Louises Madblog

  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
menu icon
go to homepage
  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
search icon
Homepage link
  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
×
Forside » Opskrifter » Søde sager

Cookies med chokolade (chocolate chip cookies)

Udgivet: 5. okt 2021 · Opdateret: 27. jan 2025

Cookies med chokolade

Cookies med chokolade (chocolate chip cookies) er noget af det bedste jeg ved. Denne opskrift på cookies har jeg brugt SÅ mange gange. Det er helt sikkert min go-to opskrift. Chokolade cookies er bare vildt lækre, og så er det slet ikke så svært at lave gode småkager med chokolade.

Disse chokolade cookies er sprøde udenpå og dejlig bløde og chewy indeni. Præcis som jeg synes de skal være. Opskriften på småkager med chokolade er nem at gå til og kræver ikke så mange forskellige ingredienser. Det er med andre ord en nem cookies opskrift.

Her får du min bedste chokolade cookies opskrift!

piskeris Grullo

Cookies med chokolade (chocolate chip cookies)

4.75 fra 4 stemmer
Justér antalJustér antal: 30 stk
Holdbarhed: 3 dage
Fryseegnet: Ja
Forb. tid 15 minutter min
Tilb. tid 10 minutter min
Samlet tid 25 minutter min

Udstyr (reklamelink)

  • (reklamelink)isske
- undgå din skærm går ud

Ingredienser

  • 350 g (reklamelink)hvedemel, eller kagehvedemel
  • 1,5 tsk (reklamelink)bagepulver
  • 1,5 tsk salt
  • 1,5 tsk (reklamelink)vaniljepulver, kan erstattes af vaniljesukker eller vaniljeessens
  • 250 g brun farin
  • 250 g sukker
  • 300 g smør
  • 2 æg
  • 200 g chokoladeknapper ca. 55 - 60 %, eller hakket mørk chokolade. Eller mix mørk chokolade, lys chokolade og karamel chokolade.

Sådan gør du
 

  • Bland hvedemel, bagepulver, salt og vanilje i en skål og sæt den til side.
  • Pisk brun farin, sukker og smør med en elpisker.
  • Tilsæt æggene et af gangen. Pisk massen let luftig og lys.
  • Tilsæt de tørre ingredienser og bland sammen ved lav hastighed.
  • Tilsæt chokoladen og bland i dejen med en ske.
  • Pres husholdningsfilm helt ned over dejen i skålen. Du kan have dejen stående i 3-4 dage i køleskab eller du kan fryse den ned i små portioner og tage op når du får gæster.
    Lad gerne dejen stå nogle timer, og meget gerne til næste dag. Det giver mulighed for at smagen rigtig kan blive udviklet i dem. Du kan dog sagtens bage dem med det samme, hvis du har travlt.
  • Når du er klar til at bage dem tager du dejen ud af køleskabet og lader den stå i 10 min for lige at blødgøre dejen lidt.
  • Brug en isske eller en spiseske til at lægge dejen i kugler på bagepapir på en bageplade
  • Bag dem i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i cirka 11-12 minutter.
  • Tag dem ud af ovnen og læg dem på en rist til afkøling.

Video

Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)

Servering: 1 stk. | Kalorier: 241 kcal | Kulhydrater: 31 g | Protein: 2 g | Fedt: 12 g
Gem på Pinterest Gem som favorit Gå til favoritter Udskriv
Opskrift af Louise Dam
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!

Chokoladecookies er perfekte at servere til eftermiddagskaffen. De er samtidig super hurtige og nemme at lave, hvis du pludselig får gæster. Dejen har godt af lige at stå et par timer eller natten over. Dog kan du sagtens, hvis du har travlt bage dine cookies med chokolade lige så snart, at du har rørt dejen sammen!

Derudover kan du fryse dejen, og så har du altid lynhurtige chokoladecookies når der kommer gæster. Faktisk har jeg (næsten) altid en portion liggende i min fryser til uventede gæster. Det er altså så lækkert lige at kunne hive sådan en omgang chokolade cookies frem.

Det kan være en god ide at veje dine cookiekugler af, så du sikrer dig, at de får nogenlunde samme størrelse. Hvis ikke de har samme størrelse, så kan det være svært at få dem alle sammen bagt lige meget. Jeg plejer at lave kugler a 60 g, hvis de skal have en almindelig størrelse.

Tips til opskriften

  • Det gode ved cookies er, at du sagtens kan fryse dem ned. Du kan fryse dine bagte cookiedejs kugler ned, inden at du bager dem. Sæt kuglerne på et skærebræt med bagepapir på og sæt dem i fryseren til de er frosset. Kom dem så i en frysepose eller i en fryseegnet beholder. Ved at fryse dem på skærebrættet først så undgår du at de fryser sammen. Du kan dog også komme kuglerne direkte i en bøtte, og så i fryseren. Men så kan de altså godt fryse lidt sammen. Du kan også lægge lidt bagepapir imellem dem.
  • Jeg bruger ikke et bestemt mærke af smør. Det skal dog være en rigtig smør, som kommer i en blok. Det skal altså ikke være smørbart som f.eks. Kærgaarden.
  • Du kan også tilsætte lidt hakkede nødder, hvis du godt kan lidt det. Her kan jeg anbefale hasselnødder, mandler eller valnødder.
  • Hvis kagerne skal serveres for børn kan du overveje at lave cookies med smarties.

Ofte stillede spørgsmål til opskriften

Hvor lang tid kan cookies holde sig?

Hvis du fryser din cookie dej ned kan den holde sig i 2-3 måneder. Den bliver ikke sådan lige for gammel derefter, men smagen kan godt blive forringet af alt for lang tid i fryseren.

I køleskab kan dejen holde sig omkring 3 dage, og de færdige kager bør også spises inden cirka 3 dage.

Hvilken chokolade skal bruge til chocolate chip cookies?

I de cookies som du kan se her på billedet, har jeg brugt bagefaste chokoladeknapper. Det er nok dem, som man ofte vil forbinde med amerikanske chocolate chip cookies. Man kan her se, at chokoladen ikke flyder ud, når den bliver bagt.

Hvis du bruger helt almindelig chokolade, som du hakker groft, så vil chokoladen flyde mere ud i din chokolade cookie. Det resultat bliver også virkelig lækkert!

Det er en smagssag hvad man er til, og jeg laver det ofte bare med den chokolade jeg lige har i skabet.

Æg, smør sukker og brun farin i en skål til chokoladecookies
Cookiedej i kugler på bagepapir til småkager med chokolade
Chokoladecookies
Chokolade Cookies eller Chocolate Chip Cookies

Kommentarer

  1. Trine skriver

    juni 22, 2018 at 9:40 am

    Hejsa hvor har du dine små chokolade chips fra??😊💝🍫🍪 på forhånd tak

    Svar
    • Louise Dam skriver

      juli 04, 2018 at 11:27 pm

      Jeg tror faktisk det var nogle jeg havde med hjem fra USA. Det er fra mærket Nestlé. Der er muligvis også større supermarkeder i Danmark der forhandler dem.

      Svar
  2. Christina skriver

    august 28, 2016 at 7:50 pm

    Bruger du alm ovn eller varmluft? :-)

    Svar
    • Louise Dam skriver

      september 03, 2016 at 12:56 pm

      alm. ovn :-)

      Svar
  3. Sille skriver

    november 27, 2014 at 4:23 pm

    Hej Louise :)
    De ser virkelig gode! Jeg tænkte på, om man kan skifte vaniljeessensen ud med vaniljesukker eller vaniljekorn?
    Hilsen Sille

    Svar
    • Louise Dam skriver

      november 27, 2014 at 4:59 pm

      Hej Sille
      Det kan du sagtens gøre :-)

      Svar
    • Tina skriver

      januar 23, 2018 at 3:16 pm

      Hej Louise
      Hvilken slags smør bruger du? 😊
      Og hvor længe kan de holde sig når de er bagt?

      Svar
      • Louise Dam skriver

        januar 26, 2018 at 6:29 pm

        Ikke noget bestemt smør :-) Men ikke smørbart. De kan holde sig en uges tid vil jeg tro.

        Svar
  4. Frederikke skriver

    august 20, 2012 at 9:26 pm

    Nøj, hvor ser de lækre ud! De skal helt sikkert prøves:)

    http://www.vivalavanilla.blogspot.dk - Kig forbi!

    Knus Frederikke

    Svar
4.75 from 4 votes (4 stemmer uden kommentar)

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Footer

↑ Til toppen


Opskrifter

Om Louises Madblog

Opskriftsindeks

Råvareindeks

Samarbejde, reklame, annoncering

Morgenmad

Frokost

Aftensmad

Tilbehør

Søde sager

Cookie- og privatlivspolitik

Kontakt


COPYRIGHT
Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun indenfor de rammer, der er nævnt i aftalen.

For alle andre gælder det at der er copyright på billeder og tekst (også fra sociale medier som Facebook og Instagram). Billeder og tekst må derfor aldrig bruges uden forudgående skriftlig tilladelse.

Overtrædelse af ophavsretten medfører et krav om vederlag for krænkelse af ophavsret og krav om øjeblikkeligt at fjerne billeder.


Copyright © 2024 - Louises Madblog - CVR 35614788

Vurdér opskriften

Your vote:




A rating is required
A name is required
An email is required

Recipe Ratings without Comment

Something went wrong. Please try again.