Så kommer der endnu en opskrift på en skøn salat til sommeren. Denne salat fik vi hjemme hos min svigerinde, og den blev serveret til nogle hele grillede kyllinger og nogle lækre ovnkartofler. Og så blev den ellers nydt i haven i det dejlige vejr.
Prøv også min anden opskrift på salat med æble og honningristede valnødder.
Salat med æble og honningristede valnødder
Ingredienser
Blandede salatblade
- 1-2 æbler
- Lidt citronsaft
Honningristede valnødder
Dressing
- ½ dl valnøddeolie
- ½ dl solsikkeolie, eller anden vegetabilsk olie
- ½ tsk (reklamelink)honning
- 2 spsk. (reklamelink)hvidvinseddike
- salt & peber
Sådan gør du
- Skær æblerne i skiver. Rist valnødderne på en pande eller i en gryde med ½ teske smør og ½ teske honning.
- Salatbladene, æbler, og de ristede valnødder anrettes på en tallerken eller et fad. Det er en god ide at dryppe æblerne med citronsaft så de ikke bliver brune.
- Dressingen laves ved at blande valnøddeolien, en anden mild vegetabisk olie, hvidvinseddike, ½ teske honning, salt & peber. Smag eventuelt til med lidt citronsaft.
Madling skriver
Det ser super lækkert ud. Den salat skal jeg da helt sikkert prøve at lave. Måske med noget grillet kød til :-)
Louise Dam skriver
Ja det må du helt sikkert, den er meget sommerlig!
A+K skriver
Åh, de ser lækkert og sommeret ud, tror de honningristede nødder gør det ekstra lækkert!
- Anne
Louise Dam skriver
De er nemlig rigtig lækre. Jeg har også tidligere lavet en jordbærsalat med dem på.. https://www.louisesmadblog.dk/2011/07/jordbaersalat-med-honningmarinerede-valnodder.html