Louises Madblog

  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
menu icon
go to homepage
  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
search icon
Homepage link
  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
×
Forside » Opskrifter » Morgenmad & Brunch

Sprøde boller med masser af lufthuller

Udgivet: 26. nov 2019 · Opdateret: 25. apr 2022

sprøde boller med masser af lufthuller

Hvad siger du til lækre sprøde boller med masser af lufthuller? Det lyder ret lækkert ikke? Det er netop det du får med denne opskrift, og så er de tilmed ret nemme at lave og kræver ganske få ingredienser. Dette er sprøde boller uden surdej - det er ellers ofte surdejsboller man ser med sprød skorpe og gigantiske lufthuller. Men det kan altså også godt lade sig gøre uden.

Du kan helt selv vælge om du vil bruge opskriften til at lave koldhævede boller eller ej. De kan så stå og hygge sig i køleskabet natten over og blive bagt om morgenen. Eller du kan lade dejen stå i 3 timer på køkkenbordet og bage dem derefter. Lige meget hvad, vil du ende ud med nogle sprøde, saftige og meget luftige boller.

Lige denne opskrift kan du kun lave, hvis du har en røremaskine. Undskyld til dem af jer, der ikke har! Men det er simpelthen fordi det er en meget våd dej, og den skal virkelig æltes igennem og faktisk 'kastes' op på siderne af skålen i røremaskinen.

piskeris Grullo

Sprøde boller med masser af lufthuller

4.41 fra 102 stemmer
Justér antalJustér antal: 12 boller
Holdbarhed: 2-3 dage
Fryseegnet: Ja
Forb. tid 25 minutter min
Tilb. tid 15 minutter min
Hævning 3 timer t
Samlet tid 3 timer t 40 minutter min

Udstyr (reklamelink)

  • (reklamelink)Røremaskine
  • (reklamelink)Bagestål (kan undlades)
- undgå din skærm går ud

Ingredienser

  • 10 g gær, 25 g hvis du ikke koldhæver dejen
  • 5 dl lunkent vand
  • 1 spsk (reklamelink)honning, eller sirup
  • 500 g (reklamelink)hvedemel, med 12 g protein pr. 100 g
  • 2 tsk salt

Sådan gør du
 

  • Hæld vand i skålen til din røremaskine.
  • Smuldr gæren i vandet og bland rundt. Hvis du koldhæver dejen bruger du cirka 10 g gær, ellers skal du bruge 25 g gær.
  • Tilsæt honning (eller sirup) og rør det ud i vandet.
  • Tilsæt hvedemelet og rør rundt.
  • Tilsæt til sidst saltet og rør det godt rundt.
    Det er vigtigt, at saltet ikke får direkte kontakt med gæren, da det slår gærcellerne ihjel.
  • Sæt først K-spaden (det flade piskeris) i din røremaskine og lad den ælte dejen ved højeste hastighed i 10 minutter.
    Dejen skal være helt glat og meget smidig og elastisk.
  • Skift derefter til dejkrogen og lad maskinen ælte på højeste hastighed i 10-15 minutter. Dejen er klar når den slipper siderne på skålen og samler sig på dejkrogen.
    Det kan også godt lade sig gøre blot at ælte i 20-25 minutter med dejkrogen, uden at bruge k-spaden først.
  • Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskabet til næste dag. Hvis du ikke koldhæver dejen lader du den hæve 3 timer ved stuetemperatur.
  • Tag skålen med dej ud af køleskabet og lad den stå ved stuetemperatur indtil ovnen er klar.
  • Opvarm ovnen til 250 grader med dit bagestål inde i ovnen. Lad ovnen stå i 30-60 minutter indtil bagestålet er varmet helt op. Hvis du ikke har et bagestål, så lader du en bageplade være i ovnen. Her behøves ovnen ikke at være tændt helt så længe.
    Du kan købe dit bagestål enten hos Bagestaalet.dk (reklamelink)
  • Drys lidt mel ud på køkkenbordet og hæld din dej ud på bordet.
  • Brug en bordskraber/dejskærer (reklamelink) til at 'skære' dejen ud i boller. Pas på du ikke maser luften ud af dejen. Du skal derfor arbejde så lidt som muligt med dejen.
  • Flyt bollen over på et stykke bagepapir, som ligger på din bagespade eller et stort skærebræt, hvis du ikke bruger bagestål.
  • Der kan være cirka 6 boller på et stykke bagepapir.
  • Flyt nu bagepapiret med bollerne til bagestålet i ovnen, eller din bageplade.
  • Lad bollerne bage i cirka 14-15 minutter.
  • Tag bollerne ud af ovnen og lad dem køle af på en rist.

Video

Noter

30/6-25: Jeg har tilføjet i opskriften at du skal bruge en hvedemel med højt proteinindhold. Dvs. cirka 12 g pr. 100 g. Hvis du bruger en hvedemel med et meget lavt proteinindhold kan det være sværere at få samlet dejen og skabt et godt glutennetværk. 
I denne opskrift vælger du selv om du vil koldhæve dejen, eller lade den hæve ved stuetemperatur. Vær opmærksom på de forskellige mængder gær og hævetid. Det hele står i opskriften.
Bollerne holder sig saftige i flere dage og kan også fryses. Når de er blevet kolde kan de med fordel lige lunes i ovnen eller på en brødrister, så bliver de også helt sprøde igen.
Jeg er ikke helt sikker på hvor opskriften stammer fra oprindeligt. Jeg har dog set den flere forskellige steder. Men det var hos Frederikke Wærens jeg blev opmærksom på dem.

Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)

Servering: 1 bolle | Kalorier: 158 kcal | Kulhydrater: 33 g | Protein: 4 g | Fedt: 1 g
Gem på Pinterest Gem som favorit Gå til favoritter Udskriv
Opskrift af Louise Dam
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!

Tip til opskriften!

  • Bollerne kan sagtens fryses ned. Brug eventuelt en stasher bag (reklamelink), så du undgår unødig engangsplastik i form af fryseposer.
Sprøde boller med masser af lufthuller
Sprøde boller med masser af lufthuller
Sprøde boller med masser af lufthuller
Sprøde boller med masser af lufthuller
Sprøde boller med masser af lufthuller
Sprøde boller med masser af lufthuller
boller med lufthuller

Kommentarer

  1. Camilla Bryholt skriver

    juni 04, 2025 at 8:21 pm

    5 stars
    Bedste boller nogensinde! Får altid spørgsmål til opskriften når jeg serverer dem

    Svar
    • Louise Dam skriver

      juni 30, 2025 at 2:00 pm

      Hvor er det bare dejligt at høre! De bliver altså også bagt tit herhjemme :-)

      Svar
  2. Nina Lund skriver

    januar 30, 2025 at 1:37 pm

    5 stars
    Mere våd dej end man tror men fungerer!!

    Svar
    • Louise Dam skriver

      februar 19, 2025 at 12:32 pm

      Skønt at høre :-)

      Svar
  3. Per Danielsen skriver

    juli 20, 2024 at 7:54 pm

    5 stars
    Det er bare en fantastisk opskrift, har ikke en gang prøvet køleskabs hævning endnu, til gengæld har jeg smidt det i den varme gryde og lavet grydebrød, helt fantastisk. Det er mine fremtidige Boller 😋

    Svar
    • Louise Dam skriver

      juli 23, 2024 at 4:04 pm

      Hvor er det bare dejligt at høre :-)

      Svar
  4. Peter skriver

    april 30, 2024 at 10:12 am

    Hej,
    Er opskriften velegnet til Spiral mixer også ?
    Med Venlig Hilsen
    bagereleven

    Svar
    • Louise Dam skriver

      august 22, 2024 at 11:51 am

      Det er jeg desværre ikke klar over. Da jeg ikke ejer sådan en :-)

      Svar
  5. Helle Bay skriver

    april 17, 2024 at 10:21 am

    5 stars
    Har bagt disse lækre boller flere gange, både koldhævning til bagning næste dag, og hævning og bagning samme dag. De er meget lækre og luftige. Jeg putter grahamsmel og kerner i for at få en grov udgave.

    Svar
    • Louise Dam skriver

      juni 21, 2024 at 2:54 pm

      Tak for gode tips :-)

      Svar
  6. Sine Martinussen skriver

    marts 28, 2024 at 5:51 pm

    5 stars
    Helt fantastiske boller … 100 gange bedre end dem hos bageren. Jeg smed et par isterninger ind i bunden af ovnen (et gammelt trick jeg har lært af min mor) og de hævede så fint op og blev helt sprøde udenpå og luftig, blød med en lidt sej krumme inden i 👏👏👏

    Svar
    • Louise Dam skriver

      oktober 02, 2024 at 2:07 pm

      Skønt at høre! Smart med isterningerne til at give damp i ovnen.

      Svar
    • gitte skriver

      oktober 12, 2024 at 10:50 am

      Bedste boller jeg indtil nu har bagt og smagt-tak for opskrift

      Svar
      • Louise Dam skriver

        november 18, 2024 at 11:00 am

        Hvor skønt at høre!

        Svar
  7. Thilde skriver

    januar 28, 2024 at 4:23 pm

    5 stars
    Hej
    Mega god opskrift! Hvilken model er din røremaskine? 🤗

    Svar
    • Louise Dam skriver

      januar 29, 2024 at 10:37 am

      Dejligt at høre :-) Det er en Kenwood cooking chef.

      Svar
  8. Mette skriver

    december 04, 2023 at 8:16 pm

    5 stars
    Det er de bedste boller, jeg nogensinde har lavet.
    Jeg smider lidt sesam og birkes ovenpå, så de bliver mere rundstykke agtige. Min kæreste som ellers ikke er til boller mener, at de her slår alt bagerens bagværk. De er en fast del af morgenbordet herhjemme. Jeg overvejer om man kan lave et franskbrød også med samme gode resultat. Det er måske et projekt til næste wekeend 👏😍

    Svar
    • Louise Dam skriver

      december 14, 2023 at 10:46 am

      Wauw hvor er det bare dejligt at høre! Hvis du kommer dejen i en form tror jeg godt du kan lave et brød ud af den - vend endelig tilbage hvis du prøver det :-)

      Svar
  9. Joe skriver

    juli 23, 2023 at 7:25 am

    5 stars
    Så fik jeg også lavet 8 stk og jeg gælder mig allerede til og smage dem. Det er første gang nogensiden har bagt boller

    Svar
    • Louise Dam skriver

      juli 31, 2023 at 10:11 am

      Håber de blev gode :-)

      Svar
  10. Uffe Nørris skriver

    maj 19, 2023 at 2:26 pm

    5 stars
    Jeg tilslutter mig de mange positive anmeldelser og giver denne opskrift 5 stjerner. Jeg vil lige nævne, at det er første gang jeg for alvor har bagt nogle gode boller. Jeg har trods meget madlavning, aldrig fået gang i bageriet. Men nu har jeg købt en røremaskine, og dette er den første opskrift jeg forsøger mig med. Bollerne blev bagt på 2 plader en varmluftovn på 230 grader og med en kop vand i bunden af ovnen. (Den er beregnet til det.)
    Tak for opskriften.

    Svar
    • Louise Dam skriver

      maj 30, 2023 at 11:33 pm

      Super dejligt at høre du havde succes med opskriften! :-)

      Svar
  11. Sussie skriver

    juni 16, 2022 at 4:29 pm

    5 stars
    Sinpelthen en fantastisk metodik - Tak for den! Bollerne bliver helt fantastiske

    Svar
    • Louise Dam skriver

      juni 21, 2022 at 2:03 pm

      Hvor skønt du kunne bruge opskriften. Det er nemlig helt fascinerende hvordan den våde dej pludselig bliver mere sammenhængende :-)

      Svar
    • Regitze skriver

      juli 27, 2022 at 8:30 pm

      5 stars
      Virklig lækre boller, min ovn kan dsv. Ikke blive 250 grader så jeg skruede den over på varmluft 230 og det fungerede også eminent. Jeg tilføjede også rugkerner og hørfrø, de er himmelske!

      Svar
      • Louise Dam skriver

        juli 27, 2022 at 9:20 pm

        Skønt du kunne bruge opskriften :-) Og det lyder så lækkert med både rugkerner og hørfrø i.

        Svar
  12. Julie skriver

    marts 09, 2022 at 6:04 am

    5 stars
    Det er til dato den bedste opskrift. Vi herhjemme har efterhåndet bagt dem et utal af gange, og alle vores gæster har været lige så vilde med dem.

    Jeg vil dog høre dig om du tror at man kan erstatte melet med glutenfrit mel? Når der næste gang kommer en glutenallergier på besøg

    Tak for en fantastisk og dejlig nem opskrift :-)

    Svar
    • Louise Dam skriver

      april 06, 2022 at 10:09 am

      Hej Julie
      Hvor er det dog skønt at høre! Jeg har desværre slet ikke erfaring med at bage med glutenfri mel, så om det kan optage den samme mængde vand er jeg ikke klar over.
      Hilsen Louise

      Svar
  13. Jonas W skriver

    januar 31, 2022 at 10:50 am

    Du skriver dejen skal være let eleastisk og glat og slippe siderne på skålen. Nu har jeg fulgt opskriften og med 500g mel og 500 ml vand får jeg en helt klistret dej? Jeg har nu hældt 2x mere mel i for at få den konsistens du beskriver? Hvad gør jeg galt?

    Svar
    • Louise Dam skriver

      februar 07, 2022 at 2:42 pm

      Umiddelbart vil jeg tro den ikke er æltet færdig. Den skal køre på røremaskinen indtil den slet ikke sidder fast i skålen længere. Den skal ligesom sno sig helt om krogen og slippe siderne. Og konsistensen på dejen bliver glat og som tyggegummi vil jeg mok beskrive det. Jeg får lige optaget en video af processen snart, og så bliver den lagt herind på opskriften, men også ud på min Instagramprofil.

      Hilsen Louise

      Svar
  14. Michael skriver

    januar 25, 2022 at 12:01 pm

    Den første gang jeg lavede disse var de FANTASTISKE! Men de sidste 5-6 gange har de slet ikke rigtig hævet i ovnen…. Hvad kan der være gået galt?

    Svar
    • Louise Dam skriver

      januar 26, 2022 at 1:44 pm

      Hej Michael
      Det lyder da yderst mærkeligt når nu du har lykkedes med dem den første gang. Det er svært at sige hvad der præcist går galt. Er dejen hævet fint nok med masser af luftbobler inden de kommer i ovnen? Er din ovn varmet rigtig godt op med enten bageplade eller bagestål i ovnen?
      Hilsen Louise

      Svar
  15. Cecilie skriver

    januar 18, 2022 at 10:08 am

    Hvor smager de bare helt vildt godt. Tak for en dejlig opskrift. Jeg har lige et par spørgsmål: bager du med damp (i bageplade i bunden) under hele bagningen? Og bruger du varmluft eller over/undervarme?
    Bedste hilsener
    Cecilie

    Svar
    • Louise Dam skriver

      januar 18, 2022 at 5:19 pm

      Hej Cecilie

      Det glæder mig at høre. Jeg har selv lige bagt en portion af bollerne i morges :-)
      Jeg bager normalt ikke disse boller med damp - det kunne man dog sagtens gøre for en endnu sprødere skorpe. Så ville jeg sætte en bradepande ind i ovnen imens den varmer op. Sætte bollerne ind og så hæld lidt vand i bradepanden.
      Jeg bager dem med over/undervarme.

      Hilsen Louise

      Svar
  16. Jens Christian skriver

    januar 05, 2022 at 4:48 pm

    5 stars
    De sad lige i skabet.. de bedste boller jeg har bagt til dato ❤️❤️

    Svar
    • Louise Dam skriver

      januar 11, 2022 at 7:48 pm

      Hvor er det bare skønt at høre!

      Svar
  17. Erik skriver

    september 24, 2021 at 6:57 pm

    5 stars
    Hej Louise
    Sikke nogle "fab" boller, i min ovn fungerer bagestål og O/U varme bedst.
    Jeg har prøvet at lave dem med "bagemel" fra supermarkedet, 12% protein med lææækkert resultat ;-).
    Er ikke erfaren men, fik noget "Caputo" pizzamel tipo 00 med 14,5% protein så skal man holde tungen lige i munden, meget blø dej - stadig fantastiske boller!!

    Svar
    • Louise Dam skriver

      oktober 04, 2021 at 3:36 pm

      Hej Erik
      Hvor er det skønt at høre! Og sådan et bagestål er altså næsten 'need to have' når man bager synes jeg :-)
      Hilsen Louise

      Svar
  18. Sisse skriver

    september 14, 2021 at 3:38 pm

    5 stars
    Fantastisk lækre boller. Vi synes kun det er lidt synd for vores stakkels overboer, der skal høre på vores Kenwood i 20-25 min. Hold op hvor det larmer, når sådan en røremaskine skal stå på max hastighed. Det er lige før, man er bange for, om den brænder sammen :p

    Men de bedste boller på nettet!

    Svar
    • Louise Dam skriver

      oktober 06, 2021 at 7:45 pm

      Dejligt I synes om dem!
      Ja, det larmer altså lidt meget når den kører på fuld drøn. Måske jeg skal teste endnu mere, og se om man kan røre den på lavere hastighed. Det har bare ikke rigtig lykkedes for mig før.

      De bedste boller på nettet er vidst den fineste anmeldelse man kan få! TAK!

      Hilsen Louise

      Svar
  19. Gry skriver

    maj 31, 2021 at 9:39 pm

    Hej Louise.
    Tror du man kan lave flüet/brød ud af dejen istedet for boller? :)

    Svar
    • Louise Dam skriver

      juni 14, 2021 at 12:57 pm

      Ja, det tror jeg godt du kan. Men det er muligt det er nemmest at komme det i en form. Dejen er jo ret blød.

      Svar
      • Anne-Grethe skriver

        september 24, 2021 at 4:19 pm

        Hej. Skal bagestålet være nederst i ovnen? Og bollerne skal ligge på bagepapir, og så ind på stålet?

        Svar
        • Louise Dam skriver

          oktober 04, 2021 at 3:38 pm

          Jeg har bagestålet liggende på en rist i midten af ovnen. Når det er varmet op bruger jeg en kombispade/pizzaspade, som jeg lægger under bagepapiret med de ubagte boller. Så kan jeg flytte bagepapir med boller ind på det varme bagestål.
          Håber det gav mening?
          Hilsen Louise

          Svar
      • Ditte skriver

        september 27, 2021 at 11:40 am

        Hej Louise.
        Kan man hæve dejen natten over i stuetemperatur frem for på køl?😊

        Svar
        • Louise Dam skriver

          oktober 06, 2021 at 7:50 pm

          Nej, det tror jeg ikke. Så vil dejen overhæve. Hvis du vil hæve ved stuetemperatur skal det være omkring 3 timer.

          Svar
    • Inge skriver

      september 21, 2021 at 6:50 pm

      De BEDSTE boller, jeg nogensinde har bagt! Perfection!

      Svar
      • Louise Dam skriver

        september 27, 2021 at 3:25 pm

        Årh hvor er det altså bare fedt at høre!

        Svar
  20. Bodil skriver

    april 28, 2021 at 9:03 am

    5 stars
    De bedste boller ever
    Jeg erstatter 100 gr af hvedemelet med 50 gr rugmel og 50 gr Ølandsmel og det bliver de bestemt ikke ringere af 🙂

    Svar
    • Louise Dam skriver

      maj 04, 2021 at 12:12 am

      Ej hvor er det bare dejligt at høre! Og tak for tippet med melet.

      Svar
  21. Mette skriver

    februar 26, 2021 at 9:55 am

    Hej louise
    HVordan bruger du bagestålet? Det er jo vanvittig varmt når det står i ovnen - hvordan søren får du den linne dej på bagepapiret over på stålet? Tager du det ud?

    Svar
    • Louise Dam skriver

      februar 26, 2021 at 2:55 pm

      Hej Mette
      Jeg bruger sådan en kombispade der fulgte med da jeg købte mit bagestål. Så tager jeg den ind under bagepapiret og kan så lige flytte det over på bagestålet inde i ovnen. Og det samme når det skal ud igen :-) Håber det var til at forstå.
      Hilsen Louise

      Svar
  22. Karoline skriver

    januar 28, 2021 at 7:45 pm

    Hej Louise,
    Jeg har i dag prøvet din opskrift, og bollerne er de bedste boller jeg har bagt. Jeg vil dog lige høre, hvor længe de kan stå i køleskabet? Altså har du et maks timeantal i køleskabet, før de skal i ovnen?
    På forhånd tak

    Svar
    • Louise Dam skriver

      februar 11, 2021 at 10:30 pm

      Hej Karoline
      Dejligt du kan bruge opskriften. Jeg har ikke lige sådan et præcist antal timer. Men umiddelbart tror jeg godt de kan stå 24 timer i køleskabet før de bliver bagt. Men jeg har ikke selv afprøvet det.
      Hilsen Louise

      Svar
  23. Christian skriver

    januar 06, 2021 at 1:17 pm

    Kære Louise
    Jeg bøjer mig i støvet - de boller var fremragende! det bliver en af mine favoritopskrifter fremover. Detaljen vedr. at dejen samler sig (skete efter max hastighed i 5 min, efter at have kørt dejen i 25 ved middel hastighed!) var et mindre brødbagningsmæssigt mirakel. Jeg har lavet din opskrift med øl i stedet for vand, hvilket giver brødet et let surdejsfornemmelse - det kan jeg anbefale. Men min totale kompliment for denne opskrift!

    Svar
    • Louise Dam skriver

      februar 10, 2021 at 11:59 pm

      Hej Christian
      Ha ha, ja det er fantastisk når man står og tænker at der ikke sker noget og så lige pludselig - vupti! Så er dejen samlet om dejkrogen :-) Det lyder lækkert med øl i dejen, det vil jeg prøve af. Måske kunne det også være lækkert med maltsirup? Det har jeg selv altid i køleskabet fordi jeg bruger det til rugbrød.

      Du burde også næsten prøve disse boller med hørfrø, som minder meget om denne opskrift.
      Hilsen Louise

      Svar
  24. Lene skriver

    november 08, 2020 at 6:28 pm

    Hej.
    Har lige prøvet at bage bollerne, og de er SÅ lækre!
    Dejen havde brug for lidt mere mel for at slippe skålen og den fik kun lidt (1 spsk) ad gangen.
    Lod dejen stå i skålen ned dejlig og det hele og hæve, og der kom de fineste bobler i overfladen.
    Har de sidste par stykker i ovnen nu.
    En helt vinder!

    Svar
    • Louise Dam skriver

      november 09, 2020 at 9:40 am

      Hvor skønt at høre! Der kan nemt være lidt forskel på mel. Både hvilket mærke man bruger, men faktisk også bare hvilken batch man får af melet. Så nogle gange skal der måske bruges lidt mere eller lidt mindre i en opskrift. Men hvor dejligt du fik nogle skønne boller ud af det :-)

      Svar
  25. Cecilia skriver

    september 11, 2020 at 10:25 am

    Hej,
    Min dej vil desværre heller ikke slippe og samle sig. Har så tilføjet mere mel, det hjalp heller ikke. Mega ærgerligt, for bollerne ser og lyder virkelig lækre.
    De bedste hilsner
    Cecilia

    Svar
    • Louise Dam skriver

      februar 11, 2021 at 10:11 pm

      Hej Cecilia
      Det er en meget våd dej. Så den skal æltes længe før den slipper. Der er forskel på røremaskiner og hastigheden på dem, derfor er det svært at sige præcis hvor lang tid der går før dejen slipper skålen. Men det burde den altså gøre.

      Svar
  26. Karina skriver

    august 26, 2020 at 7:53 am

    Dem glæder jeg mig til at prøve at bage. Bager du en plade ad gangen eller kan man bage to plader på samme tid ved varmluft?

    Svar
    • Louise Dam skriver

      august 26, 2020 at 1:48 pm

      Jeg bager en plade af gangen. Det synes jeg fungerer bedst selvom det er ved varmluft.

      Svar
    • Louise Dam skriver

      august 26, 2020 at 1:49 pm

      Men også fordi jeg bager på mit bagestål, og der har jeg kun ét :-)

      Svar
  27. Julia skriver

    august 06, 2020 at 9:44 am

    Kan man lave dem uden en røremaskine, hvor de stadig får en masse lufthuller?

    Svar
    • Louise Dam skriver

      februar 11, 2021 at 10:14 pm

      Beklager det sene svar! Jeg har ikke fået prøvet at lave dem på en anden måde desværre. Men der er en anden der har lagt en kommentar om at hun har rørt dem med dejkrogene på håndmixeren og de blev gode. Så det kan du jo afprøve :-)

      Svar
      • Victoria skriver

        august 19, 2021 at 2:41 am

        Jeg rørte dem i hånden, på mit arbejde her til aften. Jeg har lige puttet to i ovnen for at afprøve om de blev gode nu jeg brugte håndkraft. De var fantastiske! Wauw! Men de ville ikke slippe bagepapiret, nok mest fordi jeg liiige glemte at putte dem på en bund af mel først 😂😅 men glæder mig til at servere dem til ungerne her til morgen!

        Svar
        • Louise Dam skriver

          september 01, 2021 at 2:24 pm

          Ej, hvor lyder det bare godt! Fedt det kunne lade sig gøre - altså du rørte bare dejen med en ske?

          Svar
  28. Anya skriver

    juni 07, 2020 at 9:59 pm

    Hej. Kan man bruge rødgær/tørgær i stedet for almindelig gær?

    Svar
    • Louise Dam skriver

      august 03, 2020 at 11:07 am

      Det tror jeg godt man kan, men jeg har ikke afprøvet det med denne opskrift.

      Svar
  29. Rikke skriver

    maj 16, 2020 at 10:26 am

    Hej. Kan man bruge lidt grovere mel? Måske halv, halv?

    Svar
    • Louise Dam skriver

      maj 19, 2020 at 3:58 pm

      Hej Rikke
      Jeg har ikke selv testet det med disse boller, men det vil jeg tro at du godt kan. Det kan dog være du skal bruge en smule mere mel når du også bruger en grov meltype.

      Svar
  30. Julie skriver

    maj 04, 2020 at 6:35 am

    Hej Louise, bruger du almindelige eller varmluft når du bager bollerne?

    Svar
    • Louise Dam skriver

      maj 05, 2020 at 9:46 pm

      Jeg plejer at bruge almindelig ovn.

      Svar
  31. Michael Himmelstrup skriver

    maj 02, 2020 at 11:17 am

    Super boller.
    Men jeg kan ikke få dem sprøde i overfladen, jeg bruger manitoba mel.

    Svar
    • Louise Dam skriver

      maj 09, 2020 at 2:00 pm

      Hej Michael
      Prøv evt. at bage dem med varmluft istedet for. Så bliver ovnen varmere, og måske er det det der skal til før de bliver sprøde i din ovn.

      Svar
  32. Lisbeth skriver

    april 22, 2020 at 8:37 pm

    Virkelig god opskrift.
    Jeg har brugt en muffinform - så hæver de flot op og bliver lidt stenovns-agtige

    Svar
    • Louise Dam skriver

      april 30, 2020 at 2:57 pm

      Hej Lisbeth
      Tak for tippet med formene! Rigtig god idé :-)

      Svar
  33. Lise skriver

    april 21, 2020 at 11:11 pm

    Hej Louise.
    Tror du ikke det kan lade sig gøre ,at jeg bruger dejkrogene fra elpiskeren , når jeg ikke h⁹ar en røremaskine. ?
    Mange opskrifter på boller hvor man skal bruge røremaskine, siger nemlig at man godt kan bruge det til nøds. Håber du har tid til at svare .
    Mvh.Lise

    Svar
    • Louise Dam skriver

      april 22, 2020 at 10:06 am

      Hej Lise
      Jeg har desværre ikke selv fået det afprøvet endnu, så jeg tør ikke helt at svare på det. Men hvis du afprøver det må du meget gerne skrive tilbage her hvordan det fungerede :o)

      Svar
      • Charlotte skriver

        maj 08, 2020 at 8:38 am

        Hej Louise
        Jeg har prøvet opskriften af rørt med håndmixer og bollerne er blevet virkelig gode og ligner dem på dine fotos.
        Det var hårdt arbejde at agere røremaskine og håndmixeren blev da også lidt varm 😉, men det kan lade sig gøre 🤩
        Jeg bagte ved varmluft, start ved 250 grader og satte temperaturen ned til 220 grader efter 5 min.
        Tak for en virkelig god opskrift, den bliver en kommende favorit i vores familie ☺️

        Svar
        • Louise Dam skriver

          maj 08, 2020 at 7:05 pm

          Hej Charlotte
          Hvor er det bare dejligt at høre det kunne lade sig gøre! Juhuuu! HVor lang tid rørte du dem mon med håndmixeren?

          Svar
  34. Simone skriver

    april 14, 2020 at 4:59 pm

    Kære Louise
    Min dej samlede sig på dejkrogen og slap siderne fuldstændig, indtil jeg stoppede maskinen så faldt dejen helt fra krogen og fladede ud. Er dette rigtigt, eller skal den blive på krogen og være samlet når man stopper maskinen?
    Venlig hilsen Simone

    Svar
    • Louise Dam skriver

      juni 03, 2020 at 11:08 am

      Hej Simone
      Det lyder meget rigtigt, hvordan blev bollerne?
      Hilsen Louise

      Svar
  35. Jens Juhl skriver

    april 02, 2020 at 7:38 pm

    Hej Louise
    Jeg har lige rørt dejen i de opskrift Boller med huller i
    Efter 10 min. med K spaden og 15 min. med dejkrogen var dejen stadig meget lind og havde bestemt ikke sluppet skålen og sat sig om dejkrogen. Er mængden af mel og vand - halvt af hver - mon korrekt?
    Hvad har jeg mon eller gjort forkert?

    Mvh
    Jens

    Svar
    • Louise Dam skriver

      april 06, 2020 at 9:59 pm

      Hej Jens
      Forholdet mellem vand og mel er korrekt. Dejen er meget lind, men burde slippe skålen. Men måske skal den blot køre i længere tid på din røremaskine. Det sker nærmest fra det ene øjeblik til det andet.
      Håber bollerne alligevel blev gode og du har mod på at prøve igen.

      Hilsen Louise

      Svar
      • Vivian skriver

        april 29, 2020 at 8:58 am

        Jeg har lavet disse boller og Meyers brød masser af gange og nogle gange passer forholdet halvt halvt ikke helt ..det kan være der bare skal 20-40 gr mere mel før det samler sig det har jeg ihvertsfald bemærket ...🥰🥰🥰

        Svar
        • Louise Dam skriver

          maj 05, 2020 at 9:48 pm

          Tak for tippet. Det er nemlig også bare forskel på mel - både de forskellige mærker, men også bare fra pose til pose.

          Svar
  36. Muskovit skriver

    februar 23, 2020 at 4:36 pm

    Det er bare go' boller. Kom ikke salt og sukker direkte i gær/vand blandingen, men vent indtil der er kommet lidt mel i. Hæver til 3-4 gang størrelse. Jeg brugte italiensk mel og der skulle ca 200 gram mere i før dejen samlede sig omkring dejkrogen. Bagte i 14 min med vand i ovnen - mindre kunne gøre det. Bedste boller jeg har lavet. :.)

    Svar
    • Louise Dam skriver

      maj 08, 2020 at 7:38 pm

      Det er rigtigt at salt ikke må komme direkte ned til gæren, da det slår gæren ihjel. Derfor skal melet i først :o) Dejligt du kunne bruge opskriften, og fik den tilpasset til det mel du brugte.

      Svar
      • Juan skriver

        januar 23, 2021 at 12:13 pm

        Virkelig lækker opskrift. Mine boller bliver dog ikke så luftige. Jeg tror "luften" går ud, når jeg tager dejen ud af skålen. Kan man lade dejen hæve på bordet med folie og viskestykke over?

        Bh. Juan

        Svar
        • Louise Dam skriver

          februar 10, 2021 at 11:49 pm

          Det har jeg ikke prøvet, men jeg tror det er svært når dejen er så blød. Lad du dejen selv 'løbe' ud på bordet uden at røre for meget ved den?

          Svar
4.41 from 102 votes (86 stemmer uden kommentar)

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Footer

↑ Til toppen


Opskrifter

Om Louises Madblog

Opskriftsindeks

Råvareindeks

Samarbejde, reklame, annoncering

Morgenmad

Frokost

Aftensmad

Tilbehør

Søde sager

Cookie- og privatlivspolitik

Kontakt


COPYRIGHT
Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun indenfor de rammer, der er nævnt i aftalen.

For alle andre gælder det at der er copyright på billeder og tekst (også fra sociale medier som Facebook og Instagram). Billeder og tekst må derfor aldrig bruges uden forudgående skriftlig tilladelse.

Overtrædelse af ophavsretten medfører et krav om vederlag for krænkelse af ophavsret og krav om øjeblikkeligt at fjerne billeder.


Copyright © 2024 - Louises Madblog - CVR 35614788

Vurdér opskriften

Your vote:




A rating is required
A name is required
An email is required

Recipe Ratings without Comment

Something went wrong. Please try again.