Bland mel og bagepulver med 125 g sukker, blødt smør, æggeblomme og creme fraiche, og ælt dejen til en ensartet masse. Hvis dejen er svær at arbejde med, sættes den i køleskabet i et kvarters tid, så er den nemmere at rulle ud. ⅔ af dejen formes til en kugle, der rulles ud, og lægges i en smurt tærteform (tykbundet) med en diameter på ca. 22 cm, så den dækker bund og sider. Resten af dejen gemmes til senere.
Skær æbler i tynde både, og hak mandlerne. Bland de hakkede mandler med 25 g sukker og kanelen.
Læg æblestykkerne på tærtebunden og drys derefter kanelblandingen over.
Tænd ovnen på 175 grade varmluft eller 200 grader almindelig ovn.
Rul resten af dejen ud til en firkant, der skæres i strimler, og lægges som et gitter over fyldet.
Bag æbletærten på midterste rille i ovnen cirka 15-20 minutter.