Her får du en klassisk amerikansk æbletærte med marcipan, sprød mørdej og et flettet låg. Tærten er inspireret af amerikansk apple pie, og fyldet består af syrlige æbler vendt med kanel, vanilje, brun farin og groftrevet marcipan. Marcipanen giver en mild mandelsmag, der passer godt til de syrlige æbler.
Æbletærte med flettet låg
Gem den overskydende mørdej fra tærtebunden på køl, mens du fordeler æblefyldet. Rul derefter dejen ud, og skær den i strimler på ca. 1,5 cm. Læg halvdelen af strimlerne i én retning, og flet resten over og under på tværs. Hvis æblerne har afgivet væske, mens de trak med sukker og krydderier, så lad væsken blive i skålen, når du kommer fyldet i formen.
Amerikansk æbletærte med marcipan
Udstyr (reklamelink)
- Rund tærteform på 24 cm gerne med løs bund
Ingredienser
Tærtedej
- 280 g (reklamelink)hvedemel
- 70 g mandelmel
- 150 g smør
- 100 g flormelis
- 1 æg
- 1 tsk. vaniljepasta
Æblefyld
Pensling
- 1 æggeblomme
- 1 spsk vand, valgfrit
Sådan gør du
Tærtedej
- Kør ingredienserne til tærtedejen kort i en foodprocessor, og saml dejen hurtigt på bordet. Du kan også samle den med hænderne. Arbejd kun dejen, til den hænger sammen.
- Pak dejen ind i husholdningsfilm, og læg den på køl i 30 minutter. Tænd ovnen på 180 °C varmluft.
Æblefyld
- Skræl æblerne, skær dem i tynde både, og kom dem i en skål.
- Skær smørret i små stykker, og vend det sammen med æblerne og resten af ingredienserne til fyldet. Lad gerne fyldet trække i mindst 30 minutter, mens dejen er på køl.
Samling og bagning
- Rul mørdejen ud til en tykkelse på 3-4 mm. Læg den i tærteformen, og tryk den ned i bunden og op langs kanten. Skær den overskydende dej af, og læg den på køl, til du skal lave låget.
- Fordel æblefyldet i tærtebunden. Lad den væske, der har samlet sig i skålen, blive tilbage.
- Rul resten af dejen ud, skær den i ca. 1,5 cm brede strimler, og flet dem til et gitter over æblerne.
- Pensl gitteret med æggeblomme. Rør eventuelt blommen med ca. 1 spsk. vand, så den er nemmere at pensle ud.
- Bag tærten midt i ovnen ved 180 °C varmluft i ca. 40 minutter. Lad den køle af i 30-60 minutter, før du skærer i den.
Noter
Kan æbletærten laves dagen før?
Ja, du kan samle tærten dagen før og stille den ubagt i køleskabet. Bag den på serveringsdagen, og regn med, at den skal stå i 30-60 minutter efter bagning. Så når fyldet at sætte sig lidt, og tærten er nemmere at skære ud.
Jeg ville servere den, mens den stadig er lidt lun, med en kugle vaniljeis eller en skefuld creme fraiche rørt med vanilje. En klat letpisket flødeskum passer også godt til.
Opskriften er udviklet af Nicoline fra Det Glade Køkken.
Comments
No Comments