
Kalkunbryst har en tendens til at blive lidt tørt. Derfor er det en rigtig god idé at fylde det med noget lækkert fyld og vikle bacon eller butterdej omkring det. På den måde holder man på kødsaften. Her har jeg fyldt kalkunbrystet med en lækker pikant friskost og champignon. Derefter er der viklet bacon omkring. Det fungerer super godt, og kan serveres både som hverdagsmad men kan også sagtens serveres for gæster.
📖 Opskrift
Fyldt kalkunbryst med friskost og champignon
Ingredienser
- 1 kalkunbryst
- 200 g friskost pikant
- 150-200 g champignon
- 125 g bacon i skiver 1 pakke
Sådan gør du
- Skær champignonerne i halve skiver og bland dem sammen med friskosten.
- Skær en stor lomme i kalkunbrystet og fyld det med champignonblandingen. Brug eventuelt nogle kødpinde eller en kødsnor til at holde kalkunbrystet lukket.
- Placer baconskiverne rundt om kalkunbrystet og placer det i et ovnfast fad.
- Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i cirka 45-60 minutter. Brug eventuelt et stegetermometer til at se om kalkunbrystet er færdigt. Kødet skal mindst have en kernetemperatur på 75 grader og kødsaften der kommer ud af kalkunbrystet skal være klar. Husk at fjerne kødpinde eller kødsnor inden du serverer kalkunbrystet :-)
Dine egne noter
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Skrevet af: Louise DamKategori: Aftensmad, Fjerkræ
Skriv et svar