Rødbeder er en dejlig grøntsag, men den kan godt være lidt dum at arbejde med fordi den sviner noget så grusomt med alt den røde farve. Det kan hjælpe eventuelt at tage et par engangshandsker på når man arbejder med rødbeder. Det kan være besværligt at skrælle rødbederne, og derfor koger jeg rødbederne med skræl på. Når de er kogt er det nemt at gnide skrællen af. Her er rødbederne serveret i en salat med rucola, valnødder og små mini mozzarellakugler. Derudover er der æbler i salaten, som passer rigtig godt sammen med rødbede. Til sidst er der vendt en vinaigrette i salaten.
Rødbedesalat med rucola, valnødder og mozzarella
Ingredienser
- 500 g rødbeder, mellemstore
- 1 rødløg, hakket
- 1 æble, i tern
- 1 håndfuld rucola
- 25 g valnøddekerner
- 125 g små mozzarellakugler, eller evt. feta
Bærvinaigrette
- 3 spsk hindbæreddike, eller æbleeddike
- 1 spsk (reklamelink)olivenolie, eller valnøddeolie
- salt og peber
Sådan gør du
- Vask rødbederne, og kog dem i vand med skræl, til de er møre. Det tager fra 25 til 45 minutter efter størrelse. Mærk med en nål for at se om de er møre.
- Kom dem i koldt vand, og gnid skrællen af.
- Skær dem i tern eller strimler og bland dem med de øvrige ingredienser.
- Pisk dressingen sammen, smag til med salt og peber og vend den i salaten.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Skrevet af: Louise DamÆbler, MozzarellaKategori: Buffet, Grøntsager som tilbehør til aftensmad, Salater som tilbehør til aftensmad, Tilbehør til aftensmaden, Vinter, Vintersalater
Emma Myhre skriver
Der mangler mål på hvor meget olie der skal i, i vinaigretten. Glæder mig til at lave den.
Louise Dam skriver
Hej Emma
Jeg har opdateret opskriften :-)