Louises Madblog

  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
menu icon
go to homepage
  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
search icon
Homepage link
  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
×
Forside » Opskrifter » Drikke

Hjemmelavet vindruesaft i saftkoger (tutti frutti)

Udgivet: 22. aug 2024 · Opdateret: 22. aug 2024

Vindruesaft er en forfriskende og lækker drik, der er utrolig nem at lave derhjemme. Med en saftkoger kan du nemt udtrække saften fra vindruerne og nyde den lækre smag af solmodne druer. I denne opskrift vil jeg guide dig gennem processen med at lave hjemmelavet vindruesaft ved hjælp af en saftkoger.

Vindruesaft ()

Vores drivhus bugner med de lækreste blå vindruer når vi når august/september måned. Vi kan slet ikke nå at spise os igennem alle de skønne drivhusvindruer, så derfor er jeg begyndt at lave både vindruesaft og vindruegelé af dem. Kom meget gerne med flere gode forslag til hvad jeg kan lave med de lækre druer.

Opbevaring og holdbarhed af hjemmelavet vindruesaft

Hjemmelavet vindruesaft kan opbevares i op til ca. 14 dage i køleskabet, hvis du ikke tilsætter Atamon. Hvis du bruger Atamon, kan holdbarheden forlænges markant. Det er vigtigt at opbevare saften i skoldede glas for at undgå dannelse af bakterier. Du kan eventuelt skylle glassene med Atamon for at sikre en ekstra lang holdbarhed.

Jeg prøver dog at undgå at bruge atamon, og derfor fryser jeg min saft ned i plastikflasker i stedet for. På den måde kan saften holde sig meget længe.

Sådan laver du hjemmelavet vindruesaft

For at bruge min opskrift på vindruesaft skal du have en saftkoger eller en tutti frutti (er det ikke et fantastisk navn? :-)). Når saften er tappet af saftkogeren skal den koges op sammen med sukker. Jeg bruger cirka 300 gram sukker til 1 liter saft. Til denne portion havde jeg 6,5 kg vindruer og dem fik jeg 6 liter saft ud af.

piskeris Grullo

Hjemmelavet vindruesaft i saftkoger

5 fra 1 stemme
Justér antalJustér antal: 6 liter
Holdbarhed: 1 år
Fryseegnet: Ja
Forb. tid 15 minutter min
Tilb. tid 30 minutter min

Udstyr (reklamelink)

  • (reklamelink)saftkoger (tutti frutti)
- undgå din skærm går ud

Ingredienser

  • 1 liter vindruesaft, ud af 6,5 kg vinduer fik jeg 6 liter saft
  • 300 g sukker
  • 1,5 tsk citronsyre

Sådan gør du
 

  • Skyl vindruerne og kom dem op i toppen af saftkogeren. Du behøver ikke at ribbe vindruerne (fjerne stænglerne).
  • I bunden af din saftkoger (tutti frutti) kommer du vand og alle 3 gryder sættes ovenpå hinanden. Sæt så saftkogeren på en kogeplade og lad vandet komme i kog.
  • Her skal den stå og koge indtil alt saften fra vindruerne er kommet ned i den midterste gryde.
  • Tap saften ned i en gryde ved at fjerne klemmen på slangen.
  • Hvis du også vil lave vindruegelé skal du sørge for at tage noget saft fra til dette inden du fortsætter.
  • Kom sukker og citronsyre i saften og kog det op. Lad det koge i cirka 10 minutter til alt sukkeret er opløst.
  • Hvis du vil fryse saften i plastflasker skal du lade den køle ned i køleskabet først og dernæst hælde den på plastflasker og fryseren.

Video

Gem på Pinterest Gem som favorit Gå til favoritter Udskriv
Opskrift af Louise Dam
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!

Brug af saftkoger (tutti-frutti)

En saftkoger eller en tutti frutti, som den også kaldes, består af 3 dele. Den øverste del er en slags hullet si, hvor man kommer frugten i. Nederst en gryde, hvor der kommer vand i som skal sættes i kog. Og i midten endnu en gryde, hvor saften så drypper ned i.

Saftkogeren virker altså på den måde at saften bliver dampet ud af vindruerne og løber ned i den midterste gryde. Her sidder der så en slange med en klemme på (vigtigt den er på imens saften dampes), og når klemmen fjernes kan saften nemt tappes over i en gryde.

En anden saft der er helt perfekt at lave i en saftkoger er hyldebærsaft.

Blandingsforhold til saftevand

Det er vigtigt at kende det rette blandingsforhold, når du ønsker at lave saftevand med din hjemmelavede vindruesaft. En god start er normalt at blande saft og vand i lige store mængder, dvs. 1 del saft til 1 del vand. Du kan tilpasse blandingsforholdet til din egen personlige smag.

Desuden kan vindruesaft anvendes som en ingrediens i forskellige cocktails. Eksempelvis, du kan prøve at blande vindruesaft i en velkomstdrink med gin eller vodka. Prøv også at blande den op med danskvand.

Sundhedsmæssige fordele ved vindruesaft

Ikke alene er vindruesaft en velsmagende drik, den har også flere sundhedsmæssige fordele. Druer er en kilde til vitamin C, vitamin K og forskellige mineraler, som støtter immunsystemet og bidrager til at opretholde god sundhed. Drueskaller indeholder også sunde polyfenoler, som kan have positive virkninger på både hjerte-kar-sundhed og betændelsesprocesser.

Nu er du klar til at lave din egen hjemmelavede vindruesaft og nyde godt af dens fantastiske smag og sundhedsmæssige fordele.

Vindruer

Kommentarer

  1. Eya skriver

    september 23, 2024 at 3:45 pm

    5 stars
    Vi bruger saften fra de røde druer til alkoholfri glögg

    Svar
    • Louise Dam skriver

      september 26, 2024 at 12:29 pm

      Ej, det lyder lækkert. Det vil jeg da også prøve!

      Svar
5 fra 1 stemme

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Footer

↑ Til toppen


Opskrifter

Om Louises Madblog

Opskriftsindeks

Råvareindeks

Samarbejde, reklame, annoncering

Morgenmad

Frokost

Aftensmad

Tilbehør

Søde sager

Cookie- og privatlivspolitik

Kontakt


COPYRIGHT
Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun indenfor de rammer, der er nævnt i aftalen.

For alle andre gælder det at der er copyright på billeder og tekst (også fra sociale medier som Facebook og Instagram). Billeder og tekst må derfor aldrig bruges uden forudgående skriftlig tilladelse.

Overtrædelse af ophavsretten medfører et krav om vederlag for krænkelse af ophavsret og krav om øjeblikkeligt at fjerne billeder.


Copyright © 2024 - Louises Madblog - CVR 35614788

Vurdér opskriften

Your vote:




A rating is required
A name is required
An email is required

Recipe Ratings without Comment

Something went wrong. Please try again.