
Moussaka er ikke så svær at lave, men der er et par steps man skal igennem. Til gengæld kan retten laves klar i god tid og så blot sættes i ovnen inden den skal serveres. Det er da smart. Moussakaen smager virkelig godt, og dagen efter er den mindst ligeså god. På toppen har jeg fordelt en hjemmelavet mornaysauce - som faktisk bare er en bechamélsauce med ost i. Hvis du ikke orker selv at lave saucen kan du blot købe en færdiglavet mornaysauce. Intet problem :-)
Moussaka
4-6 personer
Forberedelsestid: 45 min
Samlet tid: 1,5 time
Ingredienser
Kødsauce
Lidt olie
500 g hakket oksekød eller hakket lam
1 dåse hakkede tomater
1 stor dåse tomatpuré (140 g)
2 løg
4 fed hvidløg
½ tsk muskat
2 tsk kanel
1 tsk allehånde
1 tsk spidskommen
1 tsk koriander
2 tsk oregano
Salt og peber
2 aubergine
400 g kartofler
Mornaysauce (Bechamélsauce med ost)
1 portion bechamélsauce
50 g parmesan til saucen
(Du kan også købe en færdig mornaysauce.)
Topping
100 g revet ost til toppen
1. Skær auberginerne i skiver på cirka ½ cm i tykkelse. Læg dem på et stykke bagepapir eller lignende og drys med salt. Lad dem stå i 15-30 minutter. Salten trækker noget af væden ud af auberginerne.
2. Gå igang med kødsaucen. Hak løgene fint, hak/pres hvidløg og svits begge dele i lidt olie i en gryde.
3. Brun det hakkede oksekød i gryden.
4. Tilsæt de hakkede tomater og tomatpuréen.
5. Tilsæt alle krydderierne og lad kødsaucen stå og simre.
6. Tør aubergineskiverne med lidt køkkenrulle. Steg dem på en varm pande i olie. Steg dem på begge sider - de skal bare begynde at tage lidt farve.
7. Imens aubergineskiver steges går du igang med at lave saucen.
8. Når du har lavet bechamélsaucen tilsætter du 50 g parmesan og lader det smelte.
9. Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver.
10.Så skal moussakkaen samles. Hæld lidt olie i bunden af et ovnfast fad. Læg halvdelen af aubergineskiverne i bunden af fadet.
11.Fordel så halvdelen af kødsaucen ovenpå aubergineskiverne.
12.Læg så det sidste lag af aubergineskiverne og igen et lag kødsauce.
13.Fordel kartoffelskiverne ovenpå kødsaucen og hæld til sidst mornaysaucen over retten.
14.Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i cirka 25 minutter. Efter 25 minutter fordeler du den revet ost over retten.
15.Giv så retten 15 minutter igen. Eller indtil kartoflerne er blevet møre.
16.Tag fadet ud af ovnen og lad den stå og hvile sig i 10-15 minutter.












Skrevet af: Louise DamAubergine, Hakkede tomater, Hakket oksekød, Hvidløg, Kartofler, Løg, Parmesan, TomatpuréKategori: Aftensmad, Efterår, Lam, Oksekød, Vinter
Min favoritopskrift på moussaka. Også med kartoflerne - det smager SUPERgodt :-)
Skønt at høre :-)
Himmelsk opskrift, skal belt sikkert laves igen😋
Dejligt at høre :-)
Ser lækker ud men får altså rynket pande når jeg ser kartofler i en mousakka i en ægte græsk mousakka er der ikke kartofler i.
Nå for søren - men det smagte dejligt :-)
Hej Wicky
Den første moussaka jeg smagte var fyldt med kartofler, og den blev lavet af den græker som mine forældres veninde var gift med. Det er den dag i dag stadig den bedste moussaka jeg nogensinde har smagt.
Vh Brian