• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer
Louises Madblog
  • OPSKRIFTER
  • REJSER
  • SAMARBEJDE
  • OM
  • KONTAKT
menu icon
go to homepage
  • OPSKRIFTER
  • REJSER
  • SAMARBEJDE
  • OM
  • KONTAKT
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • YouTube
  • subscribe
    search icon
    Homepage link
    • OPSKRIFTER
    • REJSER
    • SAMARBEJDE
    • OM
    • KONTAKT
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • YouTube
  • ×

    Forside » Opskrifter » Søde sager » Dessert » Hjemmelavet is » Hjemmelavet is uden ismaskine

    Daim islagkage

    Udgivet: mar 29, 2022 · Opdateret: mar 29, 2022 af Louise Dam

    Gå til opskrift Udskriv

    Her finder du en lækker Daim islagkage med en mandelmarengsbund. Du kan lave denne islagkage med Daim, selvom du ikke har en ismaskine. Du pisker blot ingredienserne til isen sammen, og så vil den fryse til, når du kommer den i fryseren. Helt uden iskrystaller.

    Daim islagkage

    Denne her skønne Daim islagkage med mandelmarengsbund smager virkelig godt, og så er det den perfekte gæstedessert i weekenden. Det er en dessert, som skal have mindst 6 timer på frys. Derfor kan du med fordel lave den dagen forinden eller tidligt om formiddagen. Eller faktisk kan du nemt lave den i flere uger forinden.

    Se også disse opskrifter:
    Skildpadde islagkage | Hjemmelavet is med baileys, chokolade og karamel | Is-sandwich med cookies og vaniljeis

    I denne her version er selve isen lavet på en base af æg, sukker, piskefløde, vanilje og selvfølgelig Daim. Først skal alt pånær piskefløde og Daim piskes sammen, hvorefter den færdigpiskede flødeskum og hakket Daim vendes forsigtigt i. Det er her vigtigt, at det bliver vendt nænsomt i, da man ellers kan slå luften ud af ismassen.

    Selve mandelbunden er virkelig saftig, og det passer godt sammen med den smag, der kommer fra isen. Du kender nok saftigheden fra andre marengs, og det bliver bare mere lækkert, når der kommer mandler i.

    ikon piskeris Chestnut

    Daim islagkage

    10 personer
    Holdbarhed: 2 måneder
    Fryseegnet: Ja
    Forb. tid 30 min
    Tilb. tid 30 min
    Frysetid 6 t
    Samlet tid 7 t

    Udstyr (reklamelink)

    • Food processor (eller andet du kan blende mandlerne med)
    • Røremaskine eller
    • Elpisker
    • Kageplast
    • Springform 28 cm i diameter evt. 26 cm
    - undgå din skærm går ud

    Ingredienser

    Mandelbund

    • 250 g mandler eller mandelmel
    • 4 æggehvider
    • 200 g sukker
    • ½ tsk hvidvinseddike eller citronsaft

    Daim is

    • 4 æggeblommer evt. pasteuriserede
    • 2 æg evt. pasteuriserede
    • 175 g sukker
    • ½ liter piskefløde
    • 1 tsk vaniljepulver eller det dobbelte vaniljesukker / ½ vaniljestang
    • 150 g daim

    Topping/pynt

    • 50 g daim
    • 2-3 spsk dulce de leche eller en anden karamelsovs - købt eller hjemmelavet

    Sådan gør du
     

    Mandelbund

    • Kom mandlerne i en food processor og mal dem helt fint.
    • Kom æggehviderne i en skål/røreskål og pisk dem cirka 30 sekunder til de er skummende.
    • Tilsæt sukkeret lidt ad gangen imens der piskes.
    • Pisk til en stiv og skinnende marengs.
    • Kom de malede mandler eller mandelmel i marengsen og vend det forsigtigt sammen med en dejskraber.
    • Beklæd en springform på 28 cm medbagepapir. Evt. kun i bunden ved at åbne springformen og lukke det om bagepapiret. Og så smøre siderne. Det giver et lidt mere skarpt look til kanten end hvis der bare kommer bagepapir ned i formen.
    • Fordel mandelmarengsen i springformen og bag den ved 160 grader i cirka 30 minutter.
    • Lad bunden køle helt af.

    Daim is

    • Pisk æggeblommer, æg, sukker og vanilje med enten elpisker eller røremaskine. Det skal piskes lyst og meget luftigt. Pisk i omkring 10 minutter.
      OBS! Hvis du ikke har en røremaskine til at klare arbejdet vil jeg anbefale med at starte med at hakke daim og piske flødeskum (sættes på køl imens æggeblandingen piskes)
    • Imens æggeblandingen piskes i røremaskinen pisker du fløden til flødeskum og hakker daim.
    • Kom flødeskum og daim i æggeblandingen og vend det forsigtigt sammen med en dejskraber.

    Samling af islagkagen

    • Åbn springformen med bunden og kom kageplast langs med bunden. Luk springformen igen.
    • Hæld ismassen ovenpå bunden og sørg for det er fordelt helt uden til siderne.
    • Kom lidt dulce de leche eller karamelsauce på toppen af islagkagen i små klatter og træk rundt i det med en tandstik, grillspyd eller lignende for at lave et fint mønster.
    • Hak resten af daimen og drys den på toppen af kagen.
    • Sæt i fryseren i minimum 6 timer og gerne natten over.
    • Tag islagkagen ud af fryseren cirka 15 minutter før servering.

    Dine egne noter

    Klik her for at tilføje dine egne noter

    Noter

    Der er en meget lille forekomst af salmonella i danske æg i dag, da der er en stor kontrol med det. Men der vil altid være en meget lille risiko. Man taler om en forekomst på 0,05 % i æggeskallen og 0,02 % i selve ægget. Hvis du laver isen til svage, ældre eller børn kan du vælge at bruge pasteuriserede æg til selve isen.

    Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)

    Servering: 1 person | Kalorier: 610 kcal | Kulhydrater: 61 g | Protein: 12 g | Fedt: 38 g
    Bedøm denne opskrift:
    5 fra 2 stemmer
    Gem på Pinterest Gem som favorit / på madplan Gå til favoritter Udskriv
    Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!

    Tip til opskriften!

    • En almindelig Daim bar vejer cirka 28 g, så i isen skal du bruge 6 stk. Ofte kan man få dem i en dobbelt-indpakning, og så er det bare sådan tre på 56 g, at du skal bruge hertil. Og til toppingen kan du også blot tage en dobbelt-indpakning og hakke dem groft.
    • Jeg bruger en 28 cm springform til denne her opskrift, men hvis du har en på 26 cm, fungerer det også fint. Så bliver islagkagen med Daim bare lidt højere, end den du kan se her.
    • Man kan komme lækker Dulce de leche oven på sin Daim islagkage, da det giver et virkelig fint udtryk. Der er jo en hård karamel i selve Daim chokoladen, og sammen med den bløde karamel bliver det virkelig lækkert. Du kan købe Dulce de leche i mange af de store supermarkeder, ellers kan du også bruge en almindelig karamelsovs man bruger til is.
    • Jeg serverede denne Daim islagkage med mandelbund for et hold gæster, og de var vilde med den. Det bliver en stor portion, så den kan nok også godt række til 12 personer alt efter, om der også er børn med i selskabet.
    • Du kan også lave islagkagen uden æg. Så erstatter du både æg, æggeblommer og sukker med 1 dåse kondenseret mælk (cirka 400 g). Bland kondenseret mælk og flødeskum sammen og kom til sidst daim i ismassen. Se eventuelt min opskrift på skildpadde islagkage lavet med kondenseret mælk.

    💭 Spørgsmål og svar til opskriften

    Hvor lang tid kan den holde sig?

    I teorien kan du komme din islagkage på frys i op til 2 måneder. Derfor er det virkelig nemt at forberede den lang tid i forvejen, hvis du ved, at du får travlt i tiden op til, at den skal serveres.

    Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har kageplast?

    Hvis du ikke har kageplast, kan du gøre det, at du klikker noget bagepapir ud i et langt stykke. Så kan du sætte det rundt i kanten og så trække det stille og roligt af, når kagen skal spises.

    Kan jeg bruge noget andet end mandler i mandelmarengsbunden?

    Ja, det kan du sagtens. Jeg kunne godt tro, at hasselnødder eller andre nødder også ville være gode i. Du kan også blande de to, hvis du har nogle rester liggende.

    • Daim islagkage
    • Daim islagkage
    • Islagkage med mandelbund
    • islagkage
    Følg mig på Instagram
    « Chokoladekage - super lækker, nem og svampet
    Croissant med rejesalat »

    Læserinteraktioner

    Kommentarer

    1. Nelly

      juni 12, 2022 at 11:28 pm

      Det er vel ikke nødvendig at smutte mandler

      Svar
      • Louise Dam

        juni 13, 2022 at 10:44 am

        Nej, slet ikke :-)

        Svar
    2. Anja

      maj 29, 2022 at 9:06 pm

      Hvis jeg kun kan nå at bage bunden om aftenen og så lave ismassen dagen efter. Hvordan opbevarer jeg så bedst bunden til dagen efter? Pft.

      Svar
      • Louise Dam

        maj 29, 2022 at 10:17 pm

        Så ville jeg bare komme en pose omkring hele formen med den afkølede bund i.

        Svar
    3. Lonnie

      april 12, 2022 at 11:37 am

      Tror du man kan kombinere en lille rest af valnødder??

      Svar
      • Louise Dam

        april 20, 2022 at 1:52 pm

        Ja, det er jeg helt sikker på man sagtens kan :-)

        Svar
    4. Karin Bjerring

      april 09, 2022 at 9:42 am

      Hvid jeg erstatte æg med kondenseret mælk, hvor meget skal jeg så bruge ad det og hvornår skal det i:)

      Svar
      • Louise Dam

        april 12, 2022 at 10:17 am

        Hej Karin
        Du skal bruge en dåse kondenseret mælk (cirka 400 ml). Du blander blot den kondenserede mælk med flødeskummen og vender så daim i. Du kan se min opskrift på skildpadde islagkage. Her har jeg brugt kondenseret mælk: https://www.louisesmadblog.dk/skildpadde-islagkage/

        Hilsen Louise

        Svar

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Vurdering af opskriften




    Primær Sidebar

    Louise

    Jeg hedder Louise, jeg er 35 år og bor i København sammen med min kæreste Martin og min datter Amalie. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave lækre opskrifter til jer. Her på min blog finder du nemme og lækre retter, ofte med billeder af fremgangsmåden. Her kan alle være med! Jeg håber du finder en opskrift du kan bruge i blandt de over 800 opskrifter på siden.

    Mere om mig →

    NYE OPSKRIFTER

    • Cookies i airfryer
    • Øllebrødsboller
    • Rosenkål i airfryer
    • Pistacieis
    • Øllebrød
    • Saltmandler i airfryer

    POPULÆRE OPSKRIFTER

    • Gulerodskage med ostecreme
    • Syltede rødløg
    • Bananpandekager
    • Indisk dahl
    • Pastasalat med cremet karrydressing og grøntsager
    • Bagekartofler

    Tilmelding til mit nyhedsbrev

    Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig mails når jeg udgiver en ny opskrift. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

    Footer

    Copyright

    Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun indenfor de rammer, der er nævnt i aftalen.

    For alle andre gælder det at der er copyright på billeder og tekst (også fra sociale medier som Facebook og Instagram). Billeder og tekst må derfor aldrig bruges uden forudgående skriftlig tilladelse.

    Overtrædelse af ophavsretten medfører et krav om vederlag for krænkelse af ophavsret og krav om øjeblikkeligt at fjerne billeder.

    Footer

    ↑ Til toppen


    Om

    Råvareindeks

    Kontakt

    Privatlivspolitik


    Copyright © 2021 - Louises Madblog - CVR 35614788

    X
    Køb en airfryer fra Cosori med 15 % rabat med koden Dam15
    Køb airfryer her