Hvis der er noget jeg er vild med så er det is, karamel og chokolade. Så hvorfor ikke kombinere de tre ting i den lækreste islagkage med karamel og chokolade?
I denne islagkage har jeg valgt at lave min vaniljeis på ismaskine og lave en hjemmelavet karamel. Det har jeg så kommet ovenpå en mandelbund, som bare er helt perfekt til islagkage, da den ikke bliver hård i fryseren.
Islagkage med karamel og chokolade
Udstyr (reklamelink)
- (reklamelink)Springform 24 cm
Ingredienser
Mandelbund
- 250 g (reklamelink)mandler, eller mandelmel
- 5 æggehvider, del hele æg i hvider og blommer og gem æggeblommerne til isen
- 200 g sukker
Vaniljeis (se under opskriften for alternativer)
- 1 (reklamelink)vaniljestang
- 4 dl fløde
- 2 dl mælk
- 2 spsk glukosessirup
- 5 æggeblommer
- 1 dl sukker
Saltkaramel (se under opskriften for alternativer)
- 100 g (reklamelink)karamelchokolade
- 100 g sukker
- 50 g smør
- 1 dl piskefløde
- ½ dl vand
- ½-1 tsk salt
Derudover
- 100 g (reklamelink)mørk chokolade 55 %
Sådan gør du
Mandelbund
- Kom mandlerne i en food processor og mal dem helt fint.
- Kom æggehviderne (gem æggeblommerne til isen) i en skål/røreskål og pisk dem cirka 30 sekunder til de er skummende.
- Tilsæt sukkeret lidt ad gangen imens der piskes.
- Pisk til en stiv og skinnende marengs.
- Kom de malede mandler eller mandelmel i marengsen og vend det forsigtigt sammen med en dejskraber.
- Beklæd en springform på 24 cm med bagepapir. Evt. kun i bunden ved at åbne springformen og lukke det om bagepapiret. Og så smøre siderne. Det giver et lidt mere skarpt look til kanten end hvis der bare kommer bagepapir ned i formen.
- Fordel mandelmarengsen i springformen og bag den ved 160 grader i cirka 40 minutter.
- Lad bunden køle helt af.
Vaniljeis
- Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og læg både stang og korn i en gryde.
- Hæld fløde, mælk og glukosesirup over vaniljen og giv den et opkog.
- Imens flødeblandingen varmer pisker du æggeblommer og sukker i en stor skål til de er lyse og luftige.
- Når flødeblandingen er kommet i kog hælder du den langsomt i skålen med æg og sukker imens du pisker.
- Hæld det hele tilbage i gryden og varm det ved middel varme mens du rører i blandingen hele tiden. Blandingen må ikke blive varmere end 80 grader og den må ikke koge, da æggene så vil koagulere - og is der smager som røræg er ikke så godt :-)
- Når blandingen begynder at tykne nærmere graderne sig de 80, og gryden skal af varmen. Gryden skal afkøles forholdsvis hurtigt, og det gøres ved at sætte gryden i koldt vandbad - eller hælde det i en skål, som du sætter i vandbad.
- Du kan eventuelt si massen inden du går videre, hvis du er bekymret for om den skulle have fået en smule få høj varme og der kan være lidt klumper/trevler i.
- Når massen er kølet ned hældes den i ismaskinen og kører til den er færdig.
Saltkaramel
- Kom sukker i en gryde eller pande ved medium varme og lad det smelte uden du rører i det. Det kræver lidt tålmodighed :-)
- Når sukkeret er smeltet tilsættes smør. Rør rundt indtil det er smeltet.
- Skru ned for varmen og tilsæt vand og fløde (det kan godt sprøjte).
- Rør rundt i karamellen indtil den er blevet helt glat.
- Kom din karamelchokolade i en skål, hæld karamellen over chokoladen og tilsæt lidt salt (du kan smage til senere). Lad den stå et par minutter.
- Tag en stavblender og blend karamellen indtil den er helt ensartet.
- Lad det køle ned.
Samling af islagkagen
- Åbn springformen med bunden og kom kageplast langs med bunden. Luk springformen igen.
- Smelt chokoladen langsomt. Enten over vandbad eller i mikrobølgeovnen 20 sekunder af gangen og rør imellem hver gang.
- Kom halvdelen af vaniljeisen ovenpå bunden. Fordel derefter cirka halvdelen af karamellen og chokoladen ovenpå.
- Kom så resten af ismassen på og kom resten af karamellen og chokoladen ovenpå i 'swirls'.
- Sæt islagkagen i fryseren i minimum 2 timer.
- Tag islagkagen ud af fryseren cirka 15 minutter før servering.
Video
Tips til opskriften
Måske synes du det virker overvældende at skulle lave både is og karamel helt fra bunden. Jeg lover dig det bliver VILDT lækkert! Men hvis du leder efter en lidt nemmere måde at lave islagkagen på så kommer der et par tips til det her:
- Erstatning for hjemmelavet vaniljeis
Køb en vaniljeis i stedet for. Skær den i mindre stykker og kom den i en skål med 1-2 dl piskefløde ved. Pisk med en elpisker og fordel den så i islagkagen. - Erstatning for saltkaramel
I stedet for at lave saltkaramellen i opskriften kan du enten købe en dåse dulce de leche, som du pisker/rører op og blander lidt havsalt i, du kan (reklamelink)købe en saltkaramel eller du kan lave denne saltkaramelsauce i stedet for. Den er næsten identisk, blot uden karamelchokoladen i og derfor også billigere at lave. - Erstatning for nøddebund
Hvis du ikke vil lave islagkage med nøddebund, kan du i stedet lave en browniebund til kagen. Brug opskriften fra denne kage og bag den i en springform på 24 cm i stedet for.
Hvis du kender den is fra Magnum, der hedder salted caramel, så er det den der har været inspiration til islagkagen. Jeg synes den minder en hel del om den i smagen.
Islagkage med nøddebund og karamel
Jeg bruger en nøddebund til islagkagen ala den jeg også laver til min daim islagkage. Den er nemlig virkelig god som bund, da den ikke bliver hård i fryseren. Det er en kæmpe fordel når man laver islagkage synes jeg.
Jeg laver bunden med mandler, men du kan også lave den med hasselnødder, hvis du foretrækker det.
Susanne Pedersen skriver
Super lækker opskrift
Louise Dam skriver
Hvor dejligt du allerede har prøvet den :-)