Steg baconen på en tør pande, og læg den på et stykke køkkenrulle på en tallerken. Jeg bruger en pande med lidt høje kanter, som jeg laver hele retten i.
Brun nakkekoteletterne i lidt af baconfedtet. De skal ikke gennemsteges. Tag dem af panden og læg dem i et ovnfast fad.
Svits champignonerne i lidt olie og tag dem af panden.
Svits først løg i lidt olie og tilsæt dernæst squash og peberfrugt. Svits et minuts tid og tilsæt så de hakkede tomater, fløde, mælk, bouillonterning, timian og paprika.
Lad det småsimre et par minutter.
Bræk baconen i mindre stykker og tilsæt til saucen sammen med de stegte champignoner. Smag til med salt og eventuelt flere krydderier.
Hæld saucen over i fadet med nakkekoteletterne.
Sæt fadet i ovnen i cirka 20 minutter og server derefter med kogte ris.