Tateyama Kurobe alpine route

Tateyama - Kurobe alpine route er kendt som 'Japans tag'. Ruten går igennem det smukke landskab ved Mount Tateyama i det Japanske alper. Hvis du rejser igennem hele ruten kommer du igennem flere forskellige transportmidler, og på turen er der en stigning på 2400 meter fra Toyama Prefecture til Nagano Prefecture. Det er en vanvittig flot tur, og helt sikkert et besøg værd!

Turen til toppen

Vi valgte kun at købe billetter fra Tateyama station og op til Murodo og tilbage igen. Billetterne kostede 8310 yen svarende til cirka 290 kr. pr. person. (i 2016) For den pris bliver du transporteret først i en cable car (sporvogn der trækkes af et kabel). Den kører meget stejlt op ad bakke og det stejleste sted er der en hældning på 29 grader.

Efter cirka 7 minutter er du nået til det første stop som er Bijodaira. Her kan du enten vælge med det samme at tage videre, eller du kan gå en tur på et af de tre spor der findes her. Det var ret overskyet da vi ankom, så vi besluttede at gå en tur så det kunne nå at klare lidt op. Vi gik den mellemlængste tur, det tog cirka 1 time og var en hyggelig tur. Det havde dog været rart hvis det ikke var overskyet.

Vi tog herefter bussen til Midagahara, det tager cirka 25 minutter herop og der var den smukkeste udsigt i næsten 2.000 meters højde. Vi kom nemlig lige op over skyerne så det både blev klart vejr, og man kunne se ud over skyerne. Virkelig fint. Og så var det også her der begyndte at ligge en del sne, og det var altså selvom det var midt i maj måned. På Midagahara ville vi også have går en tur, men her var sporerne desværre lukket pga. for meget sne.

Tateyama Kurobe alpine route

2.500 meters højde og en kæmpe snekorridor

Vi tog derfor den næste bus helt op til Murodo i 2.500 meters højde (vær opmærksom på at busserne godt kan finde på at køre 5 minutter før der står i planen). Da vi kom op til Murodo kørte vi igennem den gigantiske snekorridor, som på det her tidspunkt var 11 meter høj på det højeste punkt. I år med rigtig meget sne kan snekorridoren nå helt op til 20 meter!

Tateyama Kurobe alpine route

På Murodo gik vi først en tur igennem den enorme snekorridor sammen med alle de andre turister og fik taget de obligatoriske billeder. Efter det gik vi en god tur rundt på stierne og i sneen. Der var helt fantastisk flot, selvom der lå noget mere sne end jeg havde forventet. F.eks. havde jeg glædet mig til at se den smukke helt blå Mikurigaike sø. Men den var faktisk helt dækket af is og sne.

Mikurigaike

Mikurigaike søen med sne og is

Tateyama Kurobe alpine route

Tateyama Kurobe alpine route

Der var godt med sol når man kom op over skyerne, og jeg nåede da også at blive rigtig godt rød i mit ansigt. Da vi var færdige med at gå rundt og nyde udsigten tog vi bus og cable car ned igen til vores bil, som stod og ventede på hos på Tateyama station. Her er der forresten 1500 gratis parkeringspladser. Hele turen i træk ned fra bjerget tager cirka 1 time. Vi brugte i alt cirka 6 timer fra vi tog cable car op og til vi var nede igen.

Hvad kan man ellers se på Tateyama - Kurobe alpine route

Man kan tage en endnu længere tur end vi gjorde, og dermed også komme over og se Kurube Dam, som er en stor dæmning. Men jo længere en tur du tager jo dyrere bliver det selvfølgelig også, og hvis du tager hele turen skal du faktisk rejse med 7 forskellige tranportmidler! Så det er klart det løber op i pris. Det er klart billigst hvis du ikke er i bil og blot kan rejse videre fra enden af turen så du ikke skal købe en returbillet. Her er der mulighed for at få transporteret sin bagage fra Tateyama station til Shinano Omachi.

Der ligger også et par hoteller på ruten, så det er også muligt at overnatte på ruten. Hotellerne er dog ikke helt billige, og de skal bookes i god tid på forhånd.

 

HUSK!
En jakke og lange bukser og ingen sandaler
Solcreme – sneen reflekterer solen rigtig meget
Solbriller – det kan være svært at se noget uden, når solen skinner i sneen
Reserver og køb billetter online – gerne minimum nogle dage i forvejen. Reserver og køb billetter her: https://tateyama-kurobe.alpen-route.com/en/

Pris: Prisen afhænger af hvilken kombination af rejse man vælger. Vi gav 4.155 yen (ca. 300 kr.) pr. person fra Tateyama station til Murodo og retur.

Læs mere om ruten lige her: https://www.alpen-route.com/en/

Læserinteraktioner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.