Skyl hyldebærrene grundigt. Klip alle de grove stængler af. De små må gerne blive siddende på.
Skyl æblerne og fjern kernehuset. Skær æblerne i grove både.
Kom hyldebær og æblestykker i en stor gryde og hæld vandet over. Lad det koge i cirka 30 minutter, eller indtil bærrene er drænet for saft.
Læg et rent viskestykke eller lignende i bunden af et dørslag og placer dørslaget ovenpå en anden stor gryde eller skål. Hæld nu bær og saft ned i dørslaget, mas eventuelt lidt på bærrene med en grydeske så alt saften kommer med ud. Lad det stå og dryppe ned i skålen indtil du har fået alt saften med.
Opvarm nu saften i gryden og tilsæt sukkeret. Fortsæt til sukkeret er opløst.
Hæld den varme saft på skoldede flasker og luk flaskerne med det samme.
Opbevar saften i køleskabet, hvor den burde kunne holde sig ret længe. Når først en flaske er åbnet er holdbarheden dog begrænset til omkring 1-2 uger vil jeg mene.