Tilsæt revet marcipan, smeltet chokolade, hindbærmarmelade og romessens. Kør det hele på foodprocessoren.
Tril massen til 2 stænger á cirka 35-40 cm stykket.
Læg stængerne på køl imens du forbereder overtrækket.
Så skal marcipanovertrækket laves. Det er nemmest hvis marcipanen er stuetemperatur. Rul marcipanen ud med en kagerulle til et tyndt firkantet stykke. Brug eventuelt lidt flormelis så marcipanen ikke klistrer fast. Man kan også rulle det imellem et par stykker bagepapir. Prøv dig frem med hvad du synes er nemmest.
Del det udrullede marcipanstykke i 2 stykker.
Placer rullerne med romkuglemassen ovenpå marcipanen og rul den så marcipanen dækker hele rullen.
Skær rullerne ud i mindre stykker, som du synes passer i størrelsen. Jeg fik 13 stk ud af min portion.
Smelt chokoladen over vandbad eller i en skål i mikroovnen.
Imens beklædes et skærebræt eller lignende med bagepapir.
Dyp enderne af træstammerne i den smeltede chokolade og læg dem på bagepapiret.
Stil træstammerne på køl indtil chokoladen er størknet.