Hvis du selv skal lave dit karamelfyld så start med at følge opskriften på min dulce de leche, som du finder lige her.
Marcipanbunde
Drys lidt flormelis på bordet og udrul marcipanen i cirka 0,5 cm tykkelse.
Med en rund udstikker på cirka 4 cm udstikker du små runde bunde til dine flødeboller.
Læg marcipanbundene på en bageplade med bagepapir.
Bag bundene i ovnen i cirka 4-5 minutter ved 180 grader. Eller til de begynder at blive gyldne.
Skum
Kog vand, sukker og glukosesirup op i en gryde og lad det småsimre indtil det når en temperatur på 117 grader.
Æggehviderne piskes let til de skummer med en elpisker eller i røremaskine med piskeris på.
Tilsæt cirka 1 tsk sukker og pisk videre til de bliver stive i konsistensen. Pas på ikke at overpiske æggehviderne, så kan de skille.
Når æggehviderne begynder at blive stive i konsistensen tilsættes sukkerlagen langsomt i en tynd stråle imens der piskes! Skummet piskes stift med en elpisker eller i en røremaskine ved middel hastighed i cirka 10-15 minutter. Skummet skal afkøle let i skålen og afgive en form for hul lyd når det banker mod siden af skålen.
Sæt din valgte tylle (du kan både bruge en glat rund, eller en stjerneformet) i sprøjteposen, og fordel skummet i sprøjteposen.
Skummet sprøjtes på bundene. Hold din tylle tæt mod bunden og løft den stille og roligt opad. Husk øvelse gør mester :-)
Fyld
Hæld karamelsauce / dulce de leche i en sprøjtepose med en fyldetylle på.
Før fyldetyllen ned igennem toppen af flødebollen helt ned til bunden. Pres så stille og roligt karamellen ud samtidig med at du fører den langsomt op igen og ud af flødebollen.
Lad flødebollerne stå og tørre imens du smelter chokoladen og kakaosmørret.
Chokoladeovertræk
Hak chokoladen, hvis ikke du bruger chokoladeknapper. Bland med knapperne af kakaosmør i en plasticskål der kan gå i mikrobølgeovnen.
Varm chokoladen i 15-20 sekunder af gangen og rør godt rundt. Når chokoladen begynder at smelte giver du det kun 5-10 sekunder af gangen. Fortsæt indtil den når 32-33 grader.
Find et glas/kop, hvor din flødebolle kan komme ned i. Opvarm det et par sekunder i mikroovnen og hæld så chokoladen i.
Hold på bunden af flødebollen og dyp så toppen af flødebollen ned i glasset. Sørg for at dyppe den helt ned så alt skummet bliver dækket af chokolade. Lad den dryppe godt af inden du vender den om.
Video
Noter
Hvis du vil have en anden bund til dine flødeboller kan du f.eks. lave nøddebundene fra denne opskrift på flødeboller.