
For mange familier er bananen en frugt der altid ligger i frugtkurven. Men bananer holder desværre ikke så længe i frugtkurven. De bliver hurtigt brune og til sidst bliver de dårlige. For det meste smider folk bare bananerne ud når skrællen bliver brun. Men det synes jeg er meget ærgerligt. Overmodne bananer kan bruges i mange opskrifter og på den måde blive omdannet til lækker mad istedet for at ende i skraldespanden.
Hvis du følger min guide kommer du aldrig til at smide bananer ud igen. Denne guide er meget nem - su skræller de overmodne bananer, lægger dem i en frysepose og lægger dem i fryseren. En frossen banan kan holde så meget længere og den kan bruges i mange opskrifter. Prøv at tag et kig på alle mine opskrifter med banan - i mange af opskrifterne kan du nemt bruge frosne bananer.
Top-3 opskrifter med bananer:
Dette er min top-3 over opskrifter, hvor du kan bruge overmodne og frosne bananer.
1. Banankage med chokolade
2. Sunde bananpandekager
3. Sund Banan/chokoladeshake
Sådan fryser du bananer
Du har brug for
1. Modne bananer
2. Fryseposer
3. Kniv
4. Skærebræt
Sådan gør du
1. Skræl bananerne. Du kan med fordel bruge en kniv hvis bananerne er meget bløde.
2. Brug en kniv til at skære bananerne i mindre stykker.
3. Læg bananskiverne i en frysepose. Husk at skrive dato på posen så du altid bruger de ældste bananer først.

Hej.
Kan de bruges direkte fra frost til kager, eller skal de mon tø op først?
Vh. Henriette
Jeg bruger dem ofte direkte fra frost. Så plejer jeg at bruge en stavblender til at lave mos af dem inden de kommer i en kage.
Det der med brune bananer, det kender vi godt hjemme hos os - men hvad, når fluerne er kommet? Er det så "for sent"? Altså bananfluerne, mener hvis de først har slået sig ned i bananerne, kan de (bananerne) så stadig bruges?
Hej Christina
Udfra denne artikel kan bananerne sagtens spises: https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/partner/tv2dk/bananfluer-vaelter-frem-saadan-slipper-du-af-med-dem
Super god ide, jeg har lige brugt den.
Jeg skulle lave en smoothiebowl, det skal prøves med frosne bananer i morgen.
Hej Louise.
Hvor længe kan bananerne så holde sig i fryseren? :)
Jeg tror ikke de som sådan bliver dårlige - men omkring 4 måneder vil jeg tro :-)