Bland lakridspulver, lakridssirup, appelsinsaft og lidt salt og peber sammen i en skål.
Rids skindet på andebrysterne og gnid skindet godt med salt.
Hæld marinaden i en frysepose og læg andebrysterne heri. Lad gerne andebrysterne stå og trække lidt i marinaden.
Læg andebrysterne med skindsiden nedad på en kold pande. Tænd for panden ved medium varme. Når fedtet er ved at være smeltet af andebrysterne skruer du op på en lidt højere varme så skindet kan blive lidt sprødt.
Når skindet er sprødt og gyldent vender du andebrysterne og giver dem cirka 1 minut på panden.
Læg dem i et ovnfast fad og stil dem i ovnen ved 150 grader i 15 minutter. Tag dem derefter ud og lad dem hvile i cirka 5 minutter inden du skærer andebrysterne i skiver. Server andebrysterne med en lækker rødkålssalat med appelsin og granatæble.
TIP: Brug eventuelt den overskydende lakridsmarinade fra panden til en sauce.