Burritos med kylling er nem og lækker aftensmad, hvor alle de gode ingredienser bliver samlet i en blød tortillawrap. Her fylder jeg dem med krydret kylling, hjemmelavet avokadocreme, sprøde grøntsager, salsa og smagfulde koriander-lime ris.
Risene gør disse burritos ekstra mættende og giver samtidig en frisk smag fra lime og koriander. Hvis du ikke er så glad for koriander, kan du sagtens erstatte den med persille. Det smager også rigtig godt og giver stadig risene masser af friskhed.

Burritos med kylling og koriander-lime ris
Ingredienser
Koriander Lime Ris
- ½ spsk smør
- 2,4 dl vand
- 1,2 dl (reklamelink)ris
- Saften fra 1 lime
- 1 tsk revet limeskal
- ½ dl hakket koriander, Jeg kunne så ikke lige finde noget, så det blev persille i stedet
- Salt
Avokadocreme/guacamole
- 2 avokadoer
- 1 fed hvidløg
- Lime/citronsaft
- 1 dl creme fraiche
- Salt & Peber
- Evt. lidt chilipulver
Derudover
- 3 tomater
- 2 kyllingefileter
- salsasauce
- creme fraiche
- tortillawraps
Sådan gør du
Koriander/lime ris
- Vand, ris og salt bringes i kog i en gryde. Når vandet koger tilsættes smørret. Skru så langt ned for varmen så risene bare lige koger og lad dem koge i 20 minutter indtil risene er bløde. Tag gryden af varmen og tilsæt limejuice, limeskal og hakket koriander (eller persille). Smag evt. til med salt.
Avokadocreme/guacamole
- Flæk avocadoerne på langs og fjern stenene. Skrab "kødet" og læg det i en skål. Mos avokadoerne godt. Tilsæt lime/citronsaft, 1 fed presset eller finthakket hvidløg og cremefraiche. Rør det hele godt sammen og smag til med salt og peber. Stil avokadocremen i køleskabet indtil I skal spise.
- Skær kyllingen i fine strimler og steg dem på panden med dine yndlingskrydderier. Imens skæres tomaterne i fine tern. Og salaten skæres i tynde strimler. Lun tortillawrapsene og saml en burrito med salsa, avokadocreme, koriander-limeris, kylling, salat og tomat. Men kan evt. også tilføje lidt creme fraiche i burritoen.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Nemme burritos med kylling
Burritos er oplagte som nem aftensmad, fordi meget af fyldet kan forberedes på forhånd. Du kan eksempelvis koge risene, lave avokadocremen og skære grøntsagerne ud tidligere på dagen. Når I skal spise, mangler du derfor blot at stege kyllingen, lune tortillaerne og stille det hele frem.
Du kan enten samle burritoerne i køkkenet eller lade alle omkring bordet fylde deres egen tortilla. Det er især hyggeligt, hvis familien ikke er helt enige om, hvor meget salsa, guacamole eller grønt der skal i.
Forslag til fyld i burritos
I denne opskrift bruger jeg kylling, tomat, salat, salsa og avokadocreme sammen med koriander-lime risene. Du kan dog sagtens tilpasse fyldet efter smag og efter, hvad du allerede har i køleskabet.
Prøv eksempelvis at tilføje majs, sorte bønner, revet cheddar, syltede rødløg eller lidt frisk chili. Har du rester af stegt kylling, kan de også bruges, og dermed kan retten hurtigt blive en nem måde at få brugt resterne på.



Rebelsig skriver
Det ser bare så lækkert ud! Må lige afprøve det snarest :)
Louise Dam skriver
Det var altså også super lækkert, især med de ris i. Så det kan du roligt prøve :-)