Hak lever, spæk og løg på en kødhakker. Jeg brugte kødhakkeren jeg har købt til min KitchenAid.
Kør massen igennem omkring 3 gange. Kør et stykke brød igennem til sidst for at få det sidste lever med ud og få renset kødhakkeren. (brødet skal ikke med ned i leverblandingen)
Lav en opbagning ved at smelte smørret i en gryde, tilsæt melet og pisk det godt sammen. Tilsæt mælken meget lidt ad gangen og sørg hele tiden for at piske grundigt så 'melklumpen' bliver samlet og der ikke kommer klumper i. Når al mælken er tilsat lader du den småkoge lidt så den bliver tykkere.
Lad opbagningen køle en smule af.
Rør levermassen i opbagningen.
Rør æggene i og krydr til sidst med salt og peber.
Hæld massen på aluforme eller lignende.
Sæt leverpostejen i en kold ovn og tænd på 200 grader. Lad dem bage i 1 time.
TIP: Hvis du vil fryse leverpostejen så fryses den inden den bages. Når den skal bages lader du den tø op og bager den så efter ovenstående beskrivelse.
Noter
TIP: Hvis du vil fryse leverpostejen så fryses den inden den bages. Når den skal bages lader du den tø op og bager den så efter ovenstående beskrivelse.