Pæretærte med marcipan
Udskriv

Opskrift på pæretærte med marcipan

Fantastisk lækker tærte med pærer og en skøn marcipanmasse. Servér den med creme fraiche, flødeskum eller en kugle vaniljeis.
Ret Dessert
Køkken Dansk
Keyword Kage, Tærte
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 1 time
Antal 6 personer
Forfatter Louise Dam

Ingredienser

Mørdej

Marcipanmasse

Derudover

Serveres med

  • Cremefraiche, flødeskum eller vaniljeis

Sådan gør du

Mørdej

  • Bland mel og flormelis sammen i en skål.
  • Skær smørret i mindre tern og smuldr det i melet.
  • Tilsæt salt.
  • Saml mørdejen med ægget. Ælt med fingrene indtil dejen er ensartet.
  • Form dejen lidt flad og pak den ind i husholdningsfilm. Læg den i køleskabet i cirka 30 minutter.

Marcipanmasse

  • Imens mørdejen er på køl laver du marcipanmassen.
  • Bland marcipan, sukker og smør sammen i en skål.
  • Tilsæt æg og pisk sammen med en elpisker.
  • Tilsæt hvedemel og hakkede mandler. Bland det rundt i marcipanmassen.

Samling af tærten

  • Tag mørdejen ud af køleskabet og rul den ud med en kagerulle.
  • Læg dejen i en tærteform på cirka 24 cm i diameter. Det gøres nemmest ved at rulle dejen let (evt. omkring kagerullen) og så løfte den op i formen for så at rulle den ud igen.
  • Tryk dejen ned i formen og brug kagerullen til at 'skære' kanterne af i toppen af formen. Gem den overskydende dej på køl til senere.
  • Prik lidt huller i bunden i dejen med en gaffel, så bunden ikke buler op under bagningen. Hvis du også vil undgå at siderne 'falder ned' under forbagningen kan du prøve dette trick: Form alufolie til en lang pølse, og sæt den fast langs kanten på tærten.
  • Sæt tærtebunden i ovnen ved 200 grader i 15 minutter.
  • Imens skræller du pærerne og skærer dem i halve.
  • Tag tærtebunden ud af ovnen.
  • Hæld marcipanmassen over bunden.
  • Læg de halve pærer ned i marcipanmassen.
  • Tag den overskydende mørdej frem og rul den ud med en kagerulle.
  • Skær mørdejen i strimler - evt. med en klejnespore (reklamelink).
  • Læg strimler af mørdej i et 'net' ovenpå tærten.
  • Bag din pæretærte i ovnen ved 200 grader i cirka 30 minutter.
  • Lad tærten køle af, drys med flormelis og servér den enten med creme fraiche, flødeskum eller en kugle vaniljeis.

Noter

Mørdejen er efter let ændret opskrift af Annemette Voss.
Tærten opbevares på køl og kan holde sig lækker i flere dage.