Louises Madblog

  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
menu icon
go to homepage
  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
search icon
Homepage link
  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
×
Forside » Rejser

Madlavningskursus i Thailand

Udgivet: 3. nov 2017 · Opdateret: 11. feb 2019

Madlavningskursus i Thailand


Hvis du skal til Thailand vil jeg bestemt anbefale dig at tage på et madlavningskursus. De udbydes næsten overalt både på fastlandet og på øerne. På øerne er det dog ofte lidt dyrere end hvis du vælger et kursus i én af storbyerne. Vi valgte et kursus i Bangkok hos Pink Chili, og det var SÅ godt!

På marked

Kurset varede cirka 4 timer og vi blev hentet på togstationen af Pimmy, som ejer madlavningsskolen. Derefter gik vi på det lokale marked og handlede ind til maden. Her fik vi fortalt hvad de forskellige grøntsager hed, og hvad man evt. kunne erstatte dem med hvis man ikke kunne finde dem i sit hjemland.

Madlavningskursus i Thailand
Madlavningskursus i Thailand
Madlavningskursus i Thailand

Madlavningen

Vi gik tilbage til skolen hvor vi begyndte madlavningen. Flere af ingredienserne var allerede gjort klar til os så vi ikke skulle bruge for meget tid på at hakke og snitte. Det var egentlig meget rart, så man kunne koncentrere sig om bare at lave maden :o)

Madlavningskursus i Thailand

Vi skulle i alt lave 3 hovedretter. Hos Pink Chili er det forskellige retter afhængig af hvilken dag man vælger. Det kan du tjekke på deres hjemmeside: www.cookingschoolbangkok.com. Vi skulle lave kylling i rød karry, Pad Thai og Chicken Cashew - tre af mine yndlings thairetter. Derudover skulle vi lave en dessert, som var græskar i sødet kokosmælk - men det var bestemt ikke lige min favorit.


Karrypasta fra bunden

Det første vi skulle gøre klar var at vi skulle lave den røde karrypasta helt fra bunden. Det var virkelig hårdt - og tog ekstremt lang tid. Jeg tror altså bare jeg vil fortsætte med at købe et glas med karrypasta, men det var sjovt at prøve og se præcist hvad der er i sådan en karrypasta ;o) Herunder kan man se ingredienserne, som skulle hakkes fint og derefter i morteren i cirka 15-20 minutter!

Madlavningskursus i Thailand

Madlavningskursus i Thailand
Madlavningskursus i Thailand
Madlavningskursus i Thailand

Da karrypastaen langt om længe var klar kunne vi så gå igang med selve retten, som var kylling i rød karry.

Madlavningskursus i Thailand
Madlavningskursus i Thailand

Herefter lavede vi så en Pad Thai med rejer, som er en nudelret med f.eks. rejer el. kylling, æg og en lækker sauce. Derudover kommer der hakkede peanuts på toppen. Så lavede vi også en Chicken Cashew, som er kylling og grøntsager i en lidt sødlig men samtidig lidt stærk sauce og så selvfølgelig cashewnødder. Det smager rigtig lækkert!


Vi lavede allesammen alle retterne, og man lavede så bare én portion til sig selv og så spiste vi det hele sammen til sidst, sammen med en kold øl.

Der findes rigtig mange steder der udbyder madlavningskurser i Thailand, så du må undersøge det lidt der hvor du lige er. Men hvis du er i Bangkok var vi i hvert fald ret tilfredse med Pink Chili.

Madlavningskursus i Thailand
Madlavningskursus i Thailand
Madlavningskursus i Thailand
Madlavningskursus i Thailand
Madlavningskursus i Thailand

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Footer

↑ Til toppen


Opskrifter

Om Louises Madblog

Opskriftsindeks

Råvareindeks

Samarbejde, reklame, annoncering

Morgenmad

Frokost

Aftensmad

Tilbehør

Søde sager

Cookie- og privatlivspolitik

Kontakt


COPYRIGHT
Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun indenfor de rammer, der er nævnt i aftalen.

For alle andre gælder det at der er copyright på billeder og tekst (også fra sociale medier som Facebook og Instagram). Billeder og tekst må derfor aldrig bruges uden forudgående skriftlig tilladelse.

Overtrædelse af ophavsretten medfører et krav om vederlag for krænkelse af ophavsret og krav om øjeblikkeligt at fjerne billeder.


Copyright © 2024 - Louises Madblog - CVR 35614788