Fastelavnsboller af wienerdej med konditorcreme og hindbærmarmelade
Fastelavnsboller lavet af sprød wienerbrødsdej med en lækker kaffecreme og karamel. Bollerne er købt på frost så du ikke selv skal stå og rode med wienerdejen. Du skal derfor kun lave konditorcremen og komme i de færdigbagte boller sammen med en købt eller hjemmelavet marmelade.
Lav din vaniljecreme efter denne opskrift. Og lad den køle helt ned i køleskabet. Det tager cirka 3 timer.
Fastelavnsbollerne
Opvarm ovnen til 190 grader varmluft.
Tag de frosne boller ud af pakken og læg dem på en bageplade med bagepapir.
Pensl bollerne med lidt sammenpisket æg.
Sæt bollerne i den varme ovn og bag dem 18 minutter og lad dem derefter afkøle.
Chokoladeganache
Hak chokoladen groft, hvis du ikke bruger chokoladeknapper. Kom det i en skål.
Opvarm piskefløde og glukosesirup til kogepunktet i en lille gryde.
Hæld den varme fløde over chokoladen og rør rundt til det er helt smeltet. Stil det på køl til du er klar til at pynte. Hvis det står for længe vil det stivne og kan opvarmes meget lidt i mikroovnen.
Konditorcreme
Pisk din afkølede vaniljecreme godt sammen i et par minutter.
Pisk fløden til skum og vend den sammen med vaniljecremen. Hvis cremen er for tynd kan du piske den lidt.
Kom konditorcremen i en sprøjtepose med en stjernetyl.
Samling af fastelavnsbollerne
Halvér dine fastelavnsboller.
Kom cirka 2 tsk hindbærmarmelade i bunden af hver bolle.
Sprøjt med konditorcreme rundt om hindbærmarmeladen og sæt toppen af bollen på uden at presse den ned i cremen.
Kom chokoladeganache på toppen af bollen og drys med lidt frysetørret hindbær.I stedet for chokoladeganache på toppen kan du også bruge glasur, og i stedet for frysetørret hindbær kan du bruge krymmel.