Bræk chokoladen i mindre stykker (medmindre du bruger knapper) og smelt den i den varme fløde.
Kog blandingen ved svag varme i cirka 5 minutter imens du rører i gryden.
Hæld blandingen i en skål og stil den på køl til den er stivnet (eller længere). Det tager cirka 4 timer.
Makroner
Riv marcipanen groft på et rivejern.
Bland den revne marcipan med sukker og æggehvider, og pisk til en luftig masse med en elpisker.
Hæld enten din makronmasse i en sprøjtepose med tylle og sprøjt ud på en bageplade med bagepapir. Eller du kan sætte den med to teskeer i små klatter på bagepapiret.
Fugt dine fingre med lidt vand og glat makronerne lidt ud.
Lad dem stå på pladen i cirka 30 minutter ved stuetemperatur inden du bager dem i ovnen.
Bag makronerne midt i ovnen ved 175 grader (alm. ovn) i cirka 15-20 minutter til de er svagt gyldne.
Lad makronerne køle af på pladen, inden de flyttes over på en bagerist.
Samle kagerne
Pisk den kolde chokoladetrøffel let op med en elpisker.
Smør chokoladecremen ovenpå makronerne så massen danner en lille let spids top.
Stil så kagerne koldt i minimum 15 minutter. Du kan eventuelt sætte dem i fryseren.
Temperer din chokolade (eller brug overtrækschokolade, som blot skal smeltes).
Dyp kagerne i den smeltede chokolade (kun chokoladedelen). Pynt eventuelt med frysetørrede bær eller lignende.
Stil kagerne på køl og servér dem kolde.
Noter
Kagerne kan fryses ned og tages op cirka ½ time før servering.Opskriften er fundet her.