
Det er en ganske simpel opskrift, som ikke kræver så mange forskellige ingredienser. For at kunne bage dem skal du selvfølgelig også have en æbleskivepande. Tidligere havde jeg en af aluminium, men da vi flyttede til en lejlighed med induktion måtte jeg skifte over til en af støbejern, som er en del tungere.
Gammeldags æbleskiver
20-25 styk
Forberedelsestid: ½ time
Ingredienser
250 gram mel
¼ tsk salt
½ tsk natron
1 spsk vanillesukker
4 dl kærnemælk
100 g smeltet smør eller margarine
3 æg
1 spsk sukker
1. Skil æggehvider og blommer i hver sin skål.
2. Pisk sukker og æggehvider luftige og stive.
3. Bland æggeblommer, mel, salt, natron og vaniljesukker sammen.
4. Pisk med en elpisker og hæld gradvist kærnemælken i indtil dejen er ensartet.
5. Hæld nu det smeltede smør i dejen.
6. Vend tilsidst de stivpiskede æggehvider forsigtigt i dejen.
7. Brug lidt smør i hullerne i æbleskivepanden.
8. Fyld hullerne i æbleskivepanden ¾ op med dej og bag æbleskiverne ved middel varme.
9. Når kanterne begynder at blive faste, og du kan vende dem uden at de går i stykker, så vend dem rundt på siden (med en træpind eller lignende) og lad den flydende dej flyde ud i panden.
10.Fyld nu hullet op med dej og vend dem hele vejen rundt så de bliver lukket.
11.Når hele æbleskiven har fast overflade, så vend dem jævnligt så de bliver gyldne og sprøde over det hele.
Tip: Hvis der skulle være nogle tilbage, så kan de sagtens gemmes i en frysepose og opvarmes enten i ovnen eller på en brødrister.

Skrevet af: Louise DamÆg, Hvedemel, Kærnemælk, SmørKategori: Desserter, kager og andre søde sager, Gærkager, Søde brød, Lagkager og Pandekager, Jul, Kager
Kære Louise
Nu har jeg med fryd brugt flere af dine opskrifter - og de er nemme at følge... Jeg nyder så meget at få inspiration fra dig... Jeg tænker - har du overvejet at få lavet en kogebog man kan have liggende??
Hej Helena
Hvor er det bare dejligt du nyder at følge med :-) Jeg har overvejet det, så det kan sagtens være det sker på et tidspunkt.
Hilsen Louise
Jeg kom til at blande æggehvide i fra start og pisket det hele sammen. Har det noget at sige el skal jeg starte forfra
Hej Rikke
Æggehviden er med til at gøre dejen luftig, og det er derfor den forsigtigt skal vendes i til sidst. Hvordan blev dine æbleskiver?
Hilsen Louise
Lavede dem for første gang i sidste uge, og de var et hit! Men da jeg lavede dem for anden gang i dag, smagte de faktisk af æg. Jeg kan simpelthen ikke huske, om jeg gjorde noget anderledes. Hvis nogen ved, hvad det kan skyldes, må de endelig give lyd!
Hej :) Jeg står lige og skal flytte og fandt en gammel æbleskivepande jeg egentlig har haft i mange år og aldrig brugt, men den skal komme i brug til jul :) Den har egentlig bare vært til pynt. Den er lavet af støbejern.
Jeg bor i Norge og fandt en lignende pande fra min tidligere mand (norsk), som på norsk kaldes et “Munkejern”. Denne er også lavet af støbejern. Den er næsten helt lige som en æbleskivepande. Jeg tror det er noget det samme som æbleskiver, men at nordmændene kalder det “munke”. Ved du noget om det?
Har du nogen råd om hvordan jeg kan få disse pander rene nok til at bruges? Der er lidt rust på dem.
Hej Anette, nej et munkejern har jeg aldrig hørt om, det lyder sjovt :-) Jeg tror jeg ville prøve at google både munkejern og hvordan man rengør støbejern, er sikker på der er nogle gode artikler omkring det.
Bedste aebleskiver ever! Kom 1/2 tsk kardemomme i og brugte 1/3 ymer + 2/3 maelk eftersom jeg ikke havde kaernemaelk.
Tak for opskriften og godt nytaar!
Det var så lidt Dorte, godt nytår! :-)
Hej Louise
Bagte dine æbleskiver i går og synes de var rigtigt vellykkede og nemme at få helt æbleskive runde. Tilsatte en lille smugle kardemomme til dejen, hvilket var skyndt sammen med den dejlige vanilje smag. Synes heller ikke de smager af æg, men de mætter meget pga. æggene😊
Mvh Emilie
Kære Louise
Det er den bedste opskrift, jeg har prøvet. Lækker tyk dej og velsmagende, sprøde æbleskiver. Jeg krydrede med citronskal i stedet for vanilie. Og så lavede jeg tredobbelt portion i går og varmede dem i ovnen med et fad vand under i dag. De blev spist alle sammen!
Tak for opskriften - den ryger i kogebogen.
Skønt at høre Marie :-)
Har lige serveret disse æbleskiver for børn og børnebørn. De blev super gode, jeg kom lidt revet citronskal i.
Jeg havde lavet to forskellige hold dej, fordi jeg bagte også vafler,. Jeg kom til at tage fejl første , denne dej Kimi vaffelpanden, det blev så godt, min egen opskrift på vafler gav gummi vafler, denne dej blevalletiderstil vafler
Dejligt at høre Åse :-)
Hej Kirstine :)
Kan man bruge mælk istedet?? det det jeg har og skal lave til på søndag så de kan varmes fordi jeg har frokost og vil ikke stå med det hele på en´gang
Jeg hedder nu Louise :-) Jeg har kun prøvet med kærnemælk, så det ved jeg faktisk ikke.
Hejsa
Jeg bruger mælk og lidt citronsyre
Hei. Pga natron må du ha noe syrlig i deigen for at den skal heve :) derfor må man bruke kjærnemelk. Ellers må man bruke bakepulver som har syre i seg, hvis man bare skal bruke melk. Hilsen fra Norge.
Tak Maxime - det har du jo selvfølgelig helt ret i :-)
Hej Louise
Kan de bages om formiddagen og så Lunes om eftermiddagen?
Jeg synes de er bedst når de er frisklavede - men man kan godt gøre det.
Bruger du ikke noget smørelse til panden?
Hej Sofie
Jo det gør jeg faktisk - jeg bruger bare noget smør. Det skriver jeg lige ind i opskriften.
Hej 😊
Var ved at lave æbelskiver efter denne opskrift ..
Er det bare mig eller smager de meget af æg ?
Hilsen søs
Det synes jeg bestemt ikke de gør :-)
Hej Louise.
Jeg bagte dine gammeldags æbleskiver i weekenden - og de var så lækre! Men da jeg tog dem fra panden og lagde dem i en skål, faldt de sammen og den lækre, sprøde overflade forsvandt.
Har du et tip til, hvordan man holder æbleskiverne varme, helt runde og dejlig sprøde?
Hej Sofie
Æbleskiver skal helst spises lige med det samme. Så jeg har desværre ikke lige et rigtig godt tip til det.