Min kæreste og jeg var, som nogen af jer måske læste på min facebookside, en lille tur i Malmø med en enkelt overnatning. Vi havde en smartbox der gjaldt til en hotelovernatning med morgenmad, og vi besluttede at turen skulle gå til Malmø. Vi havde en rigtig hyggelig tur, og I kan se lidt af det vi lavede herunder.

Turen derover

Vi tog toget fra hovedbanegården, hvilket var virkelig nemt, hurtigt og ret billigt. Det tager ca. 40 minutter med toget, og vi købte det de kalder en familiebillet, som faktisk gælder for 2 voksne og 2 børn, men det er billigere at købe for to voksne end at købe enkeltbilletter. For en returbillet gav vi 284 kr.

Vores hotel

Vi boede på Elite Hotel Residens, som var et super fint 4-stjernet hotel. Hotellet ligger tæt på stationen og altså også rigtig tæt på butikker og restauranter. Der var morgenmadsbuffet med i prisen, og den var rigtig lækker, der var forskellig yoghurt med diverse lækkert topping, brød, ost og pålæg, æg og bacon og pandekager. Så der var vist lidt for alle.
Derudover var personalet meget søde og hjælpsomme.

Stortorget

Når man går ud fra hotellet er det første man støder på Stortorget, som er en dejlig stor plads, med lidt restauranter og butikker. Om aftenen kan der være underholdning i form af musik eller lignende.


Bolia

På Stortorget ligger der en stor Bolia butik, som er et besøg værd, også selvom vi har de samme butikker herhjemme i Danmark.

Gustav Adolfs Torg / Internationalt Street Market - Geraud Market

I den weekend vi var i Malmø var der et internationalt marked på Gustav Adolfs Torg. Her var der en masse små boder, hvor man kunne købe alverdens mad.


American Store

Vi var også lige forbi en skøn butik med en masse amerikanske varer, den ligger på Södra Vallgatan 3, og er helt sikkert et besøg værd. Dog synes jeg priserne var lidt pebrede.

V.E.S.P.A.

Hos restaurant V.E.S.P.A. fik vi lækre calzone pizzaer til 90 danske kroner. Det var en hyggelig restaurant, fine priser og lækker mad.

Malmø Stadsbibliotek / Kungsparken

Kungsparken er en hyggelig park, hvor man sagtens kan bruge lidt tid i godt vejr. Gå en tur, eller køb lidt lækkert mad og sæt jer hen i parken og nyd det.

Rundan Sightseeing

Med Rundan Sightseeing kommer man ud på en guidet bådtur for 115 danske kroner, turen tager cirka 50 minutter, og er en god måde at lære lidt om Malmø og en super hyggelig tur.

Lilla Torg

Det hyggeligste lille torg fyldt med restauranter og caféer. Der er vist noget for enhver smag her.

Læserinteraktioner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.