Bland den kolde risengrød sammen med æg, rørsukker, vaniljesukker og mel. Rør dejen sammen til den er ensartet.
Lad eventuelt dejen stå og hvile i køleskabet i 30 minutter eller mere. På den måde samler dejen sig lidt og klatkagerne falder ikke så nemt fra hinanden når du steger dem.
Smelt lidt smør på en varm pande.
Læg dejen på panden som små pandekager. Brug cirka 1-1,5 spsk pr. klatkage.
Bag klatkagerne ved mellem varme indtil det øverste på klatkagen ikke længere er flydende. Vend så klatkagen med en paletkniv og bag dem færdige.
Tag klatkagerne af panden og fortsæt til der ikke er mere dej tilbage.