
Hjemmelavede påskeæg er helt perfekte at servere til kaffen til påskefrokosten, og de er også super gode at give i værtindegave, hvis du selv skal ud til påskefrokoster. Pak de små påskeæg ind i cellofan, bind et fint bånd om cellofanen og så er jeg sikker på at enhver værtinde vil blive helt fantastisk glad!
Hvis du vil se opskrifterne på nogle af de andre påskeæg jeg har kreeret så finder du opskrifter på hjemmelavede påskeæg her.
Påskeæg med lakridsganache
22 stk.
Forberedelsestid: 30 min
Samlet tid: 2 timer
Ingredienser
300 g hvid chokolade
25 g smør
1 dl piskefløde
50 g glukosesirup
150 sukker
1 spsk lakridspulver - jeg brugte Bülow rålakridspulver
Frysetørrede hindbær til pynt
1. Sukker, glukosesirup, fløde og lakridspulver bringes i kog i en gryde.
2. Lad det koge indtil det når en temperatur på 113 grader. Til dette er det nemmeste at bruge at et sukkertermometer.
2. Imens karamelblandingen koger, hakker du 100 gram af den hvide chokolade. Fordel den hakkede chokolade i en skål sammen med smørret.
3. Når karamelblandingen er klar hælder du den langsomt over chokoladen og smørret imens du rører godt rundt. Fortsæt med at røre indtil massen er helt glat. (min har lidt klumper, men det er fordi jeg brugte en hvid chokolade med crunch :-)
4. Beklæd en form med bagepapir og hæld chokolademassen ned i denne. Det betyder ikke så meget hvad størrelse den har.
5. Sæt formen i køleskabet i et par timer indtil massen er stivnet.
6. Når din lakridsganache er blev helt fast i det tager du den ud af køleskabet og skærer den i stykker af cirka 15 g.
7. Form nu alle stykkerne til små påskeæg.
8. Når du har formet dem alle sætter du dem tilbage i køleskabet.
9. Smelt og temperer den resterende hvide chokolade (200 g). Det gøres nemmest ved at smelte ⅔ af chokoladen (cirka 130 gram). Den resterende ⅓ af chokoladen hakker du groft og fordeler i en skål. Når chokoladen er helt smeltet hælder du den over i skålen med den hakkede chokolade. Rør rundt indtil alt chokoladen er smeltet. Nu er din chokolade forhåbentlig tempereret og du kan gå igang med at overtrække dine lakridspåskeæg.
10. Tag æggene ud af køleskabet og vend hvert æg et af gangen i den hvide chokolade. Sæt dem på et skærebræt eller ligende med bagepapir på - så hænger de ikke fast. Mens chokoladen stadig er våd drysser du med lidt lakridspulver og frysetørrede hindbær.
11. Sæt dine færdige påskeæg på køl indtil chokoladen er stivnet.
Opskriften er fundet hos chocolat.dk.










//Indlægget indeholder affiliatelinks, hvis du klikker på linket gemmes der en lille cookie på din pc. Hvis du kommer igen inden for et vist antal dage, og køber noget på siden vil jeg modtage et lille beløb. Det vil blive brugt til at drive siden.//Skrevet af: Louise DamChokolade, Lakridspulver, PåskeægKategori: Påske, Tørkager, kugler, barer, karameller og konfekt
Kan de fryses, i så fald hvor længe før tror du at de skal op?
Uhh, det ved jeg ikke om de kan desværre.
Ja, det gjorde den.
Øv, så har jeg desværre ikke lige en forklaring på det.
Jeg har forsøgt at lave disse, men de gider ikke stivne efter flere timer i både køleskab og fryser. Hvad kan være gået galt?
Kom din karamel op på 113 grader?
Åh, Gud, hvor ser de lækre ud!!!
kokkensanne.wordpress.com
Tak! Det lover jeg også at de er :-)
Årh hvor ser de gode ud :-) Jeg elsker bare dine opskrifter! Fed blog du har med en masse gode opskrifter, med mange gode billeder :-)
Vh Tina fra hyggeliv.dk
Mange tak Tina :-)