Louises Madblog

Lys chili con carne med hvide bønner og svinekød

Lys chili con carne med hvide bønner og svinekød

Jeg har besluttet mig for at begynde at spise nogle flere bønner og linser. De mætter godt og så er der en del protein i, hvilket jo er rigtig sundt. Det er dog altid lidt svært at vænne sig til at bruge en ny ingrediens, men her får I den første opskrift med hvide bønner, som jeg synes blev rigtig lækker.

Lys chili con carne med hvide bønner og svinekød

4 personer

Ingredienser
250 g tørre hvide bønner (eller 500 g fra dåse)
1 bouillonterning
4 fed hvidløg
1-2 laurbærblade
500 g hakket svinekød
2 store løg
Salt og peber
1 rød chili
1 appelsin
500 g cherrytomater
1 bundt persille
 

Fremgangsmåde
1. Sæt bønnerne i blød i en skål koldt vand mindst 10 timer før og stil den i køleskabet
2. Kassér udblødningsvandet og kom bønnerne i en gryde med rigeligt rent vand, sammen med en bouillonterning, 2 hele fed hvidløg og 2 laubærblade. Kog bønnerne til de er helt møre (ca. 1 time)
3. Hæld bønnerne i en si.
4. Brun kødet i en gryde og tilsæt hakkede løg, salt og peber. Skær chilien i små tern, og tilsæt den retten sammen med 2 fed presset hvidløg og 1 tsk fintrevet appelsinskal samt de kogte bønner.
5. Kog det hele i cirka 15 minutter.
6. Tilsæt cherrytomater skåret i halve eller kvarte og kog i cirka 5 minutter til tomaterne er varme men ikke helt udkogte.
7. Smag til med salt og peber og server med hakket persille.

Opskriften er fundet her.

Lys chili con carne med hvide bønner og svinekød

Lys chili con carne med hvide bønner og svinekød

Lys chili con carne med hvide bønner og svinekød

Lys chili con carne med hvide bønner og svinekød

Lys chili con carne med hvide bønner og svinekød

Print Friendly
Tilbage

2 kommentarer


  1. Apr 21, 2013
    11:54 am

    Toppenfin

    Det tror jeg du bliver rigtig glad for – vi spiser rigtig mange kidneybønner og linser herhjemme. Man vænner sig hurtigt til dem :-)


    • Apr 22, 2013
      9:58 pm

      Louise Dam

      Jeg synes nu også de er ganske gode. Det er bare lige hvad de skal bruges til :-)

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Copyright Louise Dam 2014 - www.louisesmadblog.dk - Mail: louisesmadblog@gmail.com