
Disse protein bagels med hytteost er et nemt og mættende alternativ til klassiske bagels. Dejen laves med hytteost, som giver bagelsene en saftig konsistens og et højt proteinindhold. Protein bagels er derfor oplagte, hvis du gerne vil spise mere protein i hverdagen, uden at det føles tungt eller besværligt. I blot én af disse hytteost bagels er der cirka 12 g protein.
Min opskrift på protein bagels er virkelig nem og selve dejen kræver kun 4 ingredienser. Da de bliver bagt med bagepulver skal de ikke engang hæve og ventetiden fra du går i gang til du kan spise er derfor helt minimal.

Protein bagels med hytteost
Ingredienser
- 250 g hytteost
- 150 g (reklamelink)hvedemel
- 1,5 tsk (reklamelink)bagepulver
- ½ tsk salt
- 1 æg, til pensling
- Sesamfrø/chiafrø, til pynt
Forslag til fyld
- 75 g flødeost
- 75 g salat
- 200 g varmrøget laks
- syltede rødløg
Sådan gør du
- Kom hytteost i en skål og blend den med en stavblender.
- Bland hvedemel, bagepulver og salt sammen i en skål. Bland så sammen med hytteosten.
- Ælt dejen til en ensartet konsistens.
- Del den i 4 lige store klumper.
- Form til bagels og læg dem på en bageplade med bagepapir.
- Pensl med sammenpisket æg og drys med lidt sesamfrø og chiafrø som pynt.
- Bag dem i ovnen ved 180 grader alm. ovn i cirka 25-30 minutter.
- Lad dem køle ned og skær dem så over og fyld dem med hvad du har lyst til.
Video
Noter
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)

Fyld til protein bagels
Man kan fylde sine bagels med lige hvad man har lyst til. Her har jeg fyldt dem med flødeost, varmrøget laks, sprød salat og syltede rødløg. Det er virkelig en lækker kombination, der både mætter og smager godt. Det gør dem perfekte til frokost, brunch eller som en let aftensmad.
Her er et par andre forslag til hvad du kan fylde dem med:
- Flødeost og røget eller varmrøget laks
- Hønsesalat og sprød salat
- Avocado, spejlæg og lidt citron
- Skinke, ost og frisk grønt
- Tunmousse eller tunsalat
- Flødeost, pesto og grøntsager
- Hummus, bagte grøntsager og feta

Opbevaring og holdbarhed
Protein bagels er bedst samme dag som de er lavet, da de bages med bagepulver. Men de kan opbevares i en lufttæt beholder eller en pose ved stuetemperatur i 1-2 dage. Hvis du gemmer dem skal du fugte dem med lidt vand og så lune dem i ovnen inden servering.
Du kan også sagtens fryse dem ned og blot tage dem op af fryseren og lune dem inden brug. På den måde kan du lave en lidt større portion og undgå de går hen og bliver tørre.
Fyld først dine protein bagels med flødeost, laks og grønt lige inden servering. På den måde bevarer både bagels og fyld den bedste konsistens og smag.


Comments
No Comments