Læg den groftrevne squash i en skål og drys med rigeligt salt og bland rundt.
Lad det stå og trække i 10-15 minutter. Det er for at trække væske ud af squashen.
Imens kan du blande de andre ingredienser i en skål.
Hæld squashen i en sigte og skyl den let, så noget at saltet bliver skyllet af. Pres den mod sigten for at få det meste af væsken ud.
Bland nu squashen med resten af ingredienserne. Smag gerne lige på farsen om den mangler salt - det kommer helt an på hvor meget du har fået skyllet af squashen.
Opvarm en pande med olie - du skal ikke være for fedtet med olien.
Form nu frikadeller af farsen med en spiseske. Jeg bruger cirka 1 spiseske pr. squashfrikadelle.
Lad dem stege ved middel varme til de er fine gyldne med lidt stegeskorpe på begge sider.
Noter
Squashdellerne er næsten endnu bedre dagen efter, når de lige har sat sig lidt. Så lav bare en stor portion så der er til frokosten eller en nem omgang aftensmad.