Bland hvedemel, bagepulver, salt og olie sammen i en skål.
Tilsæt vandet lidt ad gangen, du skal muligvis ikke bruge det hele.
Ælt dejen til en glat dej og del den i 4 stykker.
Rul alle 4 til pandekager på cirka ½ cm tykkelse.
Pensl pandekagerne med lidt olie og bag dem på en pande med olien nedad. Pensl også den anden side med olie.
Bag brødet til det er gyldent og vend det så og bag det også gyldent på den anden side. Fortsæt til alle 4 brød er færdige.
Server pandebrødene lune og evt. med en god hummus, eller blot som tilbehør til aftensmaden.
Noter
Da brødene bliver bagt med bagepulver skal de ikke hæve, men det betyder også at de bliver tørre, hvis de ikke bliver spist med det samme. Spis dem derfor så snart de er lavet og mens de stadig er lune.