Svinekæber i sous vide - start aftenen før du skal lave retten!
Afpuds svinekæberne ved at fjerne den sene der sidder på hele den ene side. Det tager lidt tid, men er nødvendigt.
Salt svinekæberne og læg dem i 1-2 vakuumposer og vakummer dem med vakuumpakkeren. Husk de ikke må ligge ovenpå hinanden. Læg dem i køleskabet til næste dag
Næste morgen kommes svinekæberne i din sous vide i 10-12 timer ved 74,5 grader.
Pastaretten - start først når svinekæberne er færdige
Rens champignonerne og skær dem i kvarte skiver.
Pil løget og hak det fint.
Pil hvidløgsfeddene og hak dem fint eller brug en hvidløgspresser.
Åbn posen/poserne med svinekæberne og hæld fonden i posen i en skål/kande (jeg havde cirka 2 dl)
Brun svinekæberne let på en varm pande og tag dem af panden.
Sæt en stor gryde med vand i kog. Kog din friske pasta når vandet kommer i kog.Husk at gemme lidt af pastavandet til saucen!
Opvarm lidt olie på en pande og steg dine champignon ved høj varm til de er gyldne.
Svits også løg og hvidløg på panden.
Tilsæt fonden.
Tilsæt også piskefløde og cirka ½-1 dl af pastavandet.
Lad saucen småsimre til den er tyknet og smag så til med salt og peber.
Tilsæt svinekæberne og pastaen til saucen på panden og vend det hele godt rundt.
Drys med lidt hakket persille på toppen og servér retten.