Tilsæt mælken ad nogle gange og pisk saucen helt blank efter hver gang.
Når den er kogt igennem er par minutter smages der til med salt, peber og lidt revet muskatnød.
Kødsauce
Hak eller riv løget og pres eller hak hvidløgsfeddene. Svits begge dele i en gryde med lidt olie til løget er klart i farven.
Tilsæt det hakkede oksekød og brun det i gryden.
Skræl gulerødderne og riv dem groft. Tilsæt dem til gryden med kødet.
Blend eventuelt de hakkede tomater inden de tilsættes i gryden sammen med tomatpuréen.
Hak chillien fint og tilsæt også den til kødsaucen.
Hæld mælk i gryden og tilsæt 1 terning oksebouillon.
Tilsæt hakket frisk basilikum efter smag eller brug en tørret variant. Tilsæt også oregano og salt efter smag.
Lad kødsaucen koge i mindst 15 minutter, men gerne længere. Hvis du koger den meget længe skal du muligvis tilsætte mere væske til saucen.
Lasagne
Læg lasagnen sammen ved først lægge et lag lasagneplader i bunden af et stort ovnfast fad.
Hæld herefter kødsauce over pladerne til de er dækket.
Læg et nyt lag lasagneplader og kødsauce ovenpå. Fortsæt til kødsaucen er brugt op. Jeg fik 3 lag kødsauce.
Afslut med et lag lasagneplader og dernæst bechamelsaucen. Drys med et fint lag rasp til sidst.
Bag lasagnen i ovnen ved 200 grader i cirka 30 minutter. Tag lasagnen ud og lad den gerne stå i 10-15 minutter inden den skal spises så den kan samle sig lidt.