Smuldr smørret i melet, og kom sukkeret i. Tilsæt herefter ægget, og ælt dejen sammen.
Stil dejen tildækket i køleskabet i en halv times tid.
Rul dejen ud til en tynd plade på cirka 2-3 mm tykkelse. Udstik dejen i små runde kager på 5-6 cm i diameter. Brug enten et lille glas eller nogle udstikkerforme. Du kan også forme dejen som en eller 2 ruller og så skære dejen ud i tynde småkager.
Overfør kagerne til en bageplade med bagepapir.
Pensl kagerne med sammenpisket æg.
Bland hakkede mandler, sukker og kanel, og drys det over kagerne.
Bag kagerne ved 200 grader i cirka 6-8 minutter.
Opbevar jødekagerne i en kagedåse eller i en bøtte med bagpapir i bunden så de holder sig sprøde.