Man skal jo have fastelavnsboller til fastelavn. Det hører sig altså til. Disse her er en meget simpel udgave. Det er en gærdej med fyld af creme. Jeg har denne gang brugt en købe creme, men de bliver meget bedre med en hjemmelavet vaniljecreme. Men i en snæver vending går den købte :-) Pynt til sidst fastelavnsbollerne med glasur. Brug eventuelt farvet glasur, hvis de skal serveres for børn.
Fastelavnsboller
Ingredienser
- 50 g gær
- 2 ,5 dl lunkent mælk
- 125 g smeltet smør
- 2 æg
- 1,5 tsk salt
- 2 tsk sukker
- 500 g (reklamelink)hvedemel
Fyld
- 1 pose cremepulver
- 5 dl mælk
- Eller lav hellere vaniljecremen selv. Find opskrift på vaniljecreme her.
Pynt
Sådan gør du
- Gæren udrøres med den lunkne mælk.
- Det smeltede smør, æg, salt og sukker røres i.
- Melet røres i lidt efter lidt, og dejen æltes godt sammen.
- Stil dejen til hævning i ca. 30 minutter.
- Cremen røres sammen imens, og stilles på køl. Man kan selvfølgelig også lave cremen fra bunden :-)
- Dejen slås ned og deles i to kugler.
- Hver kugle rulles ud til en firkantet plade på ca. 30x30 cm. Denne deles i ca. 9 små firkanter 10x10 cm.
- Herpå lægges ca. en teske af fyldet. Dejen lukkes omkring fyldet, så der dannes en bolle.
- Bollerne stilles med lukningen nedad, på en bageplade der er beklædt med bagepapir.
- Bages i ovnen ved 225 grader i cirka 12-15 minutter eller til de er gyldne.
- Når bollerne er let afkølede, kan der kommes glasur på.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Skrevet af: Louise DamKategori: Fastelavnsboller, Højtider og særlige lejligheder, Kager, Søde sager, Sødt bagværk
Dorthe skriver
Virkelig lækre fastelavnsboller. 😃😃 men ved du, om man kan lave dejen aftenen før og så bage dem om morgenen ?
Louise Dam skriver
Hej Dorthe
Dejligt at høre :-) Det har jeg ikke selv prøvet - men du skal nok tilsætte mindre gær og så koldhæve dem i køleskabet.
Lilly skriver
Hejsa! De er lækre. Jeg fik dog hele 18 stk, da jeg prøvede din opskrift af.
Ved du, om de kan fryses (uden glasur)?
Louise Dam skriver
Det er nok lidt med størrelsen man laver dem i. Det tror jeg godt de kan, men jeg har ikke selv prøvet det.
Mette skriver
Jeg har forsøgt at bage 4 plader og alt cremen løber ud af ALLESAMMEN!!!!! Har prøvet at lave dem i forskellige størrelser, tykkelser samt været meget omhyggelig med at lukke dem. ALLE er tomme indeni. Rigtig øv :(
MVH Mette.
Louise Dam skriver
Det lyder mærkeligt - og cremen har ikke været for tynd i det?
Louise skriver
Hej Sarah, mange tak skal du have. Håber at se dig herinde fremover :-)
Sarah Johansen skriver
Fin blog, med masser af gode opskrifter :)
breuer.dk
Belindásally skriver
Godt nok en lækker blog!! Du har gjort mig helt sulten :) vil da helt klart prøve opskrifterne!
xx belindasally.blogspot.com
Louise skriver
Dejligt at jeg kan inspirere dig :-)