
Hjemmebagte boller er helt fantastisk. Disse gulerodsboller eller gulerodsbrud er ingen undtagelse. De smager bare så godt. Jeg har lavet dem et par gange, og de har kun fået ros fra alle der har smagt dem. Jeg tror forskellen på en gulerodsbolle og et gulerodsbrud er den måde man laver dejen på. Man skal nemlig først blande gulerødder og solsikkekerner i når dejen er færdig. Man former så en fordybning i dejen hvor fyldet kommer i. Så samler man dejen rundt om og bruger en kniv til at skære dejen i mindre stykker. På den måde ender du ud med et brud istedet for en bolle. Server eventuelt de lækre gulerodsbrud sammen med en kop hjemmelavet varm kakao.
Gulerodsbrud
Ingredienser
- 1 kg hvedemel
- 50 g gær
- 5,5 dl lunkent vand
- 75 g sukker
- 10 g salt cirka 2 store tsk.
- 75 g blødt smør
- 2 æg
- 150 g solsikkekerner
- 4 gulerødder revne
Sådan gør du
- Opløs gæren i det lunkne vand.
- Tilsæt hvedemel, sukker og salt og ælt det sammen.
- Ælt derefter det bløde smør ind i dejen og ælt den i 6-8 min, til dejen er smidig.
- Fordel lidt mel på bordet og lad dejen hæve med et viskestykke over i cirka 1 time.
- Lav en fordybning i midten af dejen og slå æggene ud i heri.
- Kom også solsikkekerne og de revne gulerødder ned til æggene.
- Fold dejen sammen til en stor bolle.
- Brug en kniv til at hakke dejen i småstykker med. Sørg for hele tiden at samle æg, solsikkekerner og gulerødder op og ind i dejen. Meningen er at dejen skal være ujævn.
- Når dejen er hakket helt i småstykker deles den i 18-20 lige store brud, som forsigtigt løftes over på en bageplade med bagepapir.
- Lad dem hæve i cirka 1 time.
- Bag dem i cirka 15 minutter i midten af ovnen ved 220 grader (varmluft 200 grader).
Dine egne noter
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Skrevet af: Louise DamÆg, Gær, Gulerødder, Hvedemel, Smør, SolsikkekernerKategori: Boller, Brød, Efterår, Morgenmad & Brunch, Vinter
Jonna
Jeg kunne godt tænke mig at bage gulerodsbrud, men i opskriften står 1 kg mel, om man vil bage 5 eller 10 stk, er det ikke en fejl ?
Hilsen Jonna.
Louise Dam
Hej Jonna
Ja, der var da lige en fejl i den måde opskriften var lagt ind. Det er rettet nu :-)
Hilsen Louise
Sidse
Jeg har - bare for at prøve det - eksperimenteret med at erstatte 300 g mel med 300 g fuldkornshvedemel. Det smager fint og ses næsten ikke i den færdige bolle, men af en eller anden grund gør det bollen lidt mere tør og knap så luftig.
Louise Dam
Det kan være du skal bruge lidt mindre mel hvis du erstatter det med fuldkornshvedemel. Du kan jo prøve at erstatte 300 g hvedemel med 250 gram fuldkornshvedemel næste gang.
Mai
Hej Louise. Tak for nogle vildt lækre vamsede boller. Jeg har dog et stort problem med at “hakke” dejen til smulder, og ender ud med nogle alm. boller:( Nogen ide om hvad der går galt for mig i hakke/skære processen?
Louise Dam
Hej Mai, det lyder til at du bare ikke får skåret nok i dejen. Ligner din dej min når du har skåret i den?
Line
Et her er bedste boller jeg nogensinde har bagt. Jeg har en søn der ikke kan tåle æg og mælk, så jeg bruger vegansk “smør” og en blandning af 4 spsk majsstivelse og 4spsk vand i stedet for æg og det virker helt fantastisk!!
Louise Dam
Ej, hvor smart! Rigtig godt tip :-)
Jacob holdt Jacobsen
Hej Louise
Kan man blande det hele sammen fra starten. Er ikke sikker på jeg helt er med på det der skære/blande i dejen bagefter!!
Lotte
Kan jeg lave dejen dagen før og stille i køleskabet? I så fald, hvor meget gær skal jeg så bruge? :-)
Louise Dam
Hej Lotte, det har jeg ikke selv prøvet desværre. Men normalt skal man kun bruge en smule gær når man koldhæver.
Katrine jakobsen
Hej Louise
Hvordan fungerer opskriften hvis man ønsker at koldhæve natten over?
På forhånd tak
Hilsen Katrine
Louise Dam
Hej Katrine
Det har jeg ikke prøvet, så du må prøve dig frem :-)
Tina
Super lækre gulerodsbrud :-) mine hævede helt vildt så næste gang laver jeg til 20-24 brud i stedet for kun 12.......
De er dejlige luftige og smager himmelsk ...
Louise Dam
Dejligt at høre Tina :-)
Per
Hej louise.
Jeg har været kok i over 20 år og det er klart den bedste opskrift på gulerodsbrud jeg nogensinde har prøvet. Brudene er simpelthen bare fantastiske, super lækre, saftige, tilpas med fyld og så er de nemme at lave.
Louise Dam
Skønt at høre Per!
Nanna
Er det stadig gode dagen efter de er bagt?
Louise Dam
Ja, det synes jeg bestemt de er.
Gitte
Fantastisk gode boller. Kan man måske lave dem lidt sundere ??
Louise Dam
Jeg tror ikke jeg ville ændre så meget i opskriften. Så hellere spise en mindre :-)
Louise hager
Kan de fryses? eller holdes sig gode i et par dage?
Louise Dam
Jeg kan faktisk ikke huske om jeg har prøvet at fryse dem, men det burde de kunne.
Lone Leth-Nydal
Tusind tak for denne lækre opskrift
René
Du skriver cirka 1 kg. hvedemel, men hvis jeg sammenligner med f.eks. Alletiders Kogebog, så skriver de 500 gram til 12 boller...
Louise Dam
Det er nok nemmest at se på hvor meget væske der skal i de forskellige deje. Der kan jo være stor forskel på størrelsen af boller. Disse gulerodsbrud er ret store.
karina
Kanon boller. Har brugt opskriften flere gange. Denne gang opdagede jeg noget som du måske gerne vil ha´rettet (måske fordi jeg skal bage 60 stk.)
Øverst står der 18-20 boller. i selve opskriften skriver du 12 boller....
Louise Dam
Mange tak for hjælpen! Det er nu rettet til 12 stk. :-)
Annette Clausen
Hej
Vil høre om hvedemelen ka erstattes med grahamsmel
Hilsen Annette
Louise Dam
Hej Annette
Jeg er ikke sikker på det hele kan erstattes af grahamsmel - men prøv dig lidt frem. Jeg har ikke selv forsøgt mig med det.
Isabel
Jeg har erstattet 300 gram hvedemel med 300 grahamsmel, det fungerer fint ;-)
Louise Dam
Dejligt at høre. Tak for tippet!
Polafsen
Superlækre boller . Min 3-årige syntes det var en fest at hakke med kniven og resten af familien syntes de var bedre end bagernes gulerodsboller. Så er den vist hjemme som vores yndlingsboller!
Mvh Malene
Louise Dam
Dejligt at I kunne lide dem, og at det ligefrem var sjovt at lave :-)
Kim Nielsen
@KJohnsen - så har du alligevel fået nogle ret flydende boller? :-)
KJohnsen
Jeg følger dine opskrifter slavisk ! :D
KJohnsen
51 dl lunkent vand?? Lyder af meget... for meget?
Louise Dam
Nå det synes du alligevel :-) Ha ha, jeg retter det lige til 5 1/2 dl i stedet for :-)