Louises Madblog

  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
menu icon
go to homepage
  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
search icon
Homepage link
  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
×
Forside » Opskrifter » Nytår

Kransekage

Udgivet: 21. okt 2022 · Opdateret: 21. okt 2022

Her kan du finde min bedste opskrift på kransekage eller kransekagetårn. Det smager bare bedst, når man laver en hjemmelavet kransekage, og så er det slet ikke svært at lave! Du kan også lære, hvordan du laver glasur til kransekage, så den får det helt rigtige look.

opskrift på hjemmelavet kransekage

Nytårsaften hører der sig en helt klassisk kransekage, og jeg synes, at kransekage er så nemt at lave. Derfor er der slet ingen grund til at gå ud at købe den i dyre domme. Det er meget billigere selv at lave den, og så bliver en hjemmelavet kransekage altså bare meget bedre!

Hvis du ikke har mod på at lave et kransekagetårn som her, kan du sagtens bruge denne opskrift alligevel. Så former du bare små aflange stykker kransekage – de smager helt ens. Husk at servere kransekagen sammen med din yndlingschampagne.

Jeg lover dig, at dine gæster vil kunne smage forskel på den hjemmelavede og købte variant! I denne opskrift har jeg skrevet målene, som ringene skal have. Hvis du synes, det er for besværligt, kan du også købe kransekageforme (reklamelink) og bruge dem i stedet for.

Gå til:
  • Hjemmelavet kransekage
  • Kransekage
  • Glasur til kransekage
  • Tip til opskriften!
  • 💭 Spørgsmål og svar til opskriften
  • Kommentarer

Hjemmelavet kransekage

Jeg anbefaler, at du laver din hjemmelavede kransekage i god tid og så fryser den ned et par dage før, den skal bruges. Så tager du den op af fryseren samme dag, som den skal spises. Her skal kransekagen så samles og pyntes. Når kransekagen får en tur i fryseren først, får den en meget bedre tekstur og smag.

Derudover er det jo bare et plus, at man ikke behøver at stå og bage den nytårsdag, hvor man ofte har mange andre ting at se til. Det smager fantastisk, og så er det for de fleste en fast del af nytårsaften. Det er slet ikke så svært at bage sin egen udgave og lave et flot kransekagetårn.

piskeris Grullo

Kransekage

4.10 fra 33 stemmer
Justér antalJustér antal: 8 personer
Holdbarhed: 3-4 dage
Fryseegnet: Ja
Forb. tid 30 minutter min
Tilb. tid 40 minutter min
Samlet tid 1 time t 10 minutter min
- undgå din skærm går ud

Ingredienser

  • 500 g (reklamelink)marcipan
  • 125 g sukker
  • 1 ½ æggehvide

Glasur

  • 1 æggehvide
  • 150 g flormelis
  • ½ tsk (reklamelink)hvidvinseddike

Sådan gør du
 

  • Pisk æggehvide og sukker grundigt sammen med en gaffel. Stil til side mindst 15 minutter og gerne 30 minutter.
  • Del marcipanen i mindre stykker og ælt sukkerhviderne ind i marcipanen. Tilsæt sukkerhviderne lidt af gangen og tilsæt ikke mere end der skal til for at danne en ensartet tæt masse. Det er muligt at der bliver en lille rest tilbage, det er helt fint.
  • Anbring kransekagemassen i en tildækket skål og sæt den i køleskabet. Mindst 30 minutter og gerne længere.
  • Rul dejen ud til 2 lige store pølser, som er 60 cm lange.
  • Skær den ene pølse ud i 3 stykker på henholdsvis 15, 18 og 27 cm.
  • Skær også den anden pølse ud i 3 stykker på henholdsvis 12, 21 og 24 cm.
  • Der bliver et lille stykke dej i overskud – tril det til en kugle, tryk den lidt spids, og gem den til toppen af kransekagen.
  • Form hver pølse til en ring, og læg dem på bageplader beklædt med bagepapir. Tryk dem lidt spidse i toppen.
  • Bag kransekagestykkerne midt i ovnen ved 200 grader. De skal blive lysebrune både foroven og forneden men så heller ikke mere. Bagetiden afhænger meget af størrelsen så hold øje med ovnen. Bagetiden er cirka 10 minutter.
  • Lad kransekagen køle lidt af på bagepladen før du forsigtigt ligger den over på en rist til afkøling.
  • Når kransekagen er kold kan den pyntes med den klassiske hvide kransekageglasur. Det er en rigtig god idé at lave kransekagen i god tid, og så give den et par dage i fryseren. Det bliver den meget bedre af! Læg den i fryseren inden du samler og pynter den.

Glasur og pynt

  • Rør æggehvide, flormelis og hvidvinseddike sammen til en sej og fast glasur. Hæld glasuren i en sprøjtepose med en lille tyl eller en frysepose hvor du klipper et lille bitte hul i det en hjørne og sprøjt så glasuren ud over kransekagestykkerne i et klassik zigzagmønster. Jeg brugte denne smarte dekopen (reklamelink) til glasuren. Det er ret nemt at styre glasuren med den synes jeg.
  • Når glasuren er størknet sættes ringene ovenpå hinanden med den største ring nederst. Pynt eventuelt med små knallerter eller andet.

Video

Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)

Servering: 1 person | Kalorier: 436 kcal | Kulhydrater: 66 g | Protein: 8 g | Fedt: 17 g
Gem på Pinterest Gem som favorit Gå til favoritter Udskriv
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!

Glasur til kransekage

Når man laver glasur til kransekage, laver man en såkaldt “royal icing”, knækglasur eller sprøjteglasur. Det er glasur, der laves af flormelis, æggehvide og eddike. Når man bruger æggehvide i stedet for vand i sin glasur, giver det en holdbar glasur, der er nem at sprøjte på sin kransekage.

Tip til opskriften!

  • Lav kransekagen i god tid og frys den ned. Det giver en lækker konsistens og ekstra saftighed til kransekagen. Kransekage kan fryses i op til 6 måneder. Du fryser blot ringene og samler dit kransekagetårn når den skal serveres. Tag kransekagen ud af fryseren og lad den optø ved stuetemperatur i cirka 1 time. Pynt derefter med glasur.

💭 Spørgsmål og svar til opskriften

Hvorfor spiser man kransekage til nytår?

Oprindeligt var det kun overklassen, der i gamle dage spiste kransekage, og det blev nydt sammen med et godt glas champagne. Den tradition er blevet videreført til alle lag af samfundet.

Hvornår spiser man kransekage nytårsaften?

De fleste spiser kransekage ved midnat, når klokken slår 00, men man kan også spise lidt til Dronningens nytårstale.

Hvor meget kransekage pr. person?

Det er ret svært at vurdere, men man siger normalt cirka 50-70 gram kransekage pr. person. Denne opskrift har jeg vurderet der er nok til 6-8 personer. Jeg har aldrig prøvet at løbe tør for kransekage til nytår.

Hvordan opbevares kransekage bedst?

Jeg opbevarer altid kransekagen i fryseren i nogle dage og tager den så op af fryseren på dagen, sætter kransekagetårnet sammen og pynter det. Ellers kan kransekagen opbevares på køl i en lufttæt pose eller bøtte.

Sukker eller flormelis til kransekage?

Jeg bruger almindelig sukker til min kransekage i stedet for flormelis. Det er nok en smagssag. Men jeg synes, kransekagemassen er nemmere at styre med rigtig sukker. Den er mere stabil og flyder ikke ud for mig ved bagning.

Hvilken marcipan til kransekage?

Der er forskel på marcipan – og særligt på mængden af sukker i marcipanen. Hvis du vælger en marcipan med for højt sukkerindhold, risikerer du, at din kransekage flyder ud ved bagning. Jeg bruger ofte en marcipan, der har et 63% indhold af mandler.

Kransekage
Kransekage
Kransekagetårn
Ingredienser til glasur
Kransekagetårn
Kransekagetårn
Kransekagetårn
Kransekage
hjemmelavet kransekage til nytår
opskrift på hjemmelavet kransekage
Kransekagetårn
kransekagetårn til nytår

Kommentarer

  1. Henny skriver

    juni 17, 2021 at 3:37 pm

    Hej. Mon jeg kan spørge om noget. Jeg har bagt kransekagestykker. Jeg læste, at du havde brugt dekopen til at dekorere med. Jeg har købt sådan en, men er der alligevel ikke for stort hul i tyllen - (det mindste). Glasuren skal jo være meget tynd og fin til kransekage. Jeg har forsøgt at lave et kræmmerhus af bagepapir, en lille frysepose og klippe et lillebitte hul til glasuren. Men det er mislykkedes hver gang. Glasuren bliver for tyk.
    Venlig hilsen
    Henny Christensen

    Svar
    • Louise Dam skriver

      juni 18, 2021 at 1:35 pm

      Hej Henny
      Jeg synes det fungerer rigtig fint med en dekopen og den med det mindste hul. Det kan godt være du skal have mindre flormelis i din glasur, hvis du skal bruge et kræmmerhus af bagepapir til det. Prøv evt. lige at se denne video med Mette Blomsterberg. Der bruger hun et kræmmerhus af bagepapir og hun bruger faktisk det halve flormelis (dog ikke noget eddike). https://www.youtube.com/watch?v=aBM8LgIP-zo

      Håber du får styr på glasuren :-)

      Hilsen Louise

      Svar
      • Henny skriver

        juni 19, 2021 at 8:27 pm

        Hej. Tak for svar. Jeg prøver.
        Hilsen Henny

        Svar
  2. Suzan skriver

    december 26, 2016 at 10:19 pm

    What is the purpose of the vinegar in this recipe?

    Svar
    • Louise Dam skriver

      december 30, 2016 at 3:32 am

      Glasuren bliver sej i det af eddiken mener jeg.

      Svar
4.10 from 33 votes (33 stemmer uden kommentar)

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Footer

↑ Til toppen


Opskrifter

Om Louises Madblog

Opskriftsindeks

Råvareindeks

Samarbejde, reklame, annoncering

Morgenmad

Frokost

Aftensmad

Tilbehør

Søde sager

Cookie- og privatlivspolitik

Kontakt


COPYRIGHT
Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun indenfor de rammer, der er nævnt i aftalen.

For alle andre gælder det at der er copyright på billeder og tekst (også fra sociale medier som Facebook og Instagram). Billeder og tekst må derfor aldrig bruges uden forudgående skriftlig tilladelse.

Overtrædelse af ophavsretten medfører et krav om vederlag for krænkelse af ophavsret og krav om øjeblikkeligt at fjerne billeder.


Copyright © 2024 - Louises Madblog - CVR 35614788

Vurdér opskriften

Your vote:




A rating is required
A name is required
An email is required

Recipe Ratings without Comment

Something went wrong. Please try again.