dda b

Disse crispy og spicy rejer er helt fantastiske! Jeg lover at du ikke kan stoppe med at spise når du først er gået igang. Især er de lækre sammen med den søde chilisauce. Saucen er rent faktisk så god at jeg kunne overveje bare at spise den med en ske.. Rejerne er helt lækre sprøde og med et hint af chili. Du kan servere rejerne som en forret, en snack eller som en del af en hovedret.

ikon piskeris Chestnut

Crispy og spicy rejer

3 personer
Forb. tid 30 min
Samlet tid 30 min

Ingredienser

Rejerne

  • Smagsneutral olie til stegning
  • 2,5 dl kærnemælk
  • 100 g hvedemel
  • 50 g majsstivelse
  • 1 æg
  • 1 spsk chilisauce
  • salt og peber
  • 75 g pankorasp
  • ½ tsk løgpulver
  • ½ tsk hvidløgspulver
  • ½ tsk tørret basilikum
  • ½ tsk tørret oregano
  • 450 g medium/store rejer. Tigerrejer eller lignende. De kan både være rå eller kogte

Saucen

  • 3 spsk mayonnaise
  • 2 spsk sød chilisauce
  • 1 spsk honning
  • 1 tsk riseddike eller anden eddike

Sådan gør du
 

  • Start med at lave saucen. Bland mayonnaise, sød chilisauce, honning og riseddike sammen i en lille skål. Sæt saucen på køl indtil du skal spise.
  • I en stor skål blander du kærnemælk, mel, majsstivelse, æg, chilisauce, salt og peber.
  • I en anden skål blandes pankoraspen, løgpulver, hvidløgspulver, basilikum, oregano, salt og peber.
  • Sørg for at rense alle rejerne grundigt og pille alle skallerne af.
  • Bland alle rejerne i skålen med kærnemælksblandingen.
  • Vend nu alle rejerne i pankoblandingen.
  • Opvarm olien i en gryde.
  • Når olien er nået op på cirka 180 grader begynder du at lægge rejerne i olien. De er færdige efter cirka 2 minutter, når de er gyldne og crispy.
  • Læg de færdige rejer på en tallerken med køkkenrulle på.
  • Server rejerne sammen med saucen

Dine egne noter

Noter

Opskriften er fundet på damndelicious.net

Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)

Servering: 1 person | Kalorier: 554 kcal | Kulhydrater: 73 g | Protein: 42 g | Fedt: 10 g
Bedøm denne opskrift:
5 fra 1 stemme
Gem på Pinterest Gem som favorit / på madplan Udskriv
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!

Crispy og spicy rejer (1)
Crispy og spicy rejer (2)
Crispy og spicy rejer (3)
Crispy og spicy rejer (4)
Crispy og spicy rejer (5)
Crispy og spicy rejer (6)
Crispy og spicy rejer (8)
Crispy og spicy rejer (9)
Crispy og spicy rejer (10)

 

Skrevet af: Louise DamKategori: Fisk, Forret til nytår, Nytår, Snacks, Snacks til nytårstalen, Tapas

Følg mig på Instagram

Læserinteraktioner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Vurdering af opskriften