• Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
menu icon
go to homepage
  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
search icon
Homepage link
  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
×
Forside » Opskrifter » Nytår

Kransekagestykker

Louisex
Ændret: jan 10, 2024 · Udgivet: jan 12, 2024 af Louise Dam · Skriv kommentar

Her får du min bedste opskrift på kransekagestykker. Det er i virkeligheden meget nemt at lave, og så synes jeg selv, at de smager meget bedre, end dem man kan købe. Små kransekagestykker er oplagt at servere til nytår, men kan også serveres til livets andre festligheder. Du finder desuden mine bedste tips og tricks til bagning af kransekagestykker nederst.

Kransekagestykker ()

Kransekagestykker opskrift

Kransekagestykker er i virkeligheden noget af det bagværk, der kræver færrest ingredienser. Det gør også, at det er mere overkommeligt at lave, end hvis der var mange ingredienser i. Helt basalt skal du bare bruge marcipan, æggehvide og flormelis til denne kransekagestykker opskrift. Jeg har taget udgangspunkt i min anden opskrift på kransekagetårn.

Kransekagemassen skal æltes sammen, og det kan godt være noget snask, hvis du gør det med hænderne. Du skal starte med at røre æggehvide og flormelis sammen til en tyk glasur, hvorefter stykker af marcipanen æltes i. Her er det vigtigt, at du sørger for, at det æltes godt sammen, så der ikke er dele af kransekagemassen, der består af ren marcipan.

piskeris Grullo

Kransekagestykker

5 fra 1 stemme
Justér antalJustér antal: 22 stk.
Holdbarhed: 3 dage
Fryseegnet: Ja
Forb. tid 30 minutter min
Tilb. tid 40 minutter min
Samlet tid 1 time t 10 minutter min
- undgå din skærm går ud

Ingredienser

  • 400 g (reklamelink)marcipan
  • 100 g sukker
  • 1 æggehvide
  • 150 g (reklamelink)mørk chokolade

Glasur

  • 1 æggehvide
  • 150 g flormelis
  • ½ tsk hvidvinseddike/hvid balsamico

Sådan gør du
 

  • Pisk æggehvide og sukker grundigt sammen med en gaffel. Stil til side mindst 15 minutter og gerne 30 minutter.
  • Del marcipanen i mindre stykker og ælt sukkerhviderne ind i marcipanen. Tilsæt sukkerhviderne lidt af gangen og tilsæt ikke mere end der skal til for at danne en ensartet tæt masse. Det er muligt at der bliver en lille rest tilbage, det er helt fint.
  • Anbring kransekagemassen i en tildækket skål og sæt den i køleskabet. Mindst 30 minutter og gerne længere.
  • Rul dejen ud til 4 lige store pølser med en tykkelse der svarer til en tommelfinger.
  • Skær ud i stykker på cirka 5 cm og form dem med fingrene så de bliver lidt spidse på toppen.
  • Læg stykkerne på en bageplade med bagepapir på.
  • Bag dine kransekagestykker i midten af ovnen ved 200 grader. Sæt gerne en ekstra bageplade under dem imens de bager. De skal blive lysebrune både foroven og forneden men så heller ikke mere. Bagetiden afhænger meget af størrelsen så hold øje med ovnen. Bagetiden er cirka 10 minutter.
  • Lad kransekagestykkerne køle lidt af på bagepladen før du forsigtigt ligger dem over på en rist til afkøling.
  • Når kransekagestykkerne er blevet kolde kan de dyppes i chokolade og pyntes med den klassiske æggehvideglasur.
  • Temperer chokoladen. Jeg bruger altid mikroovnen til dette. Kom den hakkede chokolade eller chokoladeknapper/callets i en plastikskål der kan tåle mikroovn. Giv den så 20 sekunder, rør rundt, 20 sekunder, rør rundt. Når chokoladen begynder at smelte giver du det kun 5-10 sekunder imellem hver før du rører. Når chokoladen lige nøjagtigt er smeltet er den klar.
  • Dyp bunden af kransekagestykkerne i den smeltede chokolade og lad det størkne.
  • Rør æggehvide, flormelis og hvidvinseddike sammen til en sej og fast glasur. Hæld glasuren i en sprøjtepose med en lille tyl eller en frysepose hvor du klipper et lille bitte hul i det en hjørne og sprøjt så glasuren ud over kransekagestykkerne i et klassik zigzagmønster. Du kan også folde et cornet af bagepapir.

Noter

Det er en rigtig god idé at lave kransekagen i god tid, og så give den et par dage i fryseren. Det bliver den meget bedre af! Læg den i fryseren inden du samler og pynter den.
Beregn cirka 2-3 stykker pr. person.

Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)

Servering: 1 stykke | Kalorier: 168 kcal | Kulhydrater: 24 g | Protein: 3 g | Fedt: 8 g
Gem på Pinterest Gem som favorit Gå til favoritter Udskriv
Opskrift af Louise Dam
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!

Kransekagestykker med nougat

Jeg har valgt, at disse kransekagestykker er uden fyld. Men du kan sagtens tilsætte nougat i midten af kransekagestykket. Hvis du har lyst til det skal du bruge cirka 80 g nougat til én portion. Hver stang med kransekage skal gøres flad og strimler af nougat ligges indeni og marcipanen rulles omkring inden den skæres ud i størrelse som nævnt i opskriften.

Jeg elsker at dyppe stykkerne i chokolade, men det kan eventuelt undlades. Det er vigtigt, at chokoladen bliver tempereret ordentligt, da du så får det helt rigtige knæk i chokoladen.

Bagning af kransekagestykker

Bagetid kan altid være en svær størrelse, da det i høj grad også afhænger af, hvilken ovn du har derhjemme. Du kan altid tage udgangspunkt i den bagetid, jeg har angivet i opskriften. De må meget gerne blive lidt gyldne og få lidt farve. Så får de også en lille skorpe, og det synes jeg er lækkert.

Et lille tip fra mig til dig, hvis du gerne vil være i god tid med dine små kransekagestykker, er at du kan fryse dem efter bagning. Når du har bagt dem færdigt, kan du fryse dem ned. Hvis du pynter med chokolade eller andet, vil jeg vente med at gøre det, til de er tøet op og skal spises inden for en dags tid eller to.

Ud over at frysningen af de små kransekagestykker gør, at du kan forberede dem flere uger forinden, så synes jeg selv, at det giver en særlig god konsistens til kransekagen. Det er som om, at de får lidt ekstra bid og er mere cheewy, end når de ikke bliver frosset ned.

Jeg vil dog sige, at de smager godt lige meget, om de er frosset ned eller ej. Så er det helt op til dig, hvad du har lyst og tid til.

Derudover er et godt tip også at sætte en ekstra bageplade under den plade kransekagen ligger på. Så risikerer du ikke de bliver for mørke i bunden.

💭 Spørgsmål og svar til opskriften

Hvordan undgår man, at kransekagen sprækker?

Din kransekage kan godt komme til at sprække, hvis selve din masse er for tør. Det gør dog ikke noget smagsmæssigt ved kransekagen, at der er lidt sprækker i, så det må du ikke være nervøs for.

Kan jeg bruge den her opskrift til at lave andre former for kransekage?

Ja, du kan sagtens bruge den her opskrift til at lave større kransekagestykker eksempelvis i form af kransekage tal. Du skal bare være opmærksom på, at bagetiden vil ændre sig, når du laver større stykker. Så skal de have længere tid i ovnen.

Hvor lang tid før kan jeg bage dem?

Du kan godt bage dem 1-2 dage forinden. Alternativt kan du fryse dem ned og så tage dem op et par timer før, at du skal bruge dem.

Inden bagning af kransekagestykker
Kransekagestykker ()
Kransekagestykker ()
Kransekagestykker ()
Kransekagestykker ()

Comments

No Comments

5 fra 1 stemme (1 stemmer uden kommentar)

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Footer

↑ Til toppen


Opskrifter

Om Louises Madblog

Opskriftsindeks

Råvareindeks

Samarbejde, reklame, annoncering

Morgenmad

Frokost

Aftensmad

Tilbehør

Søde sager

Cookie- og privatlivspolitik

Kontakt


COPYRIGHT
Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun indenfor de rammer, der er nævnt i aftalen.

For alle andre gælder det at der er copyright på billeder og tekst (også fra sociale medier som Facebook og Instagram). Billeder og tekst må derfor aldrig bruges uden forudgående skriftlig tilladelse.

Overtrædelse af ophavsretten medfører et krav om vederlag for krænkelse af ophavsret og krav om øjeblikkeligt at fjerne billeder.


Copyright © 2024 - Louises Madblog - CVR 35614788

Vurdér opskriften

Your vote:




A rating is required
A name is required
An email is required

Recipe Ratings without Comment

Something went wrong. Please try again.