Slå æggene ud i en skål og pisk dem sammen med mælk, dijonsennep og salt og peber.
Skyl forårsløgene og skær dem i tynde ringe.
Steg baconskiverne på begge sider på en tør pande. Tag dem af og læg dem på et stykke køkkenrulle.
Steg forårsløgene i få minutter i baconfedtet og hæld derefter æggemassen over på panden.
Lad æggekagen stå og bage færdig ved lav/medium varme i cirka 20 minutter. Hvis du har et låg til din pande kan du med fordel lægge det på - så bliver den hurtigere færdig.
Skær tomater i skiver.
Pynt den færdige æggekage med tomatskiver, den stegte bacon og masser af purløg du klipper ud over.