Louises Madblog

  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
menu icon
go to homepage
  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
search icon
Homepage link
  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
×
Forside » Opskrifter » Bagværk

Mini pølsehorn

Udgivet: 21. jan 2022 · Opdateret: 21. jan 2022

Her får du en opskrift på pølsehorn, der er helt perfekte at tage med i madpakken eller på picnic. Men pølsehorn kan godt nogle gange blive lidt voldsomme, og nogle gange ønsker man måske bare nogle små hapser. Derfor har jeg bagt nogle meget lækre og nemme mini pølsehorn, der er luftige.

Mini pølsehorn

Jeg serverede dem til min fødselsdag, hvor jeg havde lavet et kæmpe brunchbord - virkelig kæmpe! Jeg tror vist de fleste syntes, at jeg var en smule skør med alt det, jeg havde lavet. Men når jeg først går igang, er det bare svært at stoppe igen.

Men de her pølsehorn er virkelig lækre. Der er yoghurt i dejen til pølsehornene, som gør at dejen bliver dejlig svampet, og at man får nogle luftige og nemme pølsehorn.

Prøv også disse opskrifter:
Pølsehorn | Grove pizzasnegle med skinke og ost | Chokoladeboller

Det er en god lille snack, hvis sulten melder sig, og så er mini pølsehorn også et hit i børnenes madpakker. I og med at pølsehornene er så små, så kan man bedre tage et par stykker for at stille den værste sult.

piskeris Grullo

Mini pølsehorn

4.43 fra 7 stemmer
Justér antalJustér antal: 64 stk.
Holdbarhed: 1-2 dage
Fryseegnet: Ja
Forb. tid 15 minutter min
Tilb. tid 15 minutter min
Hævetid 1 time t 30 minutter min
Samlet tid 2 timer t
- undgå din skærm går ud

Ingredienser

  • 2 dl yoghurt
  • 3 dl vand, lunkent
  • 50 g gær
  • 100 g blødt smør
  • 2 æg
  • 4 spsk sukker
  • 2 tsk salt
  • 900 g (reklamelink)hvedemel
  • 22 pølsehornspølser, som deles i 3, eller 16 alm. pølser der deles i 4
  • 1 sammenpisket æg til pensling
  • Evt. ketchup

Sådan gør du
 

  • Bland vand, gær og yoghurt sammen i en skål.
  • Tilsæt resten af ingredienserne til dejen og ælt dejen på en røremaskine i omkring 10 minutter - eller i hånden hvis du ikke har en røremaskine.
  • Sæt dejen til hævning 1 times tid under et viskestykke.
  • Tag dejen ud på bordet og del den i 8 lige store dele.
  • Rul hver del ud til en rund cirkel og skær cirklen i 8 stykker.
  • Læg en pølsestykkerne på hvert stykke dej. Du kan også tilføje lidt ketchup ved siden af pølsen.
  • Rul dejen om pølsen fra den brede ende.
  • Læg alle pølsehornene på en bageplade med bagepapir.
  • Pensl pølsehornene med sammenpisket æg.
  • Sæt dem til hævning under et viskestykke i 30 minutter.
  • Sæt bagepladen i en 200 grader varm ovn og bag pølsehornene i cirka 10-12 minutter.

Noter

Opskriften på dejen er fundet hos Spisestuen.dk.

Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)

Servering: 1 stk. | Kalorier: 100 kcal | Kulhydrater: 12 g | Protein: 3 g | Fedt: 4 g
Gem på Pinterest Gem som favorit Gå til favoritter Udskriv
Opskrift af Louise Dam
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!

Tip til opskriften!

  • Det er vigtigt, at det lunkne vand ikke er alt for varmt. Hvis det er for varmt, så vil vandet dræbe gærcellerne. Modsat hvis vandet er for koldt, så vil gæren heller ikke kunne trives.
  • Hvis de er blevet lidt kedelige i det, inden du skal servere dem, så kan de lunes lidt i ovnen. Her kan det hjælpe hvis du kommer lidt vand på dem inden.

💭 Spørgsmål og svar til opskriften

KAN MAN ERSTATTE YOGHURTEN MED NOGET ANDET I DENNE PØLSEHORN OPSKRIFT?

Ja, det kan du godt. Hvis du ikke har noget neutral yoghurt, kan du også godt bruge et andet mejeriprodukt. Det kan være ymer, skyr, kærnemælk eller creme fraiche. Det er med til at gøre, at man får lækre luftige pølsehorn.

KAN MAN FRYSE DEM NED?

Ja, det kan du godt. Det er en god måde at holde på den gode smag og konsistens, som de har. Frys dem ned hurtigt efter de er bagt færdige så holder de sig friske og virker som nybagte når de kommer ud af fryseren.

HVORDAN OPBEVARER MAN DEM?

Hvis man ikke spiser dem med det samme, så kan de opbevares i køleskabet. Dog er de bedst, lige når de er bagt. Skal du ikke spise dem før en dag eller to efter, så kan jeg anbefale dig at fryse dem ned i stedet.

KAN MAN KOLDHÆVE DENNE LUFTIGE PØLSEHORN OPSKRIFT?

Ja, det kan du godt. Hvis du gerne vil lave dejen dagen før, så skal du bruge 10 gram gær i stedet for de angivede 50 gram. Konsistensen på dejen kan godt ændre sig lidt, men de bliver stadig super godt. Efter koldhævning tager du dejen ud af køleskabet og ruller den ud til pølsehorn og starter ved punkt 4.

Dej
Dej og pølser
Sådan ruller du pølsehorn
Mini pølsehorn
Mini pølsehorn
Mini pølsehorn

Kommentarer

  1. Christina Østbo skriver

    juni 22, 2025 at 5:50 pm

    Hvilken yougurt skal man bruge

    Svar
    • Louise Dam skriver

      juni 30, 2025 at 1:54 pm

      Jeg bruger ikke en speciel. Brug en neutral yoghurt, A38, græsk yoghurt, creme fraiche eller lignende.

      Svar
  2. Maria skriver

    december 13, 2023 at 8:57 pm

    5 stars
    Bedste opskrift jeg har prøvet.

    Svar
    • Louise Dam skriver

      december 14, 2023 at 10:44 am

      Hvor er det bare dejligt at høre! :-)

      Svar
  3. Mustafa skriver

    august 29, 2021 at 10:18 pm

    Hej ! :)
    Syntes ikke der står nogen steder om det er nederst i ovnen eller midten at de skal bages ??

    Svar
    • Louise Dam skriver

      september 01, 2021 at 2:23 pm

      De skal bages i midten af ovnen :-)

      Svar
  4. Pil Mølgaard Thielke skriver

    august 05, 2021 at 9:54 am

    Tak tak tak for denne opskrift! Min familie elsker dem, min mand og min 10 måneder gamle søn elsker dem.

    Svar
    • Louise Dam skriver

      januar 02, 2022 at 3:24 pm

      Hvor er det bare skønt at høre!

      Svar
  5. Michala Vestergaard skriver

    juni 09, 2021 at 10:44 am

    Er det varmluft eller almindelig ovn? ☺️

    Svar
    • Louise Dam skriver

      juni 14, 2021 at 12:57 pm

      Almindelig ovn :-)

      Svar
  6. Mia skriver

    april 11, 2019 at 7:35 pm

    Hej Louise,

    kunne man koldhæve dejen istedet? med mindre gær naturligvis.
    eller bliver det ikke godt?

    MVH

    Mia

    Svar
    • Louise Dam skriver

      april 15, 2019 at 2:51 pm

      Hej Mia
      Det tror jeg godt man kan. Men jeg har ikke selv testet det.
      Hilsen Louise

      Svar
  7. Mia skriver

    juli 21, 2018 at 11:58 am

    På billederne er det så pølsehorn pølser du har delt i 3?

    Svar
    • Louise Dam skriver

      februar 05, 2019 at 9:27 pm

      Jeg kan se det var lidt noget vrøvl jeg harfået skrevet i opskriften. Den er nu rettet til. Og ja, det er pølsehornspølser delt i 3.

      Svar
  8. Sabrina skriver

    januar 10, 2018 at 11:12 pm

    Står og skal lave disse pølsehorn som ser så fine ud.
    Jeg er dog lidt forvirret over antallet. Der står øverst “64 stk”. Så langt så godt. Så står der “32 pølsehornspølser, eller 16 almindelige som halveres” men det giver ikke 64.
    Lænngere nede står der 8 stykker dej som deles i hver 8 stykker - tilbage til 64 stk igen :)
    Så - hvor mange pølser skal jeg købe og hvor “store” skal pølserne være?

    Svar
    • Louise Dam skriver

      februar 05, 2019 at 9:28 pm

      Hej Sabrina
      Beklager det meget sene svar, som du jo ikke rigtig kan bruge til så meget nu. Men opskriften er nu rettet til, da jeg havde skrevet forkert under antal pølser i ingredienslisten.

      Svar
  9. Ditte skriver

    januar 05, 2018 at 5:22 am

    Kan man mon bruge dejen til mini pizzasnegle også? :)

    Svar
    • Louise Dam skriver

      januar 26, 2018 at 6:45 pm

      Ja, det tror jeg sagtens du kan :-)

      Svar
  10. Sisse skriver

    januar 29, 2017 at 3:35 am

    Hvor lang tid inden de skal lunes. skal de tages ud af fryseren inden man luner dem?

    Svar
    • Louise Dam skriver

      februar 12, 2017 at 7:50 pm

      Jeg vil tro at 1 times tid vil være nok.

      Svar
  11. Snjezana Koprivica skriver

    januar 04, 2017 at 12:46 pm

    Hej
    Godt nytår
    De ser lækkert ud.Jeg er i gang med at lave dem,men dejen er klistret selvom jeg brugte mere mel,end da stå i opskriften.Vi må se.Kan det være fordi jeg brugte laktosefri smør?
    Mvh
    Snjezana

    Svar
    • Louise Dam skriver

      januar 27, 2017 at 5:15 pm

      Der kan godt være stor forskel på mel - så bruger man bare lidt mere mel, hvis dejen er for klistret.

      Svar
  12. Marianne skriver

    november 19, 2016 at 11:08 am

    Hej Louise. Tak for en spændende madblog.
    Kan man bruge græsk yoghurt til pølsehornene?

    Svar
    • Louise Dam skriver

      november 19, 2016 at 9:15 pm

      Ja, det kan du sagtens :-)

      Svar
  13. Eva skriver

    august 29, 2016 at 10:44 pm

    Bliver de lige så lækre bløde, når de har vært frosset ned også blivet lunet op

    Svar
    • Louise Dam skriver

      september 03, 2016 at 12:55 pm

      Ja, det synes jeg de gør.

      Svar
  14. Charlotte skriver

    august 25, 2016 at 8:16 pm

    Hvor ser de lækre ud og vi skal lave brunch på lørdag,er det ik en fejl at pensle først og så sættes til hævning,det skulle være omvendt ik😁

    Svar
    • Louise Dam skriver

      august 26, 2016 at 4:44 pm

      Jeg plejer at pensle først for ikke at slå luft ud af dejen når jeg pensler. Men det er nok en smagssag :-)

      Svar
  15. Helle skriver

    januar 15, 2016 at 9:36 pm

    Ej hvor er de nuttede! Rigtig god ide - især til brunch hvor der jo tit er så meget man gerne vil smage;)
    Det kunne være super fedt hvis du ville lave et indlæg om dit kæmpe brunch-bord, så man kunne få lidt ideer og inspiration. og så ikke mindst hvordan du bar dig ad tidsmæssigt, for brunch kan jo være et større projekt;)

    Og for resten - super fin blog du har! Faldt over den forleden og der er mange ting der ser spændende ud og som skal prøves! :)

    Svar
    • Louise Dam skriver

      januar 16, 2016 at 9:18 pm

      Hej Helle
      Ja, det er jo lige det der er problemet med brunch, man vil jo gerne smage det hele :-)
      Rigtig god idé med et brunchindlæg - det vil jeg se om jeg kan få lavet.
      Hilsen Louise

      Svar
4.43 from 7 votes (6 stemmer uden kommentar)

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Footer

↑ Til toppen


Opskrifter

Om Louises Madblog

Opskriftsindeks

Råvareindeks

Samarbejde, reklame, annoncering

Morgenmad

Frokost

Aftensmad

Tilbehør

Søde sager

Cookie- og privatlivspolitik

Kontakt


COPYRIGHT
Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun indenfor de rammer, der er nævnt i aftalen.

For alle andre gælder det at der er copyright på billeder og tekst (også fra sociale medier som Facebook og Instagram). Billeder og tekst må derfor aldrig bruges uden forudgående skriftlig tilladelse.

Overtrædelse af ophavsretten medfører et krav om vederlag for krænkelse af ophavsret og krav om øjeblikkeligt at fjerne billeder.


Copyright © 2024 - Louises Madblog - CVR 35614788

Vurdér opskriften

Your vote:




A rating is required
A name is required
An email is required

Recipe Ratings without Comment

Something went wrong. Please try again.