EmediateAd
Louises madblog

Triple chocolate mousse dessert

26 marts 2012 - af Louise - Kategori: Desserter og andet sødt

 

Triple chocolate mousse dessert
8 stk.

Ingredienser
Bundene
Smør til formen
85 g mel
40 g kakaopulver
½ tsk. natron
¾ tsk. bagepulver
¼ tsk. salt
150 g sukker
1 æg
0,6 dl mælk
3 spsk. olie
1 tsk. vaniljesukker
0,6 dl vand

8 ramekiner eller dessertringe

Moussen
7,9 dl fløde
8 pasteuriserede æggeblommer
113 g sukker
4 spsk. glukosesirup
4 spsk. vand
2 tsk. vaniljepulver eller ekstrakt
2 knivspids salt
100 g mørk chokolade, smeltet
100 g hvid chokolade, smeltet

Fremgangsmåde
Bundene

Forvarm ovnen til 180 grader. Beklæd en bageplade med bagepapir. Anbring formene på bagepapir. Smør formene indvendigt så dejen ikke sidder fast.

Sigt mel, kakaopulver, natron, bagepulver, vaniljesukker og salt ned i en skål. Tilsæt sukkeret og bland det sammen. Tilsæt æg, mælk, olie og vand, bland sammen til en ensartet masse.
Fordel dejen jævnt i formene. Bag bundene i ovnen i ca. 20 minutter. Afkøl bundene og skær den øverste del af bundene af (den del der buer lidt) Det skulle gerne passe med at hver bund bliver ca. 2,5 cm. høj.

Klip otte strimler bagepapir ud i målene 25*10 cm og fold dem rund om hver bund som en krave. Luk dem sammen med tape.

Moussen
Pisk fløden til flødeskum og sæt det i en lufttæt beholder i køleskab indtil resten er klart.
Placer æggeblommerne i en skål og pisk med en håndmixer indtil de er blege og skummende. Det tager ca. 5 minutter.

I mellemtiden bringes sukker, glukosesirup og vand i kog i en gryde. Kog i ca. 1 minut indtil der dannes klare bobler og selve massen er klar i farven. Pisk æggeblommerne ved en lidt lavere hastighed samtidig med at du gradvist hælder den varme sirup ned i skålen. Hæv hastigheden of fortsæt til blandingen er blevet lidt tyk. Det tager ca. 5 min.

Fordel nu dejen i to skåle. Smelt den hvide chokolade og den mørke chokolade hver for sig. Fordel den smeltede hvide chokolade i den ene skål og den smeltede mørke chokolade i den anden skål. I hver skål tilsættes 1 tsk. vanilje og 1 knivspids salt. Rør blandingerne til en ensartet masse.

Tag flødeskummet ud af køleskabet fordel den i to skåle. Tilføj en tredjedel af den mørke chokoladeblanding til flødeskummet og pisk til det er godt blandet. Tilsæt resten af ​​den mørke chokoladeblanding og bland rundt. Overfør den mørke chokolademousse til en frysepose hvor du kan klippe hul i spidsen når du skal bruge den. Gentag ovenstående bare med den hvide chokolade.

Find bundene frem og sprøjt den hvide chokolade på bunden. Laget skal være ca. 2,5 cm. højt. Stil kagen i køleskabet eller i fryseren indtil det første lag mousse er blevet fast. Dernæst sprøjtes den mørke chokolademousse oven på den hvide også i 2,5 cm’s højde. Stil kagerne på køl til de skal serveres. Hvis de kun kommer i køleskab skal de stå i ca. 4 timer før moussen har sat sig. De kan sagtens laves dagens før.
Fjern bagpapiret og server kagerne. Velbekommen!

Opskriften er fundet her.

En helt fantastisk og flot dessert!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Print Friendly
Tilbage
  • http://www.bageglad.dk/ Trine

    Hvor er denne kage bare flot flot flot! Jeg kan lige se den som en perfekt nytårsdessert pyntet med lidt chokoladespåner.

    • http://louisesmadblog.blogspot.com/ Louise Dam

      Tak Trine, jeg er også selv meget tilfreds med den ;-) Og ja den er da den perfekte nytårsdessert, især fordi den jo kan laves klar dagen før.