
Bechamélsaucen er rigtig nem at lave, og så smager den altså meget bedre end de købte varianter. Derudover er det også noget billigere at lave saucen selv - det kan gøres for omkring 4-5 kr., hvor en købevariant hurtigt kommer til at koste over 20 kr. Så det er da en del at spare, især hvis man spiser lasagne ligeså tit som os :-)
Bechamélsauce
½ liter
Forberedelsestid: 10 min
Ingredienser
25 g smør
4 spsk mel
5 dl mælk
Salt og peber
Revet muskatnød
1. Smelt smørret i en gryde.
2. Tilsæt melet og rør rundt. Rør fortsat rundt et lille minuts tid så melet kan blive afbagt.
3. Tilsæt mælken ad flere gange. Efter hver gang piskes der godt til det er en jævn sauce.
4. Når al mælken er tilsat lader du den koge igennem er par minutter mens der fortsat piskes.
5. Smag saucen til med salt, peber og lidt revet muskatnød.







Skrevet af: Louise DamMælk, SmørKategori: Saucer & dressinger, Videoopskrift
Skal lave vegetar lasagne og vil også lave selv saucen til det da det lyder både billigt og lækkert!:)
Er det under svag varme du koger det eller?
MVH
Amela
Ja, der må ikke være for meget varme på - men medium varme er fint. Bare sørg for at røre i det næsten hele tiden.
Prøv med lidt ost det løfter becamelsausen eller opbagningen meget. Især til lasagne.
Hej Peter
Det gør jeg også nogle gange. Men så vil jeg mene det hedder en Mornay sauce istedet for :-)
Hej kan man lave bechamélsaucen en dag i forvejen og opbevare den på glas? eller hvad er din erfaring/tanke om det? :)
Det har jeg faktisk ikke prøvet, men det vil jeg tro du godt kan.