I en blender eller foodprocessor blander du alle ingredienserne til vaffeldejen.
Lad dejen stå og sætte sig et par minutter, den bliver tykkere pga. loppefrøskallerne.
Opvarm dit vaffeljern. Jeg bruger min Tefal Snack Collection.
Smør vaffeljernet med lidt olie.
Fordel ⅓ del af dejen i vaffeljernet. Gør det lidt af gangen. Lad det så lige bage lidt inden du lukker låget på vaffeljernet ned, ellers risikerer du at der er spinatdej alle vegne - jeg taler af erfaring :-) Afhængig af hvor varmt dit jern bliver kan der være behov for at slukke undervejs, de skal ikke have alt for kraftig varme.
Når din spinatvaffel er klar tager du den ud og lader den afkøle lidt. Fortsæt med resten af dejen.
Smør vaflen med lidt flødeost, læg lidt spinatblade ovenpå og top med røget laks og avokado i skiver.