Jeg har ved flere lejligheder udtalt mig om, at en sund kage er noget mærkeligt noget. En kage skal da både indeholder masser af sukker og smør! Så må man jo bare spise lidt mindre af de usunde sager. Men jeg tror simpelthen, at jeg bliver nødt til at tage ordene i mig igen. For det er gået op for mig, at man faktisk godt kan bage en sundere kage, som samtidig smager godt. Altså sådan RIGTIG godt!
Kagen er hvad jeg vil kalde en sund brownie eller chokoladekage. Den indeholder hverken tilsat sukker eller mel og så smager den som sagt ret godt. Det der søder kagen er banan og dadler, og så er der også nødder i som giver en god crunchy fornemmelse. Af de lidt "usunde" ting så er der altså noget chokolade i, men jeg har brugt mørk chokolade på 70 %, som jo skulle være bedre. Men det er altså alligevel ikke det samme som at spise et æble som at spise denne kage :-) Hvis du forsøger at skære lidt ned på sukker eller gluten af den eller den anden grund, så bør du helt sikkert prøve denne kage. Husk at der er sukker i det meste chokolade. Brug en chokolade på over 70 %. Du kan faktisk købe en chokolade på 100 %, hvor der altså ikke er tilsat sukker.
Husk, at selvom det er en sund brownie og denne kage er spækket med en masse gode ingredienser, så er kagen altså ikke kaloriefattig. Både dadler og nødder er energiholdige - men indeholder selvfølgelig nogle rigtig gode ting for kroppen. Så blot husk at bare fordi der ikke er sukker og smør i betyder det ikke at man skal spise hele kagen selv :o)
Opskrift på sund brownie uden sukker og mel
Udstyr (reklamelink)
- Bageform på cirka 20×15 cm
Ingredienser
- 125 g nødder brug hvad du har
- 150 g mørk chokolade gerne sukkerfri chokolade - 100 % kakao
- 50 g kokosmel
- 1 knivspids salt
- 50 g kakao
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk vaniljeessens eller 1 tsk vaniljepulver
- 5 dadler
- 2 modne bananer eller brug frosne hvis du har det
- 1 dl mælk
- 2 æg
- 75 g kokosolie
Til pynt
- 50 g blandede nødder
- 25 g kokosmel eller kokoschips/spåner
Sådan gør du
- På en foodprocessor (reklamelink), blender eller minihakker males 50 gram (husk at ændre hvis du ganger opskriften op!) af nødderne til en fin nøddemel.
- De sidste 75 g (husk at ændre hvis du ganger opskriften op!) nødder og chokoladen hakkes groft.
- Bland nødder (både hakkede og malede), chokolade, kokosmel, salt, bagepulver og kakaopulver sammen i en skål og stil til side.
- Befri dadlerne for sten og blend dem sammen med bananerne i en foodprocessor (reklamelink).
- Smelt kokosolien let og blend det i dadel/bananmassen sammen med æg, mælk og vaniljeessens.
- Hæld bananmassen over i skålen med de tørre ingredienser og bland det hele godt sammen.
- Beklæd en bageform på cirka 20×15 cm med bagepapir og fordel dejen heri.
- Pynt kagen med lidt hakkede blandede nødder og lidt kokosmel eller kokoschips, hvis du har det.
- Bag kagen ved 165 grader i cirka 40-45 minutter.
Vildt lækker kage ☺️ Kan med fordel fryses i portions stykker, optøer hurtigt og smager stadig himmelsk.
Dejligt at høre Sandie, og tak for tippet! ;-)
Tak for en rigtig god opskrift på sund brownie. Den er blevet bagt i dag og den var super god, trods manglende vaniljeekstrakt.
Tror ikke det bliver sidste gang den bliver bagt :)
Dejligt at høre du kunne lide den. Jeg synes også selv den er ret fantastisk :-)
Kan man evt. anvende figner i stedet for dadler?
Hej Sanne
Jeg har ikke forsøgt, men umiddelbart tror jeg godt du kan. Fignerne er dog ikke helt ligeså saftige som dadler, så du skal måske tilsætte lidt flere eller eventuelt en smule væde.
Tak for hurtigt svar, jeg vil forsøge og så skrive hvordan det er gået :) Godt nytår og tak for en god og inspirerende madblog.
Det glæder jeg mig til at høre. Svesker kunne muligvis også bruges istedet for dadler, eller halvt svesker og halvt figner. Også rigtig godt nytår til dig! :-)
Jeg har lige bagt kagen som muffins gav den 30 min i ovnen, og den er stadig lige klæ i midten... Mums den er SÅ lækker. Jeg har bruge nelli Delli mørk sukkerfri chokolade.
Det lyder bare rigtig lækkert! :-) Er så glad for at du kunne bruge opskriften.
En helt fantastisk lækker kage som smager af mere og ingen fatter, at der ikke er brugt sukker, mel og smør! Jeg brugt 85% mørk chokolade. Mums!
Skønt at høre! :-)
Super nem at lave - den står i ovnen nu og bager. Kan næsten ikke vente med at skulle smage 😃
Håber den blev rigtig god! :-)
man kan bruge raw kakaopulver
Det vil jeg tro man kan.
Jeg bagte den til mine kollegaer, tilføjede en ekstra banan, et par ekstra dadler og et ekstra æg + chiafrø og en ekstra dl. mælk. Den kom i køleren natten over og var SÅ god! Den fik mange komplimenter fra pædagog-kollegaerne (som har smagt meget forskelligt kage ;-) en god kop kaffe klæder den ualmindeligt godt. Så den skal jeg helt sikkert lave igen. Tusind tak for en fantastisk god opskrift :)
Hvor lyder det bare super godt! Er så glad for du kunne bruge den :-)
Den ser lækker ud 😉 men der er 400 kcal i et stykke og jeg må kun spise Ca 1100 kcal på en hel dag så alt for meget fed i så skal man være på kuren lchf og den er ikke sund at være på
Det er klart at man stadig skal spise kagen i små portioner. Men den er ikke fyldt med smør og sukker og er på den måde meget bedre for din krop.
Hej
Ved du hvordan energifordelingen er i denne kage, da jeg leder efter en kage med lavt kalorieindhold?
Hilsen Cæcilie
Hej Cæcilie
Nej, det gør jeg desværre ikke lige. Men du burde kunne regne du ud på denne side: http://www.puregreenshop.dk/naeringsindhold
Hilsen Louise
Hej
Tænker om ikke man kan bruge færdig malet mandelmel ?
Vil prøve den i dag. ;-)
Hej Tina
Det er jeg helt sikker på du sagtens kan :-)
Hej :) den ser lækker ud! Tror du man kan erstatte mælken med kokosmælk i stedet ?
Hej Nanna
Det tror jeg sagtens du kan. Der skal muligvis en smule mere i, da kokosmælken jo er lidt tykkere end mælken.
Fantastisk god kage, og meget nem at lave
Dejligt at høre. Jeg er også helt vild med den :-)
Hej Louise.
Kan kagen fryses ned?:-) og den ser rigtig lækker ud!
Hej Camilla
Jeg har ikke selv prøvet at fryse den ned, men det tror jeg nu sagtens at den kan.
Hejsa! Jeg vil prøve at bage denne lækre sag. Men kom til at tænke på, om man kan bruge andet end kokosolie, hvis man ikke lige har det?
Hej Christine
Du kan sagtens bruge en helt almindelig olie istedet for. F.eks. solsikkeolie eller en anden olie du lige har derhjemme.
Den ser pragtfuld ud - engang flødeost topping m. espresso ville sikkert være godt derpå.
- Anne
Tak Anne. Ja, det lyder da slet ikke dårligt!
Hvor finder du 70% chokolade uden sukker? :-)
Hej Christine
Der fik du mig :-) Jeg har ikke brugt sukkerfri chokolade, så her er der selvfølgelig noget sukker i kagen. Men ellers går det nok også med en sukkerfri chokolade på 55 %. Det skulle være til at finde.
Hilsen Louise
Jo højere % på chokoladen er, jo mindre sukker er der i, har lavet en kage som denne bare med 85% chokolade og det går lige an ;)
Det er nemlig rigtigt, så det er med at gå efter en chokolade med en høj procent.
Wau, den ser virkelig lækker ud. Den må prøves! :-)
Mange tak! Du må helt sikkert få den afprøvet :-)
Den ser simpelthen så lækker ud Louise! Guf! ;)
- Anna
anna-mad.dk
Tak Anna, den smager også helt fantastisk! :-)