Louises Madblog

  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
menu icon
go to homepage
  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
search icon
Homepage link
  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
×
Forside » Opskrifter » Brød

Lækre kanelsnurrer og kanelsnegle

Udgivet: 1. aug 2011 · Opdateret: 8. maj 2021

 
piskeris Grullo

Lækre kanelsnurrer og kanelsnegle

5 fra 1 stemme
Justér antalJustér antal: 25 stk.
Forb. tid 1 time t
Samlet tid 1 time t
- undgå din skærm går ud

Ingredienser

  • 100 g smør
  • 5 dl mælk
  • 2 tsk. salt
  • 2 spsk. sukker
  • 50 g gær
  • 800 g mel, cirka

Fyld og pynt:

  • 150 g blødt smør
  • 150 g farin
  • 2 spsk. (reklamelink)stødt kanel
  • æg, til pensling

Sådan gør du
 

  • Smelt smørret, tilsæt mælken, og hæld den lunede mælk over salt, sukker og smuldret gær. Tilsæt halvdelen af melet, og rør dejen igennem. Kom gradvist lidt mere mel i dejen, mens du ælter den færdig. Lad dejen hæve ca. 40 min.
  • Sigt mel ud over bordet og dejen, ælt dejen ganske let, og vend dejen ud på bordet. Del dejen i to lige store dele og rul begge ud i ca. 35 x 45 cm.
  • Rør fyldet sammen, og bred det ud over den ene lange halvdel af dejen. Fold den anden halvdel ind over fyldet, og skær dejen i 3-4 cm bredde baner. Skær en slids op til 2 cm fra samlingen, sno dejen, og lav en løs knude af den. Tryk midten lidt op, når de lægges på pladen, og lad dem efterhæve cirka 30 minutter.
  • Pensl knuderne med sammenpisket æg, og bag dem ved 200 grader i cirka 14 minutter.
  • Hvis man hellere vil lave de almindelig kanelsnegle har jeg beskrevet fremgangsmåden her.

Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)

Servering: 1 stk. | Kalorier: 225 kcal | Kulhydrater: 30 g | Protein: 5 g | Fedt: 9 g
Gem på Pinterest Gem som favorit Gå til favoritter Udskriv
Opskrift af Louise Dam
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!

Kommentarer

  1. Selma skriver

    september 06, 2016 at 11:30 am

    jeg har længe gerne ville afprøve denne opskrift og fik det endelig gjort her til formiddag - og nøj et resultat! :D
    tusinde tak for et super fint indlæg og en yummi opskrift ;)

    Svar
    • Louise Dam skriver

      september 09, 2016 at 1:05 pm

      Skønt at høre! :-)

      Svar
    • Marianne Svendsen skriver

      marts 08, 2025 at 10:33 am

      5 stars
      Det er smart at man kan regulere antal kanelsnurrer - MEN mængden af mel bliver IKKE reguleret!!
      hverken i ingredienser eller i teksten
      Heldgvis syntes jeg det var meget mel, så jeg nåede at redde den, og fik nogle lækre snurrer

      Svar
      • Louise Dam skriver

        marts 12, 2025 at 10:13 am

        Hej Marianne
        Godt det lykkedes! Det beklager jeg meget, men mange tak fordi du skriver det. Det er nu rettet til :-)

        Svar
  2. Sanne skriver

    februar 27, 2016 at 11:03 pm

    Uha et farligt opslag at læse en lørdag aften kl. 21:45 - jeg var jo nødt til at komme i sving og afprøve denne lækre opskrift...
    Er meget spændt på hvad manden og svogeren siger, når de kommer retur fra værkstedet til nybagte kanelknuder...

    Svar
    • Louise Dam skriver

      februar 28, 2016 at 4:14 pm

      Hold da op, det var da noget af et overskud så sent om aftenen. Håber alle blev glade for overraskelsen :-)

      Svar
      • Sanne skriver

        marts 02, 2016 at 10:48 am

        De blev godkendt.
        fantastisk opskrift - ikke sidste gang jeg laver dem

        Svar
        • Louise Dam skriver

          marts 05, 2016 at 2:18 pm

          Dejligt at høre :-)

          Svar
  3. Kirstine skriver

    januar 21, 2016 at 8:11 pm

    Hej Louise. Hvorfor skal man dele dejen op i to? :-)

    Svar
    • Louise Dam skriver

      januar 22, 2016 at 12:02 am

      Hej Kirstine
      Det er bare fordi dejen ellers kommer til at fylde virkelig meget på dit bord når du ruller den ud :-)
      Hilsen Louise

      Svar
  4. Inge skriver

    oktober 15, 2015 at 2:38 pm

    Er 5 dl mælk ikke ALT for meget til den mængde mel - det bliver jo en splattet dej????

    Svar
    • Louise Dam skriver

      oktober 17, 2015 at 11:56 pm

      Hej Inge
      Nej, det ville jeg bestemt ikke mene. 5 dl væske til omkring 800 gram mel er da ikke helt ved siden af?

      Svar
  5. Elsk med Mad skriver

    august 02, 2011 at 11:57 pm

    Ej hvor er de seje. Jeg elsker simpelthen kanelsnegle, så det er rigtig godt med lidt inspiration til noget nyt:)

    Mvh
    Mariam

    Svar
  6. C'est la vi by G. skriver

    august 02, 2011 at 12:48 pm

    Ej hvor ser de lækre ud! Dem må jeg prøve at lave ved lejlighede. Fedt der er pics af fremgangsmåden :)

    /Gitte

    Svar
  7. Louise skriver

    august 02, 2011 at 2:04 pm

    Det var lidt svært at lave knuderne. Så tænkte det var godt med masser af billeder til at forklare det med.

    Svar
  8. Louise skriver

    august 02, 2011 at 6:38 am

    Ha ha. Nej det kan jo være helt farligt ;-)
    Jeg lavede faktisk de her torsdag aften, så jeg fik kanelsnegle både fredag og lørdag ;-)

    Svar
  9. Louise skriver

    august 02, 2011 at 12:10 am

    Fik du ikke nok i lørdags? ;)

    Svar
  10. Piskeriset skriver

    august 01, 2011 at 11:35 pm

    Uhm! Jeg burde ikke læse sådan et indlæg lige inden sengetid - jeg risikerer at spise min pude i nat :-D

    Svar
5 fra 1 stemme

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Footer

↑ Til toppen


Opskrifter

Om Louises Madblog

Opskriftsindeks

Råvareindeks

Samarbejde, reklame, annoncering

Morgenmad

Frokost

Aftensmad

Tilbehør

Søde sager

Cookie- og privatlivspolitik

Kontakt


COPYRIGHT
Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun indenfor de rammer, der er nævnt i aftalen.

For alle andre gælder det at der er copyright på billeder og tekst (også fra sociale medier som Facebook og Instagram). Billeder og tekst må derfor aldrig bruges uden forudgående skriftlig tilladelse.

Overtrædelse af ophavsretten medfører et krav om vederlag for krænkelse af ophavsret og krav om øjeblikkeligt at fjerne billeder.


Copyright © 2024 - Louises Madblog - CVR 35614788

Vurdér opskriften

Your vote:




A rating is required
A name is required
An email is required

Recipe Ratings without Comment

Something went wrong. Please try again.