
Denne salat med pære og blåskimmelost har en skøn kombination af sødt, salt og sprødt. De friske pærer passer virkelig godt sammen med den kraftige blåskimmelost, mens tørrede tranebær og honningristede valnødder giver både sødme og lidt ekstra bid.
Salaten vendes med en enkel dressing med dijonsennep, honning og æblecidereddike. Dressingen har både syre og sødme og samler alle smagene i salaten. Det er en nem og lækker pæresalat, som samtidig pynter flot på bordet.

Salat med pære og blåskimmelost - med honningristede valnødder
Ingredienser
Dressing
- 1 spsk (reklamelink)dijonsennep
- 1,5 spsk (reklamelink)honning
- 1 spsk (reklamelink)æblecidereddike
- 1,5 spsk (reklamelink)olivenolie
- salt og peber
Salaten
- 1-2 pærer, ikke for bløde
- Lidt citronsaft
- 75 g rucola
- 50 g blåskimmelost
- 25 g (reklamelink)tørrede tranebær
Sådan gør du
- Start med at blande ingredienser til dressingen sammen. Du kan enten piske dem sammen eller ryste dem sammen i et lille glas.
- Lav så de honningristede valnødder. Kom alle ingredienserne på en varm pande og lad valnødderne riste et par minutter. Stil dem så til side.
- Skær dine pære i kvarte og fjern kernehuset. Skær dem så i ret tynde skiver. Eventuelt på et mandolinjern. Dryp dem med lidt citronsaft så de ikke bliver brune.
- Fordel rucola i dit serveringsfad og kom så pærere i salaten.
- Smuldr blåskimmelosten over salaten.
- Fordel så de tørrede tranebær og de honningristede valnødder over salaten.
- Slut af med at hælde dressingen over salaten.
Video
Salat med pærer og valnødder
De honningristede valnødder gør salaten lidt ekstra lækker. De skal blot ristes kort på panden sammen med honning og smør, indtil de bliver blanke og let karamelliserede. Lad dem gerne køle lidt af, inden du fordeler dem over salaten.
Brug pærer, der er modne, men stadig faste. Hvis de er for bløde, kan de være svære at skære i tynde skiver og bliver hurtigt lidt melede i salaten. Dryp pæreskiverne med citronsaft, så de holder deres lyse farve.
Hvad passer pæresalaten til?
Salat med pære, blåskimmelost og valnødder er god som tilbehør til blandt andet kylling, svinekød, and eller en god steg. Den passer derfor også rigtig godt på efterårs- og julebordet som en julesalat. Du kan desuden servere pæresalat som en let frokost med godt brød ved siden af.
Hvis du ikke er så glad for blåskimmelost, kan den erstattes med feta eller en mild gedeost. Du kan også bruge pekannødder i stedet for valnødder og friske granatæblekerner i stedet for de tørrede tranebær.





Comments
No Comments