Skyl auberginerne og skær dem i 1 cm skiver på langs.
Pensl alle skiverne med olivenolie på begge sider.
Grill aubergineskiverne på en grill eller en grillpande. De skal have 2-3 minutter på hver side, eller til de har fået fine grillstriber.
Bland alle ingredienserne til fyldet sammen i en skål.
Hæld alle ingredienserne til tomatsaucen op i en skål eller lignende og brug din stavblender til at blande en ensartet sauce. Du kan også hælde det hele i en foodprocessor eller i en blender.
Fordel tomatsaucen i et stort ovnfast fad.
Nu skal fyldet i rullerne. Læg cirka 1 spsk fyld på starten af et stykke grillet aubergine, og rul den sammen omkring fyldet.
Læg den fyldte auberginerulle i fadet med tomatsauce og fortsæt processen med at rulle indtil der ikke er mere fyld.
Riv noget parmesan over retten og sæt fadet i ovnen ved 200 grader i cirka 20 minutter.