
Endelig fik jeg taget mig sammen til at få afprøvet Pulled Chicken. Jeg er helt vild med Pulled Pork, så det har længe stået på min liste, at jeg skulle afprøve kyllingeversionen også. Pulled Chicken er ikke nær så omfattende at lave som Pulled Pork, i hvert fald ikke denne opskrift.
Kyllingen skal nemlig kun have 3 timer i ovnen før den er færdig. Den har dog godt af at stå og trække lidt i marinaden i nogle timer inden den kommer i ovnen. Men det er ikke yderst nødvendigt.
Da Pulled Chicken er lavet af kyllingefilet er det også en ganske fedtfattig opskrift. Du kan enten vælge at spise din Pulled Chicken i lækre burgerboller med hjemmelavet coleslaw, eller du kan servere den med hjemmelavede tortilla wraps (eller købte), ligesom jeg gjorde. Det var super lækkert!
Pulled Chicken
Gem på Pinterest Gem som favorit / på madplanIngredienser
- 3 kyllingefileter
Marinade
- 2 spsk ketchup
- 4 spsk olivenolie
- 1 spsk honning
- 1 spsk hvidvinseddike
- 2 tsk salt
- 1 tsk tørret løg/løgpulver
- 2 tsk hvidløgspulver
- 1 spsk paprika
- 1 tsk liquid smoke valgfri
1 portion barbecue sauce
Sådan gør du
- Bland alle ingredienserne til marinaden sammen.
- Placer kyllingefileterne ovenpå et stykke sølvpapir og nede i et ovnfast fad.
- Hæld marinaden over kyllingefileterne og fordel marinaden over det hele.
- Luk sølvpapiret tæt omkring kyllingen og stil den i køleskabet i nogle timer og eventuelt natten over. Hvis du ikke har tid springer du bare videre til næste trin.
- Sæt kyllingen i ovnen ved 150 grader i 15 minutter, skru herefter ned til 110 grader og lad kyllingen stå i ovnen i 3 timer.
- Efter de 3 timer tages kyllingen ud af ovnen og over på et fad hvor du nu kan trække kødet fra hinanden med to gafler. Hæld eventuelt lidt hjemmelavet barbecuesauce over kyllingen efter den er trukket.
- Server i lækre burgerboller med hjemmelavet coleslaw, eller med hjemmelavede tortilla wraps (eller købte).
Louise
Åhrrr det er så godt. Og mega nemt. Klaskede lige det hele sammen inden jeg gik i seng i går, så de kunne marinere hele natten.
Har en and I fryseren som jeg aldrig fik brugt til Mortens aften. Kan man lave den til pulled and mon? Og har du evt. en god opskrift?
Louise Dam
Dejligt at høre! Ja, man kan helt sikkert lave pulled duck/and. Det har jeg nemlig fået adskillige gange. Men jeg har faktisk ikke selv fået det afprøvet, så her må jeg desværre sende dig på Google for at lede efter en opskrift et andet sted.
Sofia
Hej
Laver 2 kyllinger bryster og de er meget store tænker du så stadigvæk at det skal have samme tid i ovenen ?
Mvh Sofia
Louise Dam
Hvis de er meget tykke i forhold til almindelig kyllingebryster kan det godt være du skal give dem lidt ekstra tid.
Sofia
Hej:)
Er det bare 3 stk kyllinge bryster der skal bruges?
Hvis man nu ikke er så vild med pulver løg og hvidløg, kam man så ikke undvære det? Også erstatte det med frisk hvidløg
Mvh Sofia 😊
Louise Dam
Hej Sofia
Ja, det er det. Vil tro du sagtens kan bruge frisk hvidløg istedet for.
Jonas
Tror du man kan bruge kyllingelår/bryst m. ben i stedet, og måske det skal have lidt længere tid/højere temperatur? Har ihvertfald tænkt mig at prøve da jeg ikke lige har fileter i huset.
Louise Dam
Ja, det tror jeg sagtens. Jeg laver indimellem kyllingelår og så fjerner kødet fra benene og bruger det i pitabrød, på pizza osv. Da der er fedt i skindet bliver det mere saftigt og falder mere fra hindanden end brystet.
Bitten
Hej louise
Kan man lave det dagen før ?
blot det tørt hvis man opvarmer det dagen efter ?
mvh Bitten
Louise Dam
Nej, det synes jeg ikke det gør.
Klaus
Super lækkert resultat din opskrift gav. Den ramte virkelig plet hos min kone og børn. Jeg serverede det med taco skaller, salat, pommes frites og hjemmelavet cremefraiche dressing. Virkelig lækkert 😊 Tak for en god opskrift 😊
Louise Dam
Det lyder også utrolig lækkert!
Anne F
Sætter du kyllingen i ovnen, hvor staniolet stadig er pakket omkring kødet, eller skal der være åbent?
Louise Dam
Staniolen skal blive på :-)
Trine Keren
Hej Louise!
Jeg har lavet denne opskrift fra din blog mange gange - jeg bruger dog frisk hvidløg (et par fed til dobbelt portion) og et frisk småtskåret løg i stedet for pulverudgaverne) samt røget chili fra dåse. Men opskriften er virkelig god og alle ingredienserne har man i huset. Har serveret til gæster flere gange og de beder altid om opskriften :)
Er endnu engang ved at gøre klar så det kan stå natten over i køleskabet - super god opskrift :)
Louise Dam
Dejligt at høre :-)
Manette
Super god opskrift med lækker marinade! Jeg lavede lige et par ridser i kyllingebrysterne, så marinaden kunne trænge helt ind.
Tusind tak for god opskrift!;)
Emma
Hej,
Tror du man kan lave det i en stegeso? :D
Louise Dam
Ja det tror jeg faktisk godt man kan.
Emma
Tak for svar! Det prøver jeg :D Det ser vildt lækkert ud :)
Dorthe
Varm luft eller ej?
Louise Dam
Jeg bruger ikke varmluft.
Sascha Saabye Gravesen
Skal ovnen være forvarmet eller kold, når det sættes ind? :-)
Louise Dam
Den skal være forvarmet :-)
Jannick
Kan man bruge en stegepose i stedet for stanniol?
Louise Dam
Jeg har ikke selv prøvet det, men det kan man nok godt.
Sune
Lækkert tak, nu lavet 3 gange på 2 uger :)
Louise Dam
Fantastisk! Jeg er også vild med den :-)
Christina
Mums det var lækkert...
Kom sirup i stedet for honning, da jeg har en lille dreng der ikke må få honning. Men nøj hvor var det lækkert.
Til fik vi coleslaw og grønkålssalat m granatæbler, æbletern og nødder.
Louise Dam
Godt I kunne lide det! Det lyder også lækkert med tilbehøret :-)
Nikolaj
Hej, tilbereder du også i staniolen eller hvordan? :-)
Vh
Louise Dam
Hej Nikolaj
Ja det gør jeg :-)